Netop som lovgiverne skal mødes mandag for at lappe nogle af de mest kendte problemer i det forkætrede indgreb mod kviklån – bl.a. afskæringen af banker som sportssponsorer – tårner et større problem sig op: En grundsten i loven kan være ugyldig, fordi den strider mod EU-retten.
“Vi kan ikke bygge videre på loven, hvis den står på juridisk kviksand. Derfor må lovens gyldighed belyses grundigt,” siger Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører (V).
“Hvis det her er rigtigt, står hele sagen i et nyt lys. Vi lægger ikke stemmer til ændringer, før der er styr på det,” siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for DF.
Det er et notat om en central bestemmelse i markedsføringsloven udarbejdet af Liga Advokater for De Danske Bilimportører, der skaber ravagen.
“Man har lavet et generelt forbud mod markedsføring, som går ud over de undtagelser, der tillades af EU-direktivet om urimelig handelspraksis,” forklarer Jane Frederikke Land, advokat ved Liga Advokater og specialist i markedsføringsret.
Danmark har ifølge EU-direktivet ret til at forbyde reklamer for finansielle tjenesteydelser, eksempelvis låneprodukter. Men et generelt forbud mod ikkefinansielle tjenesteydelser, eksempelvis leasing, og et forbud mod reklamer for lånudbyderne, eksempelvis branding, kan Danmark ifølge notatet ikke indføre.
“Der rejses velbegrundet tvivl om lovens EU-retlige gyldighed
Søren Sandfeld Jakobsen, professor i markedsføringsret, CBS
“De generelle forbud, Danmark har lavet, fremgår ikke af direktivet. Danmark er gået for langt, og forbuddene er derfor ugyldige,” siger Jane Frederikke Land.
Ifølge Mads Rørvig, direktør for De Danske Bilimportører, er de nye bestemmelser i markedsføringsloven et kæmpe problem for branchen.
“Vi er blandt landets største annoncører. Men vi er afskåret fra at kommunikere med markedet. For vi kan ikke fortælle vores kunder, hvad en bil, vi reklamerer for, koster at lease. Det koster omsætning.”
Det står i loven, at “enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt.”
Forbuddet gælder eksempelvis banker og leasingselskaber, der ud over leasing også udbyder fritstående lån. Det gør flertallet af banker og leasingselskaber.
Derfor er de nu afskåret fra at reklamere eller brande sig vha. eksempelvis tv-reklamer, sociale medier, på spillertrøjer – eksempelvis fodboldlandsholdets – eller i en avis, hvis reklamen bringes i forbindelse med en gamblingreklame. En stor del af alle leasingaftaler udbydes af forhandleren i samarbejde med en bank. Da det er et lovkrav, at bilforhandlerne skal oplyse navnet på leasingudbyderen, er reklamen at betragte som en reklame for en lånevirksomhed – og dermed ulovlig.
Torsten Schack spurgte i efteråret erhvervsminister Simon Kollerup (S) om, hvorvidt lovbestemmelsen er i strid med EU-retten. Ministeren svarede 7. december, at direktivet ikke forhindrer medlemsstaterne i at fastsætte mere vidtgående bestemmelser.
“Det omfatter også regler om markedsføring af forbrugslånsvirksomheder, der udbyder finansielle tjenesteydelser,” skrev Simon Kollerup.
Erhvervsministeriet gennemgik fredag notatet fra Liga Advokater, men afviser ethvert problem:
“Det er Erhvervsministeriets vurdering, at loven er i overensstemmelse med EU-retten. Direktivet om urimelig handelspraksis er ikke til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter mere vidtgående bestemmelser om urimelig handelspraksis i forbindelse med finansielle tjenesteydelser. Det omfatter efter Erhvervsministeriets vurdering også regler om markedsføring af forbrugslånsvirksomheder, der udbyder finansielle tjenesteydelser.”
“Vi kan ikke bygge videre på loven, hvis den står på juridisk kviksand
Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører (V)
Advokaten er uenig:
“Erhvervsministeriet læser efter min vurdering direktivet forkert. Direktivet tillader kun medlemsstaterne at fastsætte strengere regler for “finansielle tjenesteydelser”, altså på produktniveau. Hverken en leasingaftale eller alene navnet på en bank er en finansiel tjenesteydelse,” siger hun.
Forløbet bekymrer Torsten Schack Pedersen:
“En second opinion hos Kammeradvokaten må være på sin plads. Det må vi forvente, at vi får,” siger han.
Ifølge Søren Sandfeld Jakobsen, professor i markedsføringsret ved CBS, fører notatet “en overbevisende argumentation, som Erhvervsministeriet ikke uden videre kan afvise.”
“Der rejses velbegrundet tvivl om lovens EU-retlige gyldighed. Det bør føre til, at loven granskes ganske nøje med henblik på at blive lavet helt om. Det nytter jo ikke at lave undtagelser til en lov, hvor der er tvivl om gyldigheden.”
Ifølge professoren er sagen i virkeligheden enkel: fordi EU-direktivet er et såkaldt totalharmoniseringsdirektiv, skal alle lande lovgive ens. Hvilke friheder et EU-land kan tage, er klart defineret.
“Hvis et forbud ikke specifikt er nævnt i direktivet, må der ikke laves særskilte nationale forbud, som det forbud Danmark har lavet.”
Det er OK at forbyde reklamer for bestemte finansielle produkter i forbindelse med gamblingreklamer.
“Men Danmark har ikke ret til at gå længere end det. Derfor bør det undersøges nærmere, om forbuddet overhovedet er gyldigt,” siger Søren Sandfeld Jakobsen.
