Muligheden for at gå ind i en bankfilial for at få hjælp af en kassemedarbejder til f.eks. at hæve penge svinder ind. Og coronavirussen har sat yderligere skub i udviklingen. Det viser en rundspørge blandt landets bankdirektører.
Af de 25 direktører, der har besvaret Børsens henvendelse, svarer ca. halvdelen, at de ikke længere har kassefunktioner i deres filialer. Det svar kommer fra alt fra direktøren i en storbank til direktøren i den lille bank.
Ringkjøbing Landbobank kunne i foråret oplyse, at man ville tage konsekvensen af corona og gøre den permanent. Da coronaen betød, at kunderne i en periode ikke kunne komme i banken, brugte man tiden på at træne kunderne i at bruge digitale løsninger frem for de fysiske. Nu har banken lukket samtlige kasser.
Også i Alm. Brand Bank har man i foråret lukket den sidste kassefunktion, ligesom Spar Nord grundet erfaringerne fra coronakrisen lukkede de syv tilbageværende kasser. Jan Pedersen, direktør i Danske Andelskassers Bank, DAB, fortæller, at DAB allerede i 2019 blev en “kasseløs bank”.
Der er fortsat pengeinstitutter i Danmark, der har kassefunktioner tilbage i filialerne.
Men de, der har, tager også skridtet mod det kasseløse samfund. Eksempelvis fortæller Henrik Agesen, direktør i Klim Sparekasse, i Fjerritslev i Nordjylland, at man pr. 1. juli lukkede én af de to kasser, sparekassen har haft. Den sidste får dog lov at leve endnu.
“Som et lille lokalt pengeinstitut vil vi fortsætte med en åben kasse for at understøtte lokalsamfundet,” skriver direktøren i et mailsvar.
“Ingen gider kontanter. Butikkerne hader dem, vi hader dem
Peter Lading Sørensen, direktør, Sparekassen Djursland
En anden direktør, der har ønsket at svare anonymt, oplyser, at hans pengeinstitut indenfor det næste år vil lukke de kassefunktioner, man fortsat har tilbage. Begrundelsen er, at der er et “yderst begrænset behov” for kasserne.
I Faster Andelskasse går man også med overvejelser om at lukke den ene kasse, andelskassen fortsat har åben. Om fem år forventer direktør Jan Kirkensgaard ikke, at kassen er åben længere.
Generelt viser rundspørgen, at kassefunktionerne ikke overlever på femårsbasis. Enkelte lokale pengeinstitutter har dog planer om fortsat at holde fast i enkelte kasser, muligvis med deltidsåbent.
I Sparekassen Djursland har man to filialer ud af syv med kassefunktioner tilbage, og direktør Peter Lading Sørensen oplyser, at man om et eller to år højst sandsynligt kun vil have en enkelt tilbage, der holder deltidsåbent for erhvervskunder og enkelte ældre kunder, der har svært ved at bruge de digitale løsninger.
ud af 14 filialer har kassebetjening i Sparekassen Thy
“Brug af kontanter er styrtdykket i de senere år, og covid-19 har skubbet til denne tendens. Det er win-win for alle. Ingen gider kontanter. Butikkerne hader dem, vi hader dem, og de fleste kunder hader dem efterhånden også,” skriver han i en mail.
Generelt er det digitaliseringen og færre kontanter, som bankdirektørerne giver som begrundelse for de uddøende kassefunktioner.
“Kunderne bruger færre kontanter, og behovet forsvinder løbende. Samtidig er det en relativ omkostningstung funktion,” skriver Ole Beith, direktør i Sparekassen Thy, hvor 11 ud af 14 filialer har kassebetjening.
Han forventer, at flere end halvdelen er blevet lukket om fem år.
“Det er tydeligt, at efterspørgslen efter kontanter er faldende, og covid-19 har sat turbo på den udvikling,” skriver Henning Balle, direktør i Fanø Sparekasse, der har reduceret åbningstiden i den ene kasse, sparekassen har tilbage.
