Danske virksomheder satser på gennembrud i Indien: Støberi lægger 500 mio. kr. i vindmølleeventyr

Peter Pallishøj taler roligt, jysk og lavmælt. Stemmen overdøver akkurat lyden af minibussen, der skramler på den hullede grusvej og dytter om kap med osende knallerter og gamle toyotaer. Et airconditionanlæg brummer i baggrunden, men et par svedperler viser sig i bunden af det tætklippede, leverpostejfarvede hår, og det mørke jakkesæt klæber til lædersæderne.

Direktøren for den danske støberivirksomhed Baettr er på vej til industriområdet Madhavaram. 55 kilometer nordøst for den sydindiske storby Chennai.

“Vestas har presset meget på hos os, og det er en del af vores femårige kontrakt, at vi skal gå ind i Indien. Men vi har selv kigget på landet de seneste fire år, fordi vi kan se og mener, at der virkelig kommer til at ske noget på indenrigssalget,” siger han.

“

Det er jo ikke ubetinget, at vi får succes, men det hjælper at have en strategisk partner som Vestas

Peter Pallishøj, direktør, Baettr

Potentialet skal forløses med et nyt, specialdesignet støberi. Som leverandør af stålkomponenter til vindmøllers styrehuse står virksomheden i øjeblikket til at blive den største danske investering i Indien med 500 mio. kr.

Den indiske satsning skal ifølge planen levere 40 pct. af virksomhedens omsætning i 2025.

“Det er jo ikke ubetinget, at vi får succes, men det hjælper at have en strategisk partner som Vestas, og så har vi lagt en strategi for, hvordan vi også kan byde os til hos andre kunder,” siger direktøren for støberikoncernen med 1200 ansatte og en omsætning på den pæne side af 1,5 mia. kr.

Læs også:

Virksomheden er kun en lille del af en dansk bevægelse mod det asiatiske land, hvor især underleverandører til vindindustrien begynder at gøre entré.

Af dem kan bl.a. nævnes Cubic, Blue Power Partners, Hove og Ymer Technologies, der alle er i gang med eller planlægger store millioninvesteringer.

Hastig økonomisk udvikling i landet samt tårnhøje ambitioner for vedvarende energi tiltrækker de danske virksomheder. Imens spiller handelskrigen mellem USA og Kina og forespørgsler fra storkunderne også en tydelig rolle.

“Vindindustrien i Indien har importeret meget fra Kina, men der er kommet ret høje toldsatser nu. Og så har markedet i USA brug for alternativer til den kinesiske produktion, der også er pålagt høje tariffer,” siger Peter Pallishøj, der forventer, at ca. halvdelen af produktionen fra det nye støberi skal eksporteres.

På ruten til Baettr's fabrik passerer indere i bare tæer og farvestrålende sarier, den traditionelle klædedragt for indiske kvinder, langs vejen. Imens skifter bygningerne på få meters afstand mellem firkantede huse i sten til ukurante lerhytter dækket med sorte sække og presenninger som tag.

Her væk fra byerne tyder intet på, at Indien udvikler sig mod at blive et af verdens største markeder for vedvarende energi. Ikke desto mindre er det forventningen fra det Internationale Energi Agentur (IEA), Indien selv og blandt andre Danmark, der i september 2020 indgik et strategisk energipartnerskab med landet.

Et samarbejde, der finansieres med 60 mio. kr. fra den danske klimapulje og skal sikre, at Danmark er med i missionen om at udbygge 450 GW vedvarende energi i Indien frem mod 2030. Derved skal 40 pct. af Indiens elektricitetsbehov dækkes af ikkefossile kilder.

Det svarer til flere hundrede gange den danske produktion, og en indfrielse af målsætningen forventes at skabe op mod 1,3 mio. job, viser beregninger fra den indiske tænketank CEEW.

Læs også:

Den udvikling kan og skal Danmark spille en hovedrolle i, fortæller klimaminister Dan Jørgensen (S). Han er i Indien for at besøge danske virksomheder og indiske ministre, der skal danne rammerne for en voksende produktion af vedvarende energi.

“Vi har jo kun et 2030-mål, fordi vi håber, det kan påvirke resten af verden. Vi står for 0,1 pct. af verdens drivhusgasudledning, så selv hvis vi lukkede hele Danmark ned i morgen, ville det ikke betyde noget for klimaet,” siger Dan Jørgensen og tilføjer:

“Og så er der rigtig gode muligheder for at lave forretning herude.”

Tilbage i den hvide minibus forsvinder fattigdom, forladte byggerier og vakkelvorne træstilladser ud af syne. Den franske dækgigant Michelins kolossale fabrik toner frem og indkapsler det ørkenlignende industriområde, hvor skelettet af Baettr's støberi vokser dag for dag.

“Det er jo egentlig et støberi, og typisk laver man bare en firkantet bygning og propper alt derind. Her har vi prøvet at tænke alle processer igennem og redesignet store dele af arbejdet for at spare energi,” siger Peter Pallishøj tydeligt fascineret af de nye byggemuligheder.

Ifølge ham kommer de bl.a. til at spare 90 pct. af det vanlige energiforbrug på ventilation. Imens gør et nyt system det muligt at opbevare de 150 ton tunge støbemasser til stålelementerne ved siden af kedlerne, der smelter råjern ved 1600 grader.

“Det sparer store mængder energi, at vi ikke skal flytte det smeltede metal mere end højst nødvendigt,” lyder det fra Baettr-direktøren, der langsomt går gennem byggeriet.

Læs også:

Et par stålsnuder er nu spændt på de blankpudsede lædersko, og sveden bliver hjulpet på vej af den tunge, hvide beskyttelseshjelm og en neongrøn refleksvest. Når Baettr's tonstunge stålelementer støbes, sker det i en indkapsling af sand. Kutymen er derefter at sætte elementet på et ekstremt stærkt vibrerende bord, så sandet falder af.

“Men det slider enormt på udstyret, og det støver helt vildt. Nu har vi udviklet en metode, hvor vi i bund og grund graver emnet fri med en maskine. Det støver ikke, det larmer ikke og det bruger langt mindre energi,” fortæller Peter Pallishøj.

Energioptimering er nødvendigt i den tunge industri, hvor virksomheden i 2020 forarbejdede over 111.000 ton stål og ledte 79.516 ton CO2 ud i atmosfæren. Det kan omtrent omregnes til den årlige udledning fra 4677 danskere.

Baettrs mål for 2030 er, at hvert ton færdigstøbt metal skal udlede 397 kg CO2 mod de nuværende 715 kg. Her er adgangen til vedvarende energi den vigtigste faktor, fortæller Baettr-direktøren.

“

Vi har jo kun et 2030-mål, fordi vi håber, det kan påvirke resten af verden. Vi står for 0,1 pct. af verdens drivhusgasudledning

Dan Jørgensen, klimaminister (S)

Selvom Baettr installerer solceller på støberiets tag, dækker det kun strømforbruget til belysning, kaffemaskiner og computere.

Der er lang vej igen og brug for kraftig vindenergi i området, hvis selskabet skal kunne indfri målsætningen om at halvere sit samlede CO2-aftryk fra produktionen i 2030.

I den indiske middagshede klør den danske direktør sig let på siden af kinden og rynker brynene en anelse, imens han kigger på den gigantiske betonkonstruktion, han er ved at opføre.

“Der er rigtig mange ting, vi selv kan hjælpe på vej inden for virksomhedens fire vægge, men de helt store takter er ude af vores hænder.”

Her har han de indirekte, såkaldte scope 3, udledninger af CO2 i tankerne. Det er belastningen fra f.eks. leverandørerne af råjern, og her er det langt fra alle, der har fokus på klimabelastning eller i det hele taget leverer data derpå, når man kommer uden for Europa.

“Og vi har slet ikke en størrelse til at diktere noget som enkeltstående virksomhed. Det er en rejse, der er i gang, i forhold til politik og samfundsudvikling. Men vi kan stadig påvirke udviklingen,” forklarer Pallishøj, der det seneste år er rejst til Chennai en gang om måneden.

Herningenseren, der tidligere har været udstationeret i Kina, har gået til kulturtræning, besøgt andre virksomheder og gjort sig bekendt med regionen og dens politik.

Særligt de fysiske møder med embedsmænd og politikere i regionen, Baettr har haft det seneste år, giver ham tro på, at den vedvarende energiproduktion kommer til at vokse markant og hurtigt.

“Det at komme herned og se folk i øjnene er ekstremt vigtigt. Både hvad gælder ansatte, samarbejdspartnere og politikere. Du kan simpelthen ikke få det forhold eller den indflydelse fra en teams-forbindelse.”