Tomas Anker Christensen. De færreste danskere kender formentlig indgående til diplomatens arbejde, men i krydsfeltet mellem diplomati, politik og klimaudfordringer er han et fremtrædende ansigt. Siden februar 2020 har han fungeret som Danmarks første klimaambassadør, og i dag rejser han mellem de 19 lande, vi har klimasamarbejde med.
Målet er dansk politisk indflydelse i global klimapolitik. Midlet et stort netværk af politikere, embedsmænd og eksperter over hele verden og evnen til at oversætte danske værdier. Hyppige flyture er et nødvendigt redskab, og over sommeren har han besøgt Schweiz, England, Frankrig, USA, Sydkorea og senest Indien, hvor Danmark har en markant rolle i landets udbygning af vedvarende energi.
Varambassadør i Egypten fra 2018 til 2020.
I årene2015-2017 var han kabinetschef for formanden for generalforsamlingen, med særligt fokus på implementeringen af Paris-aftalen og FN’s verdensmål
Harværet afdelingschef for Udenrigsministeriets Center for Globale udfordringer, hvor han bl.a. stod i spidsen for oprettelsen af 3GF. Et partnerskab for grøn omstilling.
Tidligereansat i FN-generalsekretærens kabinet, hvor han en periode var chef for generalsekretærens klimateam.
“For det første repræsenterer jeg regeringen og understøtter ministrene, når de er ude at rejse, men også hjemme. Det har betydet mange Zoom-møder med folk fra hele verden det seneste år.
Derudover arbejder jeg sammen med udenrigstjenesten, ambassaderne og Udenrigsministeriet for at hjælpe dem med at oversætte, hvad der sker i Danmark, indenfor klima, til udenrigspolitik og erhvervspolitik. Det handler om at omsætte den politiske vilje i Danmark til konkret politik ude i verden.
“Det kommer ikke af sig selv, at Danmark får en væsentlig placering i verdens klimadebat
Tomas Anker Christensen, Danmarks klimaambassadør
Det betyder også, at vi arbejder med områder som udfasning af kul, olie og gas samt opskalering af vedvarende energi. Den del er meget forretningsorienteret.
Så er jeg også regeringens spydspids i forhold til tilrettelæggelsen af klimaforhandlinger. Ikke som forhandler, men som netværksskaber med de vigtige aktører, så Danmark hele tiden er med, hvor samtalerne om forhandlingerne sker.”
“Det er f.eks. at vi i diplomatiet arbejder for, at statsministeren bliver inviteret til Joe Bidens klimatopmøde i april, og at Dan Jørgensen bliver inviteret med til ministermøde for forhandlinger i London. Det er diplomatisk håndværk, udenrigstjenesten udfører på vegne af regeringen for at sikre, at Danmark hele tiden er med.
Det kommer ikke af sig selv, at Danmark får en væsentlig placering i verdens klimadebat. Det er noget, udenrigstjenesten og også Klimaministeriet ligger sig i selen for at sikre. Og det har vi et helt globalt netværk af danske diplomater, som arbejder for.”
Læs også:
“Apropos Indien synes jeg, det grønne strategiske partnerskab her er enormt vigtigt. Og så det lederskab, vi har taget på skibsfart ude i verden. Desuden har vi sat gang i et internationalt skub for at få kul udfaset.
lande har Danmark etableret klimasamarbejde med
I hele verden er kul den vigtigste kilde til CO2 i atmosfæren, og nu er kuludfasning på agendaen til G20-topmødet blandt regeringschefer i slutningen af oktober. Det har Danmark haft en markant rolle i at skubbe på.”
“Hvis vi tager min tur til Korea i sommer: Dagen begyndte med briefing fra tænketanke og ngo'er, der svarer til koreanske Greenpeace. Så havde vi møder med ministeriet for industri og energi. Så havde jeg møde med det koreanske udenrigsministerium og deres klimaambassadør. Bagefter mødtes vi med viceministeren i Miljøministeriet.
Derefter med et parlamentsmedlem, der repræsenterer den provins i landet, der gerne vil være vært for klimaforhandlinger i landet om to år. Herefter blev jeg interviewet til koreansk tv om Danmarks grønne omstilling og havde senere møde med formanden for det udvalg i parlamentet, der skal lave klima- og energilovgivningen for Korea.
Vi sluttede dagen med en reception hos ambassaden med repræsentanter fra Danmark og Korea.”
