Minegigant kæmper med styringen: “Der er virkelig stor forskel på at kontrollere 1500 leverandører i forhold til 15.000”

Enorme jernstænger, pæle, hjul og klodser. Metal og maskiner i alle afskygninger strækker sig gennem de tre gigantiske, åbne fabrikshaller med 25 meter til loftet.

De udgør produktionsanlægget for den globale mine- og cementkoncern FLSmidth i Bawal, Indien, hvor 129 medarbejdere iført løse skjorter og bukser med tilhørende sikkerhedshjelme og -sko samler massivt industriudstyr til verdens cementproduktion.

Lyden af svejseapparater, hamren og det lokale tungemål tamil blander sig med den fugtige middagsvarme.

“Vi har fået meget mere vand, end vi plejer i regnsæsonen. Mere end i 12 år. Vi mærker også vejret ændre sig,” fortæller produktionsleder Amit Kapoor.

Iført blå skjorte og hjelm viser han de enorme produktionslinjer frem. Det er svært at se, hvordan oceaner af maskineri og metal fra undergrunden er med til at bekæmpe klimaforandringer.

Læs også:

Men driften er nødvendig ifølge FLSmidth. Uden den er der ingen metaller til de batterier, der driver den grønne omstilling, og ingen materialer til at investere i infrastruktur i udviklingslande.

Siden 2019 har minekoncernen globalt arbejdet mod et særligt mål gennem sin “Mission Zero”-strategi. Selskabet vil i 2030 levere udstyr, der gør det muligt at drive cementproduktion og miner uden at udlede CO2.

Cement- og mineindustrien står i dag sammenlagt for ca. 10 pct. af hele verdens CO2-belastning, og FLSmidth spiller en stor rolle i at nedbringe den udledning.

“

Der er virkelig stor forskel på at kontrollere 1500 leverandører i forhold til 15.000

Asger Lauritsen, indkøbsdirektør, FLSmidth

Koncernen har derfor søgt og opnået optagelse i initiativet Science Based Targets, der validerer virksomheders plan for at reducere CO2-udledning med henblik på at leve op til Paris-aftalen. Sværhedsgraden i den opgave vokser i takt med, at man bevæger sig ind på markeder langt fra Danmark.

“Det er hårdt arbejde, og der er man nødt til at sætte barren højt. Derfor har vi meldt os til Science Based Targets, hvor vi derigennem også laver due diligence hos flere af vores leverandører.”

Sådan fortæller Asger Lauritsen, indkøbsdirektør i mine- og cementkoncernen FLSmidth, der selv har boet i den indiske by Mumbai. I dag har han ansvaret for leverandørkæderne i koncernens over 60 markeder, hvor især minedriften i Indien forventes at vokse markant de kommende år.

Læs også:

Mens landet er en vækstmotor med mio. af indbyggere, der rykker op i middelklassen, har Indien også været omdrejningspunktet for sager om korruption, elendige arbejdsforhold og miljøskade. Også med danske virksomheder som bl.a. Carlsberg, der har behandlet flere sager om systematisk korruption i sit indiske datterselskab. Mærsk blev i 2016 beskyldt for at sende skibe til uforsvarlig ophugning på den indiske strand Alang, og flere danske modevirksomheder trak i 2020 forbindelser til sydindiske garverier med sundhedsskadelige arbejdsforhold.

“Vi har rigtig mange folk ude for at kontrollere og følge op på sikkerhed, arbejdsforhold og klimatiltag. Det er ikke en garanti for, at der ikke sker ting, som er uden for vores virksomheds politik,” siger Asger Lauritsen.

Han blev selv hyret ind til FLSmidth i 2016 for at skære i antallet af leverandører til koncernen. Hovedfokus var på at optimere indtjeningen, men i dag viser effekten sig også, når det kommer til det bæredygtige arbejde.

“Der er virkelig stor forskel på at kontrollere 1500 leverandører i forhold til 15.000,” lyder det fra FLSmidth-direktøren. Selv om Indien er langt fra Danmark i både kultur og afstand, er han meget positiv over den generelle udvikling i Indien.

“Der er en hel tydelig forståelse af, at de ikke kan købe sig til vækst gennem fossile brændstoffer. Vores produktion i landet skal stadig gøres mere selvbærende med el og vand, men det går hele tiden fremad,” siger Asger Lauritsen.

frvi@borsen.dk