Klima-startup rejser tocifret millionbeløb

CO2-kreditter bliver stadigt mere væsentlige for danske virksomheder, der vil kompensere for deres CO2-udledning. Markedet vokser, men bliver samtidig mere kompliceret, mens flere projekter afsløres som tvivlsomme eller usikre.

Det problem har den danske startup Klimate.co sat sig for at navigere igennem for virksomheder, der vil betale andre for at fjerne den CO2, de har udledt til atmosfæren.

“Vores allervigtigste rolle, og det vi har brugt mest tid på, det er at analysere de projekter, vi benytter os af. Due diligence er utroligt vigtigt. De skal faktisk kunne dokumentere, at de fjerner CO2,” siger adm. direktør i Klimate, Katja Grothe-Eberhardt.

Hun er en af tre stiftere af virksomheden, der har eksisteret siden 2020. Hun har en fortid som konsulent hos Boston Consulting Group, mens medstifterne Mads Emil Dalsgaard og Simon Bager har baggrund som hhv. serieiværksætter og forsker og rådgiver hos Cowi.

CO2-kreditter er ikke et nyt fænomen. I årevis har virksomheder eksempelvis kunnet købe sig til skovplantning, hvis deres egen CO2-reduktion ikke stod mål med målsætningerne, ligesom private kan købe kompensation for eksempelvis flyveture. En række projekter har imidlertid mødt kraftig kritik, fordi de ikke reelt har kunnet sikre, at projektet reducerede CO2-udledning.

Bæredygtig

Skovbrande udsletter klimaprojekter i Californien: “De har virkelig kørt minimumsmodellen”

Risikerer man ikke at blåstemple de forkerte projekter?

“Jo. Det er derfor due diligence fylder meget i vores arbejde. Det største issue har tidligere været kreditter, hvor du bliver lovet at undgå en fremtidig udledning. Derfor arbejder vi ikke med den type projekter og fokuserer udelukkende på projekter, der fjerner CO2 fra atmosfæren,” svarer Katja Grothe-Eberhardt.

Det kan eksempelvis være nye anlæg, der fjerner CO2 direkte fra atmosfæren, eller nyplantet skov, der udfører samme opgave.

I dag har virksomheden kunder som konsulentvirksomheden Implement, den digitale bank Lunar og den schweiziske producent af outdoor-tøj, Mammut. Hertil kommer, at Klimate netop har lukket en investeringsrunde på 3,5 mio. euro – eller ca. 26 mio. kr. – der først og fremmest skal sikre salg af virksomhedens kreditter i flere lande, ligesom flere andre dele af virksomheden skal styrkes.

De tre stiftere identificerede i 2020 virksomhedernes behov for at sammensætte en portefølje af kreditterne, så de tilsammen træder i kraft de rette år og fjerner den rette mængde CO2. Samtidig skal kreditterne gerne være bundet til forskellige teknologier for at mindske risikoen. Som Katja Grohe-Eberhardt bemærker, minder tilgangen om klassisk “asset management”.

“Virksomheder har behov for allerede nu at få adgang til de projekter, der lagrer CO2 i 2030. Vi hjælper for eksempel med at opbygge et ’asset’, der kan levere til virksomhedens 2030-mål og frem mod 2050. Man kan i stigende grad betragte det som ’carbon asseet management’,” konstaterer hun.

En af virksomhederne med det behov var konsulenterne hos Implement. Her er CO2-udledningen faldet med 9 pct. siden 2019, men reduktionerne er svære for konsulenthuset at styre, fordi virksomhedens arbejde kræver forretningsrejser, der i dag udgør over halvdelen af Implements CO2-udledninger.

“Vi arbejder ret meget med virksomheder, der beskæftiger sig med CO2-opsamling og -lagring. Derfor ved vi jo udmærket, at hvis man skal have en industri, som skal kunne levere på negative emissioner, når det er nødvendigt, så skal de støttes nu – vi skal have rullet CCS-projekterne ud,” siger partner i Implement Martin Bo Hansen.

CO2-kreditter fås i dag i alle prisklasser. I den billige ende findes projekter, der for helt ned til 2 eller 3 dollar pr. ton CO2 vil erstatte komfurer i den tredje verden for at undgå udledningerne fra kul, der brændes i de gamle komfurer. I den dyreste ende findes i dag de første projekter, der har til formål at suge CO2 ud af luften. Her ligger prisen mellem 700 og 2000 dollar pr. ton, vurderer Klimate. Imellem de yderpunkter findes en stribe af teknologier, der alle lover at spare atmosfæren for CO2, og Klimate lægger ikke skjul på at vælge projekter i den dyrere ende af spektret. Det sker for at øge sikkerheden for, at der rent faktisk bliver reduceret CO2. Hos Implement har det imidlertid ikke været en stopklods.

“En stor del af markedet benytter sig af den gamle tradition, som er blevet heftigt kritiseret, blandt andet for at handle med tvivlsomme ’avoidance’-kreditter,” siger han med henvisning til kreditter, der lover at undgå en CO2-udledning, men som i mange tilfælde ikke kan dokumentere, at eksempelvis den reddede skov var blevet fældet, hvis kreditten ikke havde eksisteret.

“Vi vil gerne være nogle af de første, der bevæger os ind i dette nye marked for højteknologiske kreditter, men der er en masse spørgsmål, som man skal kunne svare på, når man bevæger sig ind i det,” konstaterer han.