Hedebølge og tørke i Californien, 1500 evakueret i Spanien og 10.000 på flugt fra flammerne i Frankrig. Igen i år er verden hårdt ramt af skovbrand flere steder.
På få år har de tilmed skadet amerikanske skove i en sådan grad, at et afgørende værktøj i skovprojekter, der bruges som klimakompensation i Californien, næsten er forsvundet. Det viser et nyt uafhængigt studie fra nonprofit gruppen Carbonplan,skriver Financial Times.
Den amerikanske stat har et af verdens største offentlige markeder for kulstofkreditter, hvor en særlig reserve med kreditter netop skal beskytte projekterne mod brand, insektangreb og andre trusler, så de fortsat kan leve op til målet om at opsuge og bevare CO2.
“Det her er et utroligt godt eksempel på, at det her er et meget broget marked
Bo Øksnebjerg,generalsekretær, WWF Danmark
Men ifølge studiet har brande i seks projekter udløst mellem 5,7 og 6,8 mio. ton CO2 siden 2015, anslår forskerne.
“Estimerede tab af kulstof fra skovbrande i løbet af kreditprogrammets første 10 år har opbrugt mindst 95 pct. af de bidrag, der er sat af til at beskytte mod brandrisici over 100 år,” lyder det.
De senere år har flere virksomheder investeret i skovprojekter uden for Danmark for at nå klimaambitioner mod nettonul. Her skal skovene kompensere for den udledning, som virksomhederne ikke er i stand til at eliminere.
Det gælder eksempelvis Velux og tech-giganterne Microsoft og Apple, der alle bruger træer som klimakompensation, mens Arla kørte sin kampagne om CO2-neutrale mælkeprodukter på den baggrund. Sidste årkunne Politiken beskrive, hvordan 13 pct. af virksomhedens skovprojekt på Borneo var brændt ned på et enkelt år.
Den type eksempler får flere eksperter til at møde skovprojekterne med skepsis på grund af den store risiko.
“Det er godt, at virksomheder finansierer bevarelse af skov, men koblingen til CO2-kreditter er problematisk, fordi man reelt ikke ved, hvad man får for pengene,” konstaterer professor ved Københavns Universitet, Ole Mertz.
Udover risikoen for brand og skovdød, er der stor risiko for såkaldt lækage, hvor andre skove bliver fældet som erstatning for projektets skov. Endelig kræver projekterne, at man er sikker på, at skoven stod til at blive fældet før investeringen, påpeger han.
WWF Verdensnaturfonden står bag flere skovprojekter for bl.a. Velux. Men der er væsentlige forskelle på fondens klimaskove og måden, projekterne bliver kørt på i Californien, påpeger generalsekretær Bo Øksnebjerg.
For det første har de californiske projekter placeret de ekstra træer, der skal sikre, at projekterne lever op til den lovede mængde kulstof i samme område. Desuden er bufferen i den lave ende med 15-20 pct. ekstra skov, mener han. Hos WWF er den ifølge generalsekretæren dobbelt så stor.
pct. af Arlas skovprojekt på Borneo viste sig sidste år at være brændt ned
For Velux-projekterne er bufferen alt i alt op mod 40 pct., mens skovene er udvalgt fire forskellige steder på tre forskellige kontinenter.
“Det nytter ikke noget, at man siger, ‘vi beskytter hele Hareskoven’, og hvis hele Hareskoven så brænder ned, er du lige vidt. Også selvom du har en buffer i form af 20 pct. større areal. Så burde man nok have sagt, vi tager også Grib Skov og Fussing ø med,” siger han og peger på, at Californien i forvejen er udsat for tørke og derfor langt fra oplagt at lave skovprojekter i.
“De har virkelig kørt minimumsmodellen. Der kører vi meget mere livrem og seler på vores projekter. Men jeg vil gerne være ærlig og sige, at der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne i sig selv nok den største trussel mod den her type projekter.”
Når du ser på Californien og udviklingen med stigende temperaturer, hvor sikre er de her skovprojekter så i forhold til at levere det, de lover?
“Det her er et utroligt godt eksempel på, at det her er et meget broget marked, hvor man som køber skal tænke sig grundigt om,” siger Bo Øksnebjerg og påpeger, at virksomheder ikke kan købe skovprojekter hos WWF uden dokumentation for CO2-reduktioner i tråd med Paris-aftalen.
“I mine øjne er plantning af ny skov en mere sikker – omend langsigtet – måde at sikre reduktioner, men det allerbedste ville være at bruge andre områder, såsom vedvarende energi til kompensation
Ole Mertz,professor, Københavns Universitet
Ifølge ham koster skovprojekter på “nederste hylde” 10-12 dollar pr. ton CO2, mens de bedste koster det dobbelte. Prisen ventes dog at stige eksplosivt de kommende år.
“Vi oplever meget stor interesse både internationalt og hos danske virksomheder. Virksomhederne vil have højkvalitetsprojekter, hvor man tilgodeser alle behov. Både klima, biodiversitet og lokale folk.”
På Københavns Universitet vurderer Ole Mertz ikke, at skovbevarelse er den bedste måde at sikre reduktioner.
“I mine øjne er plantning af ny skov en mere sikker – omend langsigtet – måde at sikre reduktioner, men det allerbedste ville være at bruge andre områder, såsom vedvarende energi til kompensation.”
