CO2-fangst og -lagring, også kendt som ccs, dækker over en række teknologier, der tilsammen kan opsamle CO2 fra røggasser eller direkte fra luften med henblik på at lagre det, typisk under jorden eller havet. Teknologierne eksisterer i dag, men har ikke nået en effektivitet, der hidtil har gjort dem kommercielt eller teknologisk interessante bredt set.
En stor del af de virksomheder og lande, der i dag udleder CO2, må forholde sig til ccs. Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, er ccs en nødvendig teknologi, hvis verden skal leve op til Paris-aftalens mål. Det skyldes, at der endnu ikke er alternative teknologier til alle de industrier, der i dag udleder CO2. Efterhånden som virksomheder rammer loftet for, hvor meget de kan reducere deres CO2-udledning, må de derfor ty til at opsamle deres CO2. Udleder virksomheden CO2 gennem køb af produkter, kan det ske ved at købe certifikater.
Der investeres i disse år massivt i ccs. Særligt regeringer, der vil leve op til klimamål, udlover støttekroner til området, men også store virksomheder investerer med samme mål. Det Internationale Energiagentur, IEA, forudser eksempelvis en global investering på 237 mia. kr. i 2025. Det er en tidobling i forhold til 2022.
Særligt Ørsted har allerede gjort fremskridt inden for området og været den første virksomhed til at forpligte sig på fangst af CO2. Forsyningsselskaber, affaldsforbrændinger og store industrivirksomheder som Aalborg Portland har også vist interesse for teknologierne. Over for Teknologisk Institut har over 200 aktører erklæret sig klar til at være en del af værdikæden.
Fangst af CO2 betyder også, at CO2 kan udnyttes som råstof. Det gælder især til produktion af brændstof, hvor såkaldte power-to-x-teknologier kan bruge CO2 til at producere brændstof til eksempelvis skibe eller fly. Danske politikere har imidlertid valgt at fokusere de danske tilskud på fangst og lagring frem mod 2030, da det gavner klimaregnskabet mere.
