ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

“Kæmpebrøler”: Selskaber revser afgørende krav til byggeriet

Klimaværdien af genbrug og genanvendelse er fuldstændig forbigået i det nye bygningsreglement. “Kæmpebrøler,” lyder det fra profileret arkitekt, mens byggemarked frygter,at en spirende nichebranche bliver bremset

Jesper Holmberg, direktør og medejer i byggemarkedet Genbyg, forventer stadig, at byggeriets fokus på genbrug vil vokse de kommende år, selvom det nye bygningsreglement ikke tilskriver genanvendelse nogen klimagevinst. Foto: Simon Fals
Jesper Holmberg, direktør og medejer i byggemarkedet Genbyg, forventer stadig, at byggeriets fokus på genbrug vil vokse de kommende år, selvom det nye bygningsreglement ikke tilskriver genanvendelse nogen klimagevinst. Foto: Simon Fals Simon Fals

Det nye bygningsreglement trådte i kraft 1. januar. Det er længe ventet, men branchen slår fra begyndelsen ud efter reglerne, der skulle sikre den grønne omstilling i den klimatunge byggesektor.

Reglementet betyder bl.a., at nybyggerier på over 1000 kvm ikke må overstige 12 kg CO2 pr. kvm, men på grund af regnemetoder kommer den nye lovgivning i sidste ende til at skade branchens arbejde med bæredygtighed, vurderer blandt andre Anders Lendager.

Det er en kæmpebrøler

Anders Lendager, ejer, Lendager

Han er ejer og stifter af tegnestuen Lendager og har de seneste år profileret virksomheden somet af verdens fremadstormende arkitektselskaberi arbejdet med genanvendelse af materialer –samt opbygget og frasolgt selskabet A: Gain, der oparbejder affald og spildprodukter til nye materialer.

Bæredygtig
Den radikale arkitekt har rejst sig fra tegnebrættet: For at få ultimativ indflydelse skal man begynde i værkstedet

Men i reglementet bliver genanvendte byggematerialer tilskrevet det samme CO2-aftryk som helt nye varer. Imens er der bred enighed blandt eksperter om, at førstnævnte har langt lavere klimaaftryk.

“Det er en kæmpebrøler. På den her måde giver træ og genbrugsmaterialer ikke nogen bæredygtighedsmæssig fordel, og det er i hvert fald helt forkert at sige, at en ny stålbjælke har den samme klimabelastning som en genbrugt,” siger Anders Lendager med henvisning til det store energiforbrug ved at udvinde metal, forarbejde og transportere det.

Nyt eller gammelt

En anden forhindring går på, at der i CO2-beregningerne ikke tages højde for, om en bygning renoveres, eller om bygherren opfører en helt ny ejendom. Igen viser data og historik, at der ofte kan spares store beløb på klimakontoen ved at renovere frem for at rive ned og bygge nyt.

Med andre ord giver de nye regler altså intet incitament til at købe og anvende genbrugsmaterialer.

Selvfølgelig
skal genbrugsmaterialer ikke tælle med det samme aftryk som nye

Peter Hebin Bruun, esg-chef,
ATP Ejendomme

Det er en skam, da den niche i sektoren har hårdt brug for at blive skaleret op, vurderer flere kilder over for Børsen. En af de helt store forhindringer for genbrugsmaterialer og oparbejdede materialer, der genanvendes, er at skabe stabile forsyningskæder og levere i store mængder. Uden tør bygherrer og entreprenører ikke satse på genbrug, lyder det: De fortsætter i stedet med at bestille nye hyldevarer.

Branchevækst bremset

Direktør og medejer i byggemarkedet Genbyg, Jesper Holmberg, ærgrer sig over det billede. Genbyg er Danmarks største forhandler af genbrugte byggematerialer til forbrugere og virksomheder og blev i november delvistopkøbt af storentreprenøren Enemærke og Petersen og værktøjsgrossisten Carl Ras.

Målet var netop at opskalere og ensrette udbuddet til også at kunne forsyne store byggeprojekter.

Bæredygtig
Milliardselskab baner vejen for startups skure af skrald
20200123-123934-3_30Mb.jpg

“Det gode er, at vi har Enemærke og Petersen i ryggen, der vil forsøge at få genbrugsmaterialerne ud til så mange steder som muligt. Men det er selvfølgelig langt fra optimalt med de nye regler. Vi vurderer alligevel, at der fortsat vil være et øget fokus på genbrug,” siger Jesper Holmberg.

Samme udvikling forudser esg-chef i ATP Ejendomme, Peter Hebin Bruun, men retter alligevel kritik mod regnemetoderne i de nye byggeregler.

Selskabet er landets næststørste ejendomsejer med en portefølje på mere end 43 mia. kr. og har i flere år arbejdet systematisk med genanvendelse i flere store byggeprojekter. Bl.a.hotellet i det gamle Ørkenforteti Københavnsamt en nedrivning på 6000 kvm, hvor ATP Ejendomme kunne genanvende 96 pct. af materialerne.

“Selvfølgelig skal genbrugsmaterialer ikke tælle med det samme aftryk som nye. Vi skal skubbe mest muligt på at udvikle den cirkulære del af branchen,” siger han.

“Der er knaphed på materialer, og det giver bare så meget mere mening. Både i forhold til CO2-aftryk og økonomi.”

Bæredygtig
På Jagtvej 169 genopstår gamle toiletter og mursten: “Hvad fanden sker der, har vi jo stået og tænkt"
20211019-103231-6_ma.jpg

Af samme årsager vil ATP selv fortsætte med at genbruge og genanvende i samme grad som tidligere, på trods af det nye bygningsreglement, lyder det.

Langt fra normalen

Det er dog et fåtal af arkitekter, entreprenører, bygherrer og grossister, der har slået kursen ind på systematisk arbejde med bæredygtighed og genbrug. Det fortæller Lise Lyngfelt Molander, der er sektionsleder for bæredygtigt byggeri hos Teknologisk Institut. Hun understreger, at bygningsreglementet er en af de vigtigste knapper at dreje på, hvis man vil have aktører i branchen til at handle anderledes.

Hun er også kritisk overfor, at bygningsreglementet kun fokuserer på CO2 og ikke stiller krav til f.eks. afskovning og biodiversitet.

“Hvis det ikke står i bygningsreglementet, så gør de det ikke,” siger hun og tilføjer:

“Derfor er det særligt problematisk, når man ikke tager skridtet fuldt ud. Vi ender i en situation, hvor branchen superoptimerer ud fra det her tal på 12 kg CO2 pr. kvm uden at tænke på genbrug, renoveringer eller alle de andre miljøpåvirkninger, der er fra vores materialeforbrug,” siger hun.

Der er dog ikke umiddelbart udsigt til, at regler og krav i det nye bygningsreglement bliver ændret foreløbig. Det vurderer seniorrådgiver for energi og bygninger Michael H. Nielsen hos den grønne tænketank Concito. Han sidder også med i koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri.

“Det er jo helt rigtige problemstillinger, men da det kom frem, var vi så langt med hele vejledningen, at det var for sent at gå tilbage. Hvis vi ændrer beregningsmetoderne, skal det behandles politisk og notificeres i EU,” siger han og tilføjer, at det for nuværende er yderst vanskeligt at udregne CO2-værdier for genbrugte materialer og renoveringer af bygninger.

Bæredygtig
Investorer med Pandora-stiftere i front køber arkitekts startup: Forvandler murbrokker til byggematerialer

“Og der vil være fødselsproblemer i et nyt og så kompliceret system. Det er adresseret i udvalget, og der bliver kigget på det,” fortæller han med henvisning til, at der skal indføres skærpede klimakrav i reglement i 2025.

Bolig- og Planstyrelsen skriver i en e-mail til Børsen, at styrelsen ikke vurderede, der var tilstrækkeligt datagrundlag til at indføre selvstændige data for genbrugsmaterialer. Allerede nu kigger myndigheden på at justere kravene og udvikle principper for anvendelse af genbrugsmaterialer, lyder det.

Forsiden lige nu