Der er fare for, at Danmark svigter forbrugere med mangelfuld beskyttelse mod vildledende klimamarkedsføring. Den nuværende fremgangsmåde sætter samtidig virksomheder i en unfair situation. Og det kan være brud på den EU-lovgivning, Danmark skal leve op til.
Det er holdningen fra blandt andet Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten, der nu vil have EU-Kommissionen til at vurdere den danske praksis for at behandle sager om potentiel greenwashing.
“Jeg synes, det er afgørende at få afklaret, om praksis i Danmark er lovlig. Kan det virkelig være rigtigt, at man ikke behandler efter markedsføringsloven, når det gælder fødevarer? Det har jeg en mistanke om, at det ikke er,” siger Nikolaj Villumsen. Han har nu bedt EU-Kommissionen tage stilling til den danske kutyme.
Problemet er,som Børsen tidligere har afdækket, at klager, der omhandler fødevarevirksomheder, konsekvent bliver videresendt fra Forbrugerombudsmanden til Fødevarestyrelsen.
“Det er dybt besynderligt, at det ikke skal vurderes ud fra markedsføringsloven sammen med særlovgivningen for fødevarer
Signe Munk, klimaordfører, SF
Selve bevægelsen er der i sig selv ikke noget galt med, men kendsgerningen er, at sagerne på intet tidspunkt bliver vurderet ud fra markedsføringsloven – kun ud fra særlovgivningen for fødevarer. Her gælder for det første andre regler end i markedsføringsloven, og Fødevarestyrelsen kan maksimalt udstede administrative bøder på 10.000 kr. Hos Forbrugerombudsmanden er der ingen øvre grænse.
Hvis det viser sig, at Danmarks rutine på området ikke er tilstrækkelig, vil EU-Kommissionen bede om at få rettet ind. I sidste ende kan det betyde, at fødevarevirksomheder vil stå til langt skrappere bøder og/eller domme, end det er tilfældet i dag – hvis altså de bliver taget i vildledende klimamarkedsføring.
Læs også:
Fra et juridisk synspunkt er der også begrundet risiko for, at Danmark ikke lever op til EU-retten. Det mener Jane Frederikke Land, der er advokat og partner i Liga Advokater og arbejder indgående med grænserne for grøn markedsføring.
“Hvis der inden for fødevareområdet er en fast praksis, hvor sagerne uden skøn aldrig bliver vurderet efter markedsføringsloven, vil jeg ikke mene, at Danmark lever op til sine EU-retlige forpligtelser i direktivet for urimelig handelspraksis, hvor vildledningsreglerne i markedsføringsloven stammer fra,” siger hun.
Læs også:
Den danske praksis er også anderledes end f.eks. i vores naboland Sverige.
Her er mejerikæmpen Arla blevet hevet i retten af landets forbrugerombudsmand for vildledende klimamarkedsføring. Herhjemmeer der også klaget over Arlas klimakampagner, og her er selskabet i første omgang blevet frifundet af Fødevarestyrelsen – afgørelsen er siden blevet anket.
klager har Forbrugerombudsmanden modtaget over Arlas klimakampagne
Selvom der er forskel på Arlas klimapåstande og den tilknyttede tekst i Danmark og Sverige, minder de meget om hinanden. I Danmark lyder den anklagede formulering “CO2e-neutral mælk”. I Sverige “nettonul klimaaftryk”.
En markant forskel er dog, at sagen om Arlas klimakampagne i Sverige bliver vurderet ud fra den svenske markedsføringslov, som ligeledes stammer fra direktivet om urimelig handelspraksis. Det viser dokumenter fra den svenske forbrugerombudsmand, Konsumentverket, som Børsen har fået adgang til.
“Jeg er ikke afvisende for, at man kan indrette tilsynet på en anden måde. Men jeg mener, det mest centrale er, at vi gør det lettere for virksomheder at gennemskue
Mona Juul, klimaordfører, Konservative
Børsen har forsøgt at få en kommentar på, hvorfor den svenske myndighed anvender markedsføringsloven til at vurdere Arla-sagen, men Konsumentverket er ikke vendt tilbage endnu.
Arla er bestemt ikke den eneste virksomhed, der får sine klimapåstande gået efter i sømmene. Antallet af klager på området er steget kraftigt de seneste år, hvor virksomheder i langt højere grad kommunikerer deres klimatiltag.
Signe Munk, klimaordfører for SF, kalder det derfor positivt, at Enhedslisten bringer spørgsmålene til EU. Fra hendes synsvinkel bør det først og fremmest være Danmark selv, der intensiverer tilsynet på området.
Læs også:
F.eks. fik Forbrugerombudsmanden i den seneste finanslov tildelt 7 mio. kr. ekstra årligt til at føre tilsyn med klimamarkedsføring. Penge, der grundet den danske praksis efter alt at dømme ikke kommer til at påvirke tilsynet med fødevarevirksomheder.
“Det er netop på fødevareområdet, hvor danskerne bliver bombet med klimaanprisninger. Jeg synes, det er dybt besynderligt, at det ikke skal vurderes ud fra markedsføringsloven sammen med særlovgivningen for fødevarer. Det lugter langt væk af den historik, vi har, hvor vi behandler fødevarer og landbruget anderledes end resten af erhvervslivet,” mener Signe Munk.
Læs også:
Hos De Konservative mener klimaordfører Mona Juul modsat, at man bør fokusere på at lette kompleksiteten af reglerne for grøn markedsføring, hvor der endnu ikke hersker universelle retningslinjer.
Hun ser ingen grund til at trække EU-Kommissionen ind i arbejdet.
“Jeg er ikke afvisende for, at man kan indrette tilsynet på en anden måde. Men jeg mener, det mest centrale er, at vi gør det lettere for virksomheder at gennemskue, hvad der skal til for at markedsføre sig grønt. Det er ikke mit indtryk, at fødevaresektoren består af brodne kar. Tværtimod er den fuld af virksomheder, der prøver at gøre det godt,” siger hun.
