Bliver en fødevarevirksomhed straffet for greenwashing, kan de angiveligt nøjes med en langt lavere bøde end virksomheder i andre brancher. Det er komplet uforståeligt, mener både ordførere i Folketinget og jurister.
Frygten er, at selskaber i fødevarebranchen ikke bliver mødt af samme konsekvenser som resten af erhvervslivet, hvis de vildleder forbrugerne.
kr. er den maksimale administrative bøde, Fødevarestyrelsen kan udstede
“Det er helt hat og briller, hvis fødevarevirksomheder kan få markant lavere bøder end i andre brancher. Der er et kæmpe behov for, at lovgivningen bliver ensartet, både i forhold til strafstørrelse, og hvad der betegnes som værende vildledende markedsføring, når det gælder klima og miljø,” lyder det fra klimaordfører Signe Munk (SF).
Hun bakkes op af blandt andre Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, mens klimaordfører fra Radikale Venstre Rasmus Helveg Petersen siger:
“Der skal jo være ensretning af strafferammen for at vildlede om klimatiltag, og her synes jeg, man må ensrette efter højest liggende barre. Der er et kæmpe ansvar i at kommunikere om klima, og det skal selvfølgelig kunne mærkes, hvis man overtræder reglerne på området.”
Fødevareordfører Lise Bech (DF) vil tage sagen op til næste møde mellem Folketingets ordførere og fødevareministeren:
“Det duer jo ikke, hvis der sker så markant en forskelsbehandling af virksomhederne. Det tror jeg ikke, nogen har interesse i. Det er et superrelevant område at have fokus på,” siger hun med henvisning til stigningen i sager om potentiel greenwashing. Bl.a. er antallet af klager til Forbrugerombudsmanden mere end tredoblet til 64 i 2020 fra 19 året før.
Politikernes meldinger kommer i kølvandet på kritik fra blandt andre Greenpeace og Klimabevægelsen, der problematiserer de sanktionsmuligheder, Fødevarestyrelsen har i sager, hvor forbrugerne bliver vildledt af klimamarkedsføring.
Normalt behandler Forbrugerombudsmanden klagesager om markedsføring, men en særlovgivning på fødevareområdet betyder, at klager over fødevareselskaber som regel bliver varetaget af Fødevarestyrelsen.
“Det er helt hat og briller, hvis fødevarevirksomheder kan slippe med markant lavere bøder
Signe Munk, klimaordfører, SF
Bødestraffene er dog vidt forskellige hos de to instanser, hvor Forbrugerombudsmanden kan udmåle straffen ud fra den enkelte sags værdi, der kan være i millionklassen. Modsat kan Fødevarestyrelsen maksimalt udstede en bøde på 10.000 kr., hvis den vurderer, at en fødevarevirksomhed har lavet vildledende reklame.
Begge myndigheder har også mulighed for at politianmelde virksomheder, hvis der har fundet vildledende markedsføring sted.
Det betyder dog ikke, at brancherne står lige for loven, hvis man spørger Jane Frederikke Land. Hun er advokat med speciale i markedsførings- og forbrugerret i Liga Advokater og har arbejdet indgående med grænser for grøn markedsføring.
Ifølge hende har de danske domstole hævet straffen markant, når det gælder vildledning af forbrugerne ud fra markedsføringsloven. Det er bl.a. sket efter en opfordring fra Forbrugerombudsmanden, som har bedt Højesteret om at trække en streg i sandet.
Retten i Glostrup fulgte i marts måned den opfordring, hvor forsikringsselskabet Alka blev dømt til at betale knap 17 mio. kr. i bøde for at vildlede med en tv-reklame for bilforsikringer. Dommen er anket, men er indtil videre den største bøde i Danmark for overtrædelse af markedsføringsloven.
“Den linje kommer næppe til at have nogen effekt på fødevarevirksomheder, der f.eks. dømmes for greenwashing efter fødevarelovgivningen,” siger Jane Frederikke Land. Flere kilder, heriblandt Forbrugerrådet Tænk, fortæller Børsen, at der sker en eksplosiv stigning af virksomheders markedsføring af klimatiltag. Udviklingenmedfører bl.a., at Forbrugerombudsmanden så en tredobling i antal klager på området fra 2019 til 2020. Der erendnu ingen danske fødevarevirksomheder, som er dømt for vildledende klima- eller miljøanprisninger.
“Det skyldes, at der ikke gælder samme sanktioner efter dette regelsæt. Fødevarevirksomheder risikerer altså langt mindre bøder end virksomheder, der dømmes efter markedsføringsloven, selvom de i princippet anvender det samme vildledende udsagn.”
Børsen har forsøgt at få en kommentar til den potentielle forskelsbehandling af virksomheder fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), men ministeren er ikke vendt tilbage.
Greenpeace har tidligere kritiseret det faktum, at klager over fødevarevirksomheder som hovedregel ryger videre til Fødevarestyrelsen, selvom de er sendt ind til Forbrugerombudsmanden. Det sker, uden at forbrugervagthunden vurderer, om der er sket brud på markedsføringsloven.
Flere eksperter slår dog fast, at problemet alene ligger i myndighedernes forskellige strafferammer. Til gengæld vækker det stor undren, at der er så stor forskel på bøderammen.
“Speciallovgivningen er et godt redskab, fordi mærkning af fødevarer er superkomplekst
Camilla Udsen, projektchef, Forbrugerrådet Tænk
“Fra et juridisk synspunkt er det kun fornuftigt, at Fødevarestyrelsen behandler sager, der går ind under en gældende særlovgivning, hvor specialviden og kompetencer er nødvendige. Til gengæld virker det underligt, hvis sanktionerne over for de virksomheder, der overtræder loven, er markant lavere end efter markedsføringsloven,” siger Caroline Heide-Jørgensen, der er leder af Københavns Universitets Center for Markeds- og Erhvervsret.
Samme vurdering har Camilla Udsen, projektchef for fødevarer i Forbrugerrådet Tænk.
“Speciallovgivningen er et godt redskab, fordi mærkning af fødevarer er superkomplekst. Men der må ikke ske en forskelsbehandling af virksomheder i forhold til straf som følge af den speciallov,” siger hun.
