Landets største slagterikoncern, Danish Crown, skal i landsretten for at forsvare sin kampagne “Klimakontrolleret gris”. Det står klart efter en kendelse i Randers Byret, hvoraf det fremgår:
“Retten finder, at sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen.”
Det er de tre organisationer Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse, der i juni 2021 anlagde sagen mod slagterikæmpen.
“Sagen handler om at finde ud af, hvordan virksomheder kan og må kommunikere om klimatiltag og bruge det i deres markedsføring
Jens Hansen, pressechef,
Danish Crown
Ifølge organisationerne har den danske fødevarekoncern oversolgt sine klimaanprisninger i kampagnen. Bl.a. er der ikke belæg for at sige, at grisekødet er klimakontrolleret, eller at varerne i det hele taget har lavere klimapåvirkning end grisekød fra andre leverandører, argumenterer de.
Det var et ønske fra Dansk Vegetarisk Forening, at sagen skulle behandles i landsretten. Danish Crown har omvendt argumenteret for, at retssagen burde tages i Sø- og Handelsretten, da der er erhvervsinteresser indblandet.
Læs også:
Hos Danish Crown bliver beslutningen accepteret, og pressechef Jens Hansen fortæller, at den også tjener et vigtigt formål for slagterikoncernen.
“Sagen handler om at finde ud af, hvordan virksomheder kan og må kommunikere om klimatiltag og bruge det i deres markedsføring. Det ændrer den her beslutning ikke på, og vi ser egentlig frem til at få det vurderet af landsretten,” siger han.
I argumenterede for, at sagen skulle behandles i Sø- og Handelsretten – hvad betyder det for jer, at den nu ender i landsretten?
“I det store billede ændrer det ikke noget for os. I sidste ende er spørgsmålet, om det ændrer noget, hvilken instans der vurderer sagen. Vi mente, det var det rigtige sted at starte sagen i Sø- og Handelsretten, men vi accepterer den kendelse, der er kommet,” siger Jens Hansen.
Læs også:
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening, kalder kendelsen for meget væsentlig. Selvom sagen handler konkret om Danish Crown og virksomhedens kampagne “Klimakontrolleret gris”, har foreningen hele tiden holdt fast i sagens principielle natur.
“Det er ikke bare Danish Crown, men en principiel problemstilling. Vi har et grundlæggende svagt system i Danmark, der gør det nemt at komme med påstande om fødevarer,” siger han med henvisning til klager over potentielt vildledende markedsføring fra fødevareselskaber, som i dag ikke behandles hos Forbrugerombudsmanden.
Det har det seneste år rejst kritik fra både politikere og organisationer.
Læs også:
Netop manglen på sanktioner fik foreningerne til at gå rettens vej mod Danish Crown.
Slagterikæmpens klimakampagne har imidlertid også fået kritik af blandt andre den grønne tænketank Concito og Forbrugerrådet Tænk, mens Greenpeace har klaget til Forbrugerombudsmanden.
Greenpeace klagede i maj 2021 til Forbrugerombudsmanden over kampagnen “Klimakontrolleret gris”. Fødevarestyrelsen har dog langt lavere sanktionsmuligheder end Forbrugerombudsmanden, og derfor valgte Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse at stævne Danish Crown.
Herefter sendte forbrugervagthunden klagen videre til Fødevarestyrelsen, der behandler alle sager om fødevarer grundet særlovgivning.
Danish Crown har gentagne gange forsvaret sin markedsføring, men slagterikoncernens kunder har vendt kampagnen ryggen. I oktober 2021 havde samtlige danske dagligvarekæder fravalgt at bruge det “Klimakontrolleret gris”-klistermærke, som Danish Crown ellers satte på sine kødpakker.
“Men Danish Crown har ikke erkendt, at det var vildledende, som vi mener, det er. Det handler principielt om at få dem til at anerkende det og få rettens ord for det,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Mens der ikke tidligere er ført retssager om greenwashing af lignende kaliber i Danmark, er mængden af klager på området vokset markant.
Det har bl.a. ført til, at Forbrugerombudsmanden gennem finansloven 2022 fik tilført 7 mio. kr., svarende til ca. ti årsværk. Pengene skal netop gå til at behandle sager om mulig vildledende klimamarkedsføring.
Læs også:
Pengeindsprøjtningen kom, efter at Christina Toftegaard Nielsen, forbrugerombudsmand, i oktober fortalte Børsen, at vagthunden havde vanskeligt ved at føre tilstrækkelig kontrol med det hastigt stigende antal virksomheder, der spiller på klimaet i markedsføring.
Til sammenligning modtog Forbrugerombudsmanden 19 klager om greenwashing i 2019, mens tallet voksede til 64 klager i 2020.
