10.000 kr. Det er den maksimale bøde, Fødevarestyrelsen kan give en virksomhed, der bliver taget i at pynte på sin markedsføring af klima- og miljøarbejdet.
Virksomheder, der ikke sælger fødevarer, kan derimod ende med store millionbøder fra Forbrugerombudsmanden for selvsamme overtrædelser.
Siden midten af august har Børsen forgæves forsøgt at få Fødevareministeriet i samarbejde med Erhvervsministeriet til at redegøre for, hvorfor skævvridningen finder sted.
Ministeriet har oplyst, at det er et kompliceret område at undersøge, fordi det både gælder fødevare-, markedsførings- og erhvervspolitik. Men der er fortsat ingen afklaring på området, og det vækker kritik fra både støttepartier og oppositionen.
“Det er dybt utilfredsstillende, og jeg har haft diskussioner med flere ministre om det. Det, der står tilbage for mig, er, at regeringen ingen skridt tager,” siger klimaordfører Signe Munk (SF).
Kritikken deles af Dansk Folkeparti og Venstre. Senest har Enhedslisten 4. november fulgt op på sagen med et officielt spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup (S) for at få en redegørelse for problemstillingen.
Spørgsmålet går også på, hvorvidt Danmark lever op til EU-lov, hvor det såkaldte direktiv for urimelig handelspraksis kræver, at der føres effektivt tilsyn med vildledende markedsføring.
Jane Frederikke Land, advokat med speciale i markedsføring og forbrugerret hos Liga Advokater, tvivler på, at Danmark lever op til direktivet.
“Forbrugerombudsmanden har begrænsede ressourcer til selv at føre tilsyn eller behandle klager. Derudover ser vi, at vildledende frivillige fødevareanprisninger udelukkende behandles ud fra fødevarelovgivningen og ikke markedsføringsloven, hvor der gælder andre strafsanktioner," siger hun.
På grund af de usikre sagsbehandlinger og lavere sanktionsmuligheder mod fødevarevirksomheder valgte Dansk Vegetarisk Forening (DVF) sammen med Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse i juni at sagsøge Danish Crown.
Stævningen kom på baggrund af kampagnen “Klimakontrolleret gris”, hvor slagterikæmpen hævder, at klimabelastningen fra kødet er markant lavere end gennemsnitligt svinekød.
Det har ført til klager fra bl.a. Greenpeace til Forbrugerombudsmanden, der har videresendt til Fødevarestyrelsen.
“Det eksisterende setup giver ikke en reel beskyttelse. Der er for meget det vilde vesten og fri leg. Vi har netop valgt at gå til domstolen, fordi der er den her udfordring med, at sanktionerne for fødevareselskaber er så lave,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i DVF.
Hvad kræver det mere af jer at gå til domstolen i stedet for at klage via. myndighederne?
“Det er et helt andet tidsbehov, og der er økonomiske risici. Vi kan kun løfte sagen, fordi vi samarbejder med advokater, der mener, at det er en vigtig sag. Derfor arbejder de til en brøkdel af deres normale pris.”
Sammenlagt forventer DVF at bruge 350.000 kr. på sagen.
Lavere sanktioner til fødevareselskaber er også uacceptabelt i et klimaperspektiv. Det mener Michael Minter, programchef og fødevareekspert hos den grønne tænketank Concito.
“Det er helt skævt. Den økonomiske sanktion er et problem, men det er muligvis også de kriterier, man vurderer vildledningen ud fra, fordi der er forskelle på markedsføringsloven og fødevarelovgivningen,” siger han og undrer dig over, at der ikke er kommet en politisk redegørelse for forskelsbehandlingen.
“Det er klart utilfredsstillende. Der er så meget gang i den dagsorden, og der er så mange eksempler på, at det går galt.”
