Hvor meget CO2 udledte virksomheden sidste år? Hvad var dens påvirkning af vandmiljøet? Og hvad er kønssammensætningen af bestyrelsen?
Den type spørgsmål vil de største danske virksomheder fremover blive afkrævet svar på, efter den danske pendant til det europæiske direktiv om bæredygtighedsrapportering, csrd, er vedtaget i Folketinget torsdag.
Csrd, Corporate Sustainability Reporting Directive, er EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, som erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. Fra 2024bliver alle børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber omfattet. Fra 2025bliver alle virksomheder – både børsnoterede og ikke børsnoterede – med over 250 ansatte omfattet, mens de resterende børsnoterede virksomheder bliver omfattet i 2026 med undtagelse af mikrovirksomheder.
Tilsvarende love vedtages i EU-landene i år, så de første csrd-rapporter fra virksomheder i hele EU kan udgives med årsregnskaberne for 2024.
“Der har Danmark og danske virksomheder en klar konkurrencefordel. Vi er allerede længere fremme med grønne løsninger og bæredygtige hensyn i industri og erhvervsliv. Samtidig er der en høj grad af digitalisering i Danmark,” siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Han fremhæver, at virksomheder i Danmark allerede rapporterer digitalt i dag modsat deres kolleger i mange andre EU-lande.
“Det er en klar konkurrencefordel for Danmark, når kommunikationen mellem myndigheder og virksomheder i nogle andre lande stadig kører blandt andet telefonisk, i fysisk post eller på fax. Digitalisering giver mulighed for at finde bæredygtighedsdata for danske virksomheder på nettet. Det vil nok ikke ske alle steder i Europa,” vurderer ministeren.
Det er netop gennemsigtigheden, der i hans øjne kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder, ligesom de mange indberetninger kan gøres mere effektive – både for Erhvervsstyrelsen og virksomhederne – når de foregår digitalt. Det digitale system, der skal understøtte virksomhedernes indberetninger i csrd, er imidlertid ikke på plads endnu.
“Det er noget af det, Erhvervsstyrelsen arbejder på, og som vil være en del af styrelsens kommunikation med virksomhederne. Allerede nu kan man gå ind og læse om forventningerne til csrd,” påpeger Morten Bødskov.
Trods digital indberetning lyder Erhvervsstyrelsens vurdering, at regningen for danske virksomheder vil være over 10 mia. kr. for at omstille sig til den nye rapportering. Hertil kommer en regning på 7,4 mia. kr. om året for at lave de løbende indberetninger.
Erhvervsministeren medgiver, at de byrder kan komme i vejen – blandt andet for grøn omstilling.
“Der er ingen som helst tvivl om, at store administrative byrder og bøvlede processer kan spænde ben for den grønne omstilling, og derfor arbejder vi målrettet for at få det ned,” siger erhvervsministeren.
Han fremhæver blandt andet, at han har rejst spørgsmålet i EU-regi, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen nu har sat som mål at nedbringe byrder på erhvervslivet med 25 pct. Det påvirker ikke csrd-lovgivningen specifikt.
Morten Bødskov fremhæver, at der ikke på europæisk plan er lavet en god vurdering af konsekvenserne ved at indføre csrd. I Danmark viser Erhvervsstyrelsens beregninger som beskrevet en milliardudgift for erhvervslivet.
“Vi har sagt klart til Kommissionen, at de skal forbedre førstegangsvurderingerne af erhvervsøkonomiske konsekvenser af deres forslag. I dette her tilfælde er det skudt helt ved siden af, kan man roligt sige,” siger Morten Bødskov.
På grund af de store byrder og omfanget af de nye indberetninger bliver Erhvervsstyrelsens fokus ikke håndhævelse af regler, men vejledning af virksomheder, påpeger han.
“Der er en tilsyns- og kontrolforpligtelse, men Erhvervsstyrelsen har jo også rigtigt sagt, at fokus skal være på rådgivende vejledning.”
Kræver det, at der bliver trukket en grænse på et tidspunkt og påbegyndt håndhævelse?
“Ja, men altså, det er ultimativt Erhvervsstyrelsen, som afgør det. Jeg har stor tillid til dansk erhvervslivs vilje til at efterleve dette her,” svarer han.
Regeringen samt SF, De Radikale og Alternativet stemte for forslaget, der blev vedtaget torsdag med 74 stemmer mod 35.
