Snart skyller en bølge af krav ind over de danske virksomheder, som tvinger dem til at rapportere langt mere omfattende på bl.a. biodiversitet, diversitet og miljø end hidtil.
Det er de såkaldte csrd-krav fra EU, som de største virksomheder herhjemme skal leve op til allerede i 2024, og som er blevet beskrevet som værende både en uoverkommelig regeljungle for erhvervslivet, men også som en nødvendig hjælpende hånd for omstillingen.
Nu giver en ny analyse det første kig ind i, hvordan virksomhederne forbereder sig til kravene. Og her tiltrækker særligt to punkter sig opmærksomhed.
“Vi kan se, at virksomhederne fra 2022 til 2023 aktivt har investeret i at rapportere markant mere på forurening og biodiversitet, som er to områder, der ellers sakker bagud i forhold til de fremtidige rapporteringskrav,” siger Christina Kjær, der er forskningschef i Axcelfuture og leder af Center for Strategisk csrd, der står bag analysen.
Center for Strategisk csrd er et nyt samarbejde mellem tænketanken Axcelfuture og revisionshuset EY, som arbejder med at hjælpe virksomheder med den nye bæredygtighedsrapportering.
Analysen baserer sig på 30 virksomheders bæredygtighedsrapportering i 2022 og 2023, som bliver holdt op imod de nye csrd-krav. På den måde tegner der sig et billede af, hvor mange af de fremtidige punkter virksomhederne i gennemsnit rapporterer på allerede i dag.
Analysen viser som nævnt, at virksomhederne for alvor har vendt blikket mod både forurening og biodiversitet, som er de to punkter, der har oplevet den største stigning i rapporteringen.
Du kan dykke mere ned i de konkrete tal fra analysen her:
Men selvom virksomhederne rapporterer mere på biodiversitet, er det alligevel fortsat det område, der bliver delt mindst data om.
Det skyldes i bund og grund, at det stadig er et forholdsvis nyt område for virksomhederne at rapportere på, fortæller Christina Kjær.
“Når vi kigger på sværhedsgraden af at rapportere, så ser vi på to parametre – emneforståelse og datatilgængelighed. Biodiversitet er svært, fordi virksomhederne mangler begge ting. De er slet ikke vant til at tænke på den måde, fordi det er ret nyt, at virksomhederne overhovedet skal forholde sig til det,” siger hun.
Naturens betydning for erhvervslivet har dog været et opmærksomhedspunkt et stykke tid. I 2022 viste en undersøgelse fra Bain & Company og Verdensnaturfonden WWF, at Danmarks 44 største virksomheder følte sig truede af naturkrisen, men at kun 10 pct. havde en konkret plan for området på daværende tidspunkt.
Når det kommer til punktet "klimaforandringer", har virksomhederne efterhånden godt styr på det, viser analysen. Det er da også det punkt, hvor selskaberne rapporterer mest i forhold til de kommende EU-krav.
“Det er noget, man har rapporteret på i lang tid, og derfor er området langt mere modent,” siger Christina Kjær.
“Status er, at klima og biodiversitet er to forhold, hvor det ene er et barn, og det andet er en voksen
Birgitte Mogensen,
esg-rapporteringsrådgiver
Birgitte Mogensen, der er esg-rapporteringsrådgiver, understreger også, at rapportering på biodiversitet er så præmaturt, at det slet ikke kan sammenlignes med den rapportering, der f.eks. er på klimaforandringer.
“Klima blev adresseret for år tilbage, så derfor er virksomhederne modne til at rapportere på det. Det viser analysen også. Men på biodiversitet er det early days. Der mangler standarder og guidance, som virksomhederne længes efter,” siger hun og fortsætter:
“Status er, at klima og biodiversitet er to forhold, hvor det ene er et barn, og det andet er en voksen.”
Analysen dykker også ned i de forskellige sektorer som sundhedspleje, forbrugsgoder og tjenester, industri og teknologi og finans. Den sektor, der har rykket sig mest på rapportering, er sundhedssektoren, som rapporterer 17 procentpoint mere i 2023 end i 2022. Det er drevet af markant mere rapportering på forurening, som stiger fra 17 til 50 pct.
En meget vigtig pointe er dog, at der endnu ikke ligger et endeligt facit for, hvor meget virksomhederne skal rapportere på de forskellige punkter, understreger Christina Kjær. Det er altså ikke sådan, at målet er en rapportering på 100 pct. på alle punkterne.
Virksomhederne skal nemlig som en del af rapporteringskravene foretage en såkaldt dobbelt-væsentlighedsanalyse, hvor de selv skal vurdere, hvilke områder virksomheden enten selv påvirker, eller som påvirker virksomheden.
“Så hvis man kan sige, at forretningen ikke kommer til at påvirke f.eks. biodiversiteten eller omvendt, så er det ikke væsentligt, og så skal man ikke rapportere på det,” siger Christina Kjær.
Derfor kan analysen heller ikke konkludere, at virksomhederne er direkte bagud med deres rapportering, da det afhænger af, hvilke parametre der vurderes at være væsentlige for de enkelte virksomheder, siger hun.
