Fra 2024 skal de største danske virksomheder rapportere på miljø-, sociale og ledelsesparametre. Den store regning kommer op på mindst 7 mia. kr., vurderer DI
FLSmidth, der er leverandør af udstyr til mine- og cementindustrien, har rapporteret på ikkefinansielle data som miljø og biodiversitet i ti år.
Men fra i år skal det gå rigtigt stærkt med at indsamle mange flere data på helt nye områder som biodiversitet og cirkularitet, som virksomheden skal til at rapportere på fra regnskabsåret 2024 ifølge det nye EU-rapporteringsdirektiv, csrd (corporate sustainability reporting directive).
“Med csrd øges mængden af alt det, vi gør i dag. Det er lidt skræmmende, fordi vi ikke har systemer til at indsamle de data i dag, og fordi vi opererer i en kompleks værdikæde,” siger bæredygtighedschef Wouter de Groot.
Fra regnskabsåret 2024 skal de største danske virksomheder til at rapportere på sine miljø-, sociale og ledelsesmæssige data på linje med den finansielle årsrapport. I løbet af de efterfølgende år følger resten af de 7000 omfattede virksomheder trop.
Det betyder, at alle store virksomheder i øjeblikket er i gang med at samle data, som skal vurderes op imod, hvor væsentlige de er for forretningen. Det er et arbejde, der kræver masser af rådgivertimer, revisionssalærer og interne timer og investeringer. Europakommissionen har anslået, at det vil komme til at koste virksomhederne, der er omfattet af csrd, 1-2 mia. kr. om året. Men det er slet ikke nok, mener DI.
“Vi vurderer, at det kommer til at koste 7-8 mia. kr. og kommer til at svare til de udgifter, virksomhederne i dag bruger på den finansielle rapport alene,” siger vicedirektør i DI Kim Haggren.
“Det svarer lidt til gdpr-arbejdet, som på nogle punkter er en papirtiger, hvor man skal have nogen til at godkende undervejs, og det koster penge,” siger han.
Faktaboks Csrd i tre tempi Børsnoterede virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikkefinansiel rapportering, er omfattet csrd fra 2024 med rapportering i 2025. For øvrige store virksomheder (der enten omsætter for min. 40 mio. euro, har mere end 20 mio. euro i balancesum eller har mere end 250 ansatte) træder csrd i kraft i regnskabsåret 2025. Børsnoterede smv’er, små og ikkekomplekse kreditinstitutter og captive forsikringsselskaber bliver først omfattet i regnskabsåret 2026.
Wouter de Groot i FLSmidth er enig i vurderingen, selvom han ikke kan sætte et eksakt beløb på investeringen endnu.
“For os ligger omkostningerne især i det antal datapunkter, der skal indsamles og sættes handling bag, og i systemerne til kontrol og til den måde, vi skal rapportere på. Det er en gamechanger i forhold til i dag,” siger bæredygtighedschefen.
Hos FLSmidth betyder det, at systemerne til data skal være på plads i løbet af i år, for at data på bæredygtighedsområdet kan registreres fra 1. januar 2024.
Kæmpe byrdeI modsætning til andre direktiver er csrd lanceret lidt omvendt ved, at direktivet er kommet før de standarder, der er vejledende for, hvordan der skal rapporteres. Men de skulle gerne vedtages til sommer og kommer til at bestå af 12 standarder, der dækker miljø, det sociale område og selskabsledelse, 85 oplysningskrav og i alt 1144 kvalitative og kvantitative datapunkter.
“Det bliver en kæmpe byrde for det danske erhvervsliv,” siger Kim Haggren fra DI.
“Derfor bliver den helt store opgave at gøre det muligt at genbruge data fra en fælles database, som vi taler med myndighederne om. Det næste er, at myndighederne også har en tilsynsopgave,” siger han og fortæller, at meldingen fra myndighederne er, at de først og fremmest kommer til at rådgive og bistå og oprette de systemer, der skal rapporteres ind i. Kontrolopgaven kommer senere.
Det bliver en kæmpe byrde for det danske erhvervsliv Kim Haggren, vicedirektør, DI
“Tyske myndigheder har ansat 140 mennesker til kun at lave kontrol af de nye bæredygtighedssystemer. Men det er rigtigt vigtigt, at virksomhederne først lærer at indberette rigtigt, så kontrollen ikke bare kommer til at handle om at slå virksomhederne i hovedet,” siger vicedirektøren.
Selvom mere end 1100 datapunkter er voldsomt at skulle forholde sig til, hilser bæredygtighedschef Wouter de Groot standarderne velkomne.
“I stedet for, at virksomheder indtil nu har kunnet udvælge de områder, de selv gerne ville rapportere på, bevæger vi os endelig ind i den samme robuste struktur, som den finansielle rapportering har haft i mange år, og det er godt,” siger han.
“Men når du beder virksomheder rapportere på 1100 datapunkter, kan det nemt blive rapportering for rapporteringens skyld. Hvis vi bare ender med at samle data uden at bruge dem til at sætte mål og handling, driver det ingen forandring,” advarer han.
Csrd-roadshowVirksomheder ned til 250 ansatte omfattes gradvist af lovgivning. Da rapporteringskravene rækker ud i værdikæderne, vil stort set alle virksomheder blive indirekte berørt, når de større virksomheder stiller krav til deres underleverandører og kunder.
Derfor har DI siden begyndelsen af december turneret rundt i Danmark for at tale med virksomhederne om, hvad det betyder for dem, og langt størstedelen af de fremmødte virksomheder har været små og mellemstore, der typisk er leverandører til de store virksomheder, fortæller Kim Haggren.
“Mens de største danske virksomheder allerede har været i gang med forberedelserne til csrd i en rum tid, bliver de små og mellemstore nu også inddraget i stor stil, fordi kravene indebærer værdikæderne, og de store virksomheder derfor har brug for data fra underleverandører,” siger han.
Ifølge vicedirektøren ved de store virksomheder godt, at det er en stor opgave for deres leverandører, men de er også nødt til at have nogle data fra dem.
“Derfor er det vigtigt, at leverandørerne prøver at finde så meget data frem som muligt, for der vil komme et pres på for at levere til deadline, og så risikerer de at blive valgt fra, hvis de ikke leverer,” siger han.
Hos FLSmidth har man et leverandørprogram, hvor virksomheden samler data ind på udledninger fra de leverandører, man i øvrigt forsøger at bygge langvarige forhold til. Fremover er planen at samle endnu flere data ind gennem programmet, fortæller Wouter de Groot.
“Det er en enorm byrde for de mindre virksomheder, at vi og alle deres andre store kunder spørger efter nogenlunde de samme data. Det har vi et ansvar for at standardisere – f.eks. igennem en fælles database, så smv’erne kun skal oplyse deres data ét sted.”
