Europa-Parlamentet har netop vedtaget det såkaldte rapporteringsdirektiv (Corporate Sustainability Reporting Directive – CSRD) med 526 stemmer for og 60 imod. Det betyder, at næsten 50.000 af de største virksomheder i EU skal samle og dele data på bæredygtighedsområdet.
Idéen med at lade virksomhederne rapportere om bæredygtighed på linje med de finansielle regnskaber er at få virksomhederne til at stå til ansvar for deres sociale og klimamæssige aftryk.
“Virksomhederne kan ikke længere gemme sig bag bæredygtighedsslogans
Karen Melchior, MEP, Renew Europe Group
Under den sidste debat i Europa-Parlamentet, inden vedtagelse af direktivet, kaldte den danske løsgænger i Europaparlamentet Karen Melchior lovgivningen for “hele grundlaget for vores bæredygtige omstilling”.
“Virksomhederne kan ikke længere gemme sig bag bæredygtighedsslogans, men skal stå til regnskab for dereshandlinger. Vi sætter rimelige krav for mindre virksomheder, samtidigt med at vi skaber lige vilkår for alle virksomheder,” sagde hun.
Der er i dag allerede lovgivning på området, som ifølge en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentetopfattes som “ineffektivt og utroværdigt”. Derfor er det eksisterende direktiv blevet revideret, og hvor den tidligere lovgivning dækkede ca. 11.700 af de største virksomheder i EU, kommer de nye regler til at gælde næsten 50.000 virksomheder.
Børsnoteredevirksomheder med over 500 medarbejdere er omfattet fra 1. januar 2024 og skal rapportere fra 2025. Andrestore virksomheder med mere end 250 medarbejdere eller 40 mio. euro i omsætning eller 20 mio. euro i balance skal rapportere fra 2026. I 2027kommer børsnoterede smv’er med i rapporteringskravet, men de nærmere rammer er endnu ikke på plads.
I forhold til de oprindelige planer træder den nye lovgivning først i kraft for de “nye” virksomheder et par år senere, og det giver dem ifølge advokat og partner i Poul Schmith/Kammeradvokaten Line Berg Madsen et år mere at få styr på egne data i. Men hun råder til, at den ekstra tid bliver brugt fornuftigt.
“Hvis du som virksomhed eksempelvis indgår i værdikæder med store, børsnoterede virksomheder, er der god grund til at fortsætte det arbejde, du allerede er i gang med. Ikke mindst for at få overblik over, hvordan du kan bidrage til dine kunders rapportering,” siger hun.
“Det tager mere end et regnskabsår at implementere den nye cyklus, så det er rigtig godt at gå i gang med at øve sig allerede nu – ikke mindst på datadelen, som tager længst tid at modne,” siger hun og opfordrer de omfattede virksomheder til at bruge tiden på tværgående kompetenceopbygning, fordi det ikke er sikkert, virksomheden har ressourcerne i huset til den nye regulering i CSRD.
De små og mellemstore virksomheder, som Danmark har flest af, er kun direkte omfattede, hvis de er børsnoterede, og i så fald skal de begynde rapporteringen i 2027. I Dansk Industri tager man positivt imod direktivet, fordi det gavner danske virksomheder og har som vision at udryddegreenwashing. Men det er netop de små og mellemstore virksomheder, der bliver ramt hårdest af direktivet, mener Marie Gad, der er chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri.
“Jeg oplever, at de store virksomheder er overvældede, så det ved vi, de små også vil blive
Marie Gad,chef for global udvikling og bæredygtighed, DI
“Jeg oplever, at de store virksomheder er overvældede, så det ved vi, de små også vil blive, når kunder, banker og andre partnere begynder at efterspørge data på miljø, klima, det sociale og ledelsesmæssige,” siger hun og kalder de standarder for rapportering, der følger med direktivet, for “voldsomme”.
Hun frygter derfor, at gode virksomheder med gode produkter bliver skåret ud af værdikæden, hvis de ikke har styr på dokumentationen.
“Hvis standarderne bliver så omfattende, som vi frygter, kan det blive en tung compliance-øvelse, der ikke i sig selv skubber på den bæredygtige omstilling,” siger hun og fortsætter:
“En anden risiko er, at de skal bruge så mange ressourcer på rapportering, at ressourcerne tages fra noget mere konstruktivt som at udvikle mere bæredygtige produkter.”
CSR-direktivet, der er vedtaget i Europa-Parlamentet, forventes også at blive vedtaget i Rådet den 28. november.
CSRD er en af fire store forordninger og direktiver, der handler om rapportering og transparens på bæredygtighedsområdet, så det er ikke småting, danske virksomheder skal forholde sig til de kommende år.
De fire forordninger og direktiver er ’taksonomiforordningen’, ’disclosure-forordningen’, ’corporate sustainability reporting directive’ og ’corporate sustainability due diligence-direktivet’, hvoraf det nu kun er det sidste, der mangler at blive endeligt vedtaget.
