Hvornår er skovbrug, vindmølleparker eller tekstilproduktion gode nok målt på biodiversitet? Det centrale spørgsmål ønsker blandt andre Finans Danmark og Dansk Mode & Textil et svar på, så investorer, virksomheder og deres kunder kan få klar besked
Regeringens nyslåede biodiversitetspartnerskab trækker i vidt forskellige retninger, men en stor del af erhvervsorganisationerne i partnerskabet har et fælles budskab: Biodiversitetsområdet mangler klare definitioner, før erhvervslivet kan løfte dagsordenen.
“Mange virksomheder vil rigtig gerne arbejde med biodiversitet i dag, men de er søgende i forhold til, hvordan man gør,” siger direktør Anders Frandsen fra Dansk Skovforening.
Foreningen er en af de 15 organisationer, der i løbet af det næste år skal komme med anbefalinger til regeringen på biodiversitetsområdet. I Dansk Skovforening oplever han, at medlemmerne gerne vil tilbyde virksomheder at investere i at skabe biodiversitet på et skovområde, men at alle parter er tilbageholdende.
“Det kræver, at der er en målbar model. Vi har brug for standardisering. I dag holder nogle virksomheder sig tilbage af frygt for, at projektet kan beskyldes for greenwashing. De venter med at gøre det, til det kan gøres ordentligt,” vurderer han.
Data og spillereglerDen vurdering deles af flere i andre brancher. Eksempelvis påpeger Finans Danmark, at såvel udlån fra medlemmerne som de penge, medlemmerne har i forvaltning, ville kunne bruges til at fremme biodiversitet. Det kræver imidlertid også, at pengeinstitutter kan skelne biodiversitet fra greenwashing på en standardiseret måde.
Vi har brug for standardisering. I dag holder nogle virksomheder sig tilbage af frygt for, at projektet kan beskyldes for greenwashing Anders Frandsen, direktør, Dansk Skovforening
“Hvis kræfterne i udlåns- og forvaltningsmusklerne skal slippes løs, kræver det to ting: Vi skal bruge data, så vi kan måle og veje indsatserne, og vi skal bruge nogle klare spilleregler for, hvad der er biodiversitet, og hvad der ikke er,” siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.
Flere organisationer peger samtidig på, at det behov bestyrkes af, at biodiversitet er vokset meget hurtigt frem som indsatsområde i virksomhederne. Eksempelvis påpeger energiselskabernes interesseorganisation Green Power Denmark, at nogle af branchens største virksomheder har forstået, hvilke opgaver biodiversitet giver branchen, mens det er mindre klart for de mindre virksomheder.
Faktaboks Disse 15 er med Dansk IndustriDansk ErhvervLandbrug & FødevarerDakofoDansk SkovforeningGreen Power DenmarkDansk Mode & TextilFinans DanmarkForsikring & PensionConcitoDanmarks NaturfredningsforeningGlobal CompactWWF 3FTænketanken Hav
“Vi skal bruge klarere rammer for at gøre opgaven håndgribelig for små og mellemstore virksomheder. Biodiversitet kommer ind som et helt nyt kritisk emne, som virksomhederne skal tage højde for,” siger Camilla Holbech, afdelingschef for vedvarende energi.
Virksomheder famlerOgså i modebranchen er udviklingen gået stærkt, hvilket styrker behovet for målbarhed og klare rammer, påpeger adm. direktør i Dansk Mode & Textil Thomas Klausen.
“Jeg oplever, at virksomhederne famler lidt. De bliver informeret om mange agendaer og er i fuld gang med at folde EU’s Green Deal ud – uden at have konkrete målsætninger på flere af tingene,” siger han.
“Så jeg ønsker, at vi kommer til at samle viden op og lave vidensdeling i partnerskabet, så vi sikrer os, at det er på linje med de eksisterende målsætninger, vi er i gang med,” siger han.
Hos Green Power Denmark påpeger Camilla Holbech, at opgaven ofte er todelt for energibranchen. Dels skal branchen – ligesom mange andre – sikre, at forsyningskæden ikke belaster biodiversiteten, når bl.a. solceller og vindmøller bliver produceret. Dels skal man sikre, at selvsamme vindmøller og solceller kan sameksistere med naturen. Også når det kommer til sameksistens er partnerskabet vigtigt, påpeger hun.
“Vi skal sikre, at mere beskyttet natur ikke kommer til at stå i vejen for de andre ting, vi gerne vil. For eksempel kan man godt opstille solceller og forbedre biodiversiteten samtidig. Det skal man også kunne rumme, når man standardiserer,” siger hun og fremhæver også kombinationen af vindmøller og skovområder eller havnatur.
Det genkender en anden af partnerne i det nyslåede partnerskab, Tænketanken Hav.
“Der er behov for, at virksomheder ved, hvad de kan gøre som enkeltaktører på havet. Med samarbejde kan det både betyde krav fra den finansielle sektor og eksempelvis i offentlige udbud,” påpeger adm. direktør Liselotte Hohwy.
