BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Organisation: Naturkrise bringer halvdelen af verdens bnp i fare

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Kurven for vores udnyttelse af naturressourcerne skal ifølge World Economic Forum vendes inden 2030, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at drive virksomhed i fremtiden, bevare vores modstandsdygtighed og kunne vågne op til en kop kaffe

Fødevarerne, vi bearbejder; tøjet, vi producerer; bilerne, vi kører; husene, vi bygger. Alt afhænger af de ressourcer, planeten stiller til rådighed og derfor af naturen.

Men ifølge World Economic Forum har især udvindingen og bearbejdningen af materialer, brændstof og fødevarer de seneste 50 år haft så stor en effekt, at halvdelen af verdens bruttonationalprodukt (bnp) er i fare, hvis ikke vi får vendt trenden i løbet af de næste otte år.

“Alle virksomheder er afhængige af naturen. Men industrier, der er direkte afhængig af naturen og økosystemer som for eksempel landbrug, fiskeri, medicinalindustrien, byggeri og energi er i særlig høj risiko og har brug for at omstille sig hurtigt,” siger Akanksha Khatri, der er chef for natur og biodiversitet i World Economic Forum (WEF).

Organisationen har regnet ud, at de virksomheder, der er moderat til meget afhængig af naturens ressourcer, i alt står for en værdi af 44.000 mia. dollar – eller halvdelen af verdens bnp.

Forretning vil altid handle om profit, men profit behøver ikke komme fra økonomisk kapital Akanksha Khatri, chef for natur og biodiversitet, World Economic Forum

Ifølge WEF bliver der i dag investeret 6,6-13,6 mia. dollar i biodiversitet årligt, men det vil kræve investeringer på mellem 722 og 967 mia. dollar at stoppe tabet af biodiversitet. Derfor mener Akanksha Khatri, at virksomheder skal se investeringer i biodiversitet som en mulighed.

“Forretning vil altid handle om profit, men profit behøver ikke komme fra økonomisk kapital. Det kan også være fysisk kapital (maskiner m.v.), menneskelig kapital og naturkapital. Markedet vil belønne dem, der skifter til en naturpositiv forretningsmodel,” mener hun.

En verden uden kaffe

Et godt eksempel på en industri, der ikke bliver ved i det uendelige under status quo-omstændigheder, er kaffe. Kaffe er en meget skrøbelig afgrøde, der gror bedst, hvis den gror i skyggen af et større træ. Men hvis nedbrydningen af land fortsætter i det tempo, vi har set indtil nu, vil kaffe ifølge Akanksha Khatri blive udryddet i 2040-45.

“Forestil dig at vågne op om morgenen uden at kunne få kaffe,” udbryder hun.

“Derfor er industrien, der er afhængige af kaffe og kakao, gået sammen med bønderne for at finde løsninger, og det er vi nødt til at se på andre områder også. Hvis vi kan få 20 pct. af virksomhederne med de største aftryk til at vende, vil det sprede sig som ringe i vandet,” vurderer hun.

Det er især landbrug, skovdrift og fiskeri, der presser biodiversiteten, fordi det kræver store arealer, hvor der enten bliver afskovet, plantet monoafgrøder eller bundtrawlet i havet.

Og selvom vi alle sammen helst skulle have handlet i går, er Akanksha Khatri alligevel optimistisk, når hun tænker på, hvordan hele verden var i stand til at samarbejde under covid-19-pandemien.

“At virksomheder først er ved at se på biodiversitet nu kan sammenlignes med scope 1-niveauet for klimaregnskaber, og så kan det virke for sent. Men pandemien viste, at når menneskeheden rammes af en krise, kan den hurtigt handle,” siger chefen for natur og biodiversitet.

Bankkrav på vej

I EU kan der snart være lovgivning på vej, som hjælper biodiversiteten. I 2023 bliver der tilføjet fire nye kapitler til EU-taksonomien, som er en slags facitliste over, hvad der tæller som bæredygtighed, når virksomhederne rapporterer om sit esg-arbejde. De nye kapitler handler om forurening, vand, cirkulær økonomi og biodiversitet.

70 pct. af Danmarks 44 største virksomheder anser tabet af biodiversitet som en middel
til stor trussel.
Under 10 pct. har biodiversitet i deres strategi. Ingen har en separat strategi for biodiversitet. 40 pct. siger, de har mål for biodiversitet, men under 20 pct. har sat håndgribelige mål. Kilde: Verdensnaturfonden, Bain & Company

Det betyder, at først og fremmest bankerne skal ind at se på sine investeringer og udlån med biodiversitetsbriller, siger Kristina Øgaard, der står i spidsen for konsulenthuset Accentures arbejde i Norden med at rådgive banker om bæredygtighed.

“Bankerne skal være klar på, at de har en vigtig rolle at spille i samfundet, også når det gælder biodiversitet. Investeringer og udlån er nemlig effektive instrumenter til at opnå forandringer. Og her bliver regulering af bankerne et vigtigt element,” siger hun.

“Det betyder ikke, at de skal skære halvdelen af kunderne væk, men hjælpe med at nedsætte aftrykket, og der bliver det nemmere for dem med de nye kapitler i taksonomien, for biodiversitet er superkompliceret,” siger hun.

“Smv’er, der ikke har tiden eller kompetencerne selv, vil kunne finde støtte og sparring i bankerne i fremtiden.”

Kristina Øgaard, der indtil sidste år var ansvarlig for Danske Banks bæredygtighedsstrategi, mener, at nordiske banker er langt fremme, når det gælder bæredygtighed, og på investeringssiden ser hun, at store banker allerede nu ser på biodiversitet og eksempelvis stiller krav til afskovning, og så vil det også blive tilfældet på lånesiden.

Naturens Paris-aftale

I december bliver COP15 for biodiversitet afholdt i Montreal i Canada, og et resultat her fra kan være en Paris-aftale for biodiversitet, vurderer Kristina Øgaard.

“Jeg håber på en lignende aftale med klare mål mod 2030, når det kommer til afskovning, arter osv. Det har været relativt nemt at regne på CO2, men i forhold til biodiversitet har vi ikke data i samme grad, og der vil være mange forskellige målepunkter, så det bliver mere uldent. Men biodiversitetskrisen er alvorlig i sig selv, og også tæt forbundet med klimakrisen,” siger hun.

Også Akanksha Khatri har forhåbninger om, at repræsentanter fra mere end 190 lande kan nå frem til en fælles aftale på COP15.

“Vi har ikke rigtigt andet valg,” siger hun og peger på konkrete mål som at 30 procent af klodens natur fredes i 2030, at det bliver obligatorisk for virksomheder at lægge data ud, at der kommer en seriøs diskussion om planlægning af brug af land, og endelig en aftale om finansiering.

“Du kan have den mest ambitiøse plan, men uden penge på bordet, når vi ikke målene. Der er behov for den offentlige finansiering, men også for blandet finansiering og at ændre støtteordninger fra det, der forværrer naturen, til det, der giver positive resultater.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
22. nov 2022