Verdens natur er under pres, i en grad der kan koste halvdelen af klodens bnp. Derfor nedsætter miljøminister Magnus Heunicke nu et dansk biodiversitetspartnerskab på tværs af industrier og organisationer

Forretningsgrundlaget for rigtigt mange industrier smuldrer, hvis de ikke kan få råvarer som kakao, sand, bomuld eller plantestoffer til medicin.

Det er det, der er på spil med den naturkrise, Danmark og verden befinder sig i. Det understreger miljøminister Magnus Heunicke (S), der netop har nedsat et biodiversitetspartnerskab mellem Miljøministeriet, 15 organisationer og to forskere, som skal styrke virksomhedernes indsatser for at beskytte natur og biodiversitet.

Faktaboks Det nye biodiversitetspartnerskab Deltagere: Miljøministeriet, 15 organisationer og to forskere, som bliver udpeget senere. Sekretariat: Partnerskabet betjenes af et tværministerielt sekretariat under Miljøministeriets ledelse. Sekretariatet servicerer formanden, medlemmer af partnerskabet, tilvejebringer viden, sikrer koordinering med og inddragelse af relevante interessenter og viden, faciliterer møder, workshops, konferencer osv. Deadline: Der er sat ét år af til, at partnerskabet finder frem til en række anbefalinger.

“Sagen er den, at der ikke er nogen – hverken lande eller erhvervsliv – der kan løse biodiversitetskrisen alene. Vi er nødt til at gøre det sammen,” siger han om det nye samarbejde.

“Hvis vi ikke løser det her problem, er det langt, langt større, end at det er svært at sælge sine produkter, og alle dele af verden vil betale en astronomisk pris, hvis det her ikke lykkes,” siger ministeren.

Tilbage i 2019 vurderede en FN-rapport, at 1 mio. arter var truet af udryddelse på grund af menneskelig aktivitet, f.eks. jagten efter flere og flere områder til især at dyrke landbrug, skovbrug, fiskeri og havbrug.

Bæredygtig

Erhvervsliv: Kom med klare rammer

Det er en krise, der har fart på, og selvom mange danske virksomheder ifølge ministeren allerede er i gang med at eksportere danske produkter, der kan være med til at vende udviklingen, er de fleste virksomheder i tvivl om, hvor de skal sætte ind for at genoprette natur.

“Jeg forstår meget godt, at virksomhederne ikke vil investere i det forkerte. Derfor må vi fra det offentliges side hjælpe til ved først og fremmest at have lovgivningen i orden, men også ved at bakke op om, at de investeringer, virksomhederne gør, er de rigtige,” siger Magnus Heunicke.

Ifølge World Economic Forum har biodiversitetskrisen et omfang, hvor det vil koste halvdelen af det globale bnp, hvis vi ikke agerer nu.

Bæredygtig

WEF: Naturkrise bringer halvdelen af verdens bnp i fare

Også danske virksomheder er afhængige af globale værdikæder, og de beslutninger, der træffes i danske bestyrelseslokaler, har betydning for den globale biodiversitetskrise. Det er en afhængighed, der går begge veje, og som virksomhederne er klar til at tage ansvar for, mener adm. direktør i DI Lars Sandahl.

“Vi anerkender fuldstændig, at vi har en meget stor udfordring både her og globalt, men vi har ikke viden nok, forslag nok, eksempler nok, så ligesom med klimapartnerskaberne må vi sætte os sammen og blive klogere på, hvad vi kan bidrage med,” siger han om erhvervslivets behov nu og her og peger til gengæld på, at der er nogle snubletråde fra statens side, der lovgivningsmæssigt udfordrer de gode intentioner.

F.eks. kan man i Danmark ikke bare lige købe en bondegård og nedlægge landbruget for at lade naturen gro. Det kræver en særlig dispensation.

Et andet eksempel er, at man mister en stor skattefordel, hvis man har en fredskov (fredet til skovbrug) og gerne vil stoppe skovbrug.

“Så man bliver straffet for at lave vild skov,” forklarer Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, der sammen med DI har skubbet på at få etableret biodiversitetspartnerskabet.

“Der er mange af den slags håbløse lovgivninger, fordi vores incitamentsstruktur er designet til at lave landbrug til sidste kant. Og det er ikke peanuts, så det er for folk med meget dybe lommer at lave vild natur,” siger han.

Meget af den tabte natur, som dansk produktion og privatforbrug er skyld i, sker uden for Danmarks grænser, men herhjemme kan vi ikke prale af en stor mængde beskyttet natur. Sidste år udkom det nyoprettede nationale Biodiversitetsråd med sin første rapport, der slog fast, at kun lidt over 2 pct. dansk landareal og 12 pct. hav reelt kan betegnes som beskyttet.

Problemet er at finde nok areal at beskytte, fordi landbruget alene fylder 62 pct. af Danmark, og vi ikke har bjergområder eller anden type natur, der står naturligt uberørt.

WWF Verdensnaturfondens anbefaling er derfor, at en biodiversitetslov både kigger på fodaftrykket og den rene natur.

“Det er ikke nok kun at sætte en procentsats på, hvor meget natur, der skal være i Danmark – selvom det er kontroversielt, fordi det kun kan komme fra landbruget – men vi er også nødt til at have mål for det fodaftryk, vi har på naturen i Danmark og udlandet,” siger Bo Øksnebjerg.

“Og så skal vi have på plads, hvorfra vi får pengene til at genoprette naturen. Her drømmer jeg om, at virksomhederne få nogle incitamenter til at gøre det rigtige for naturen,” siger han.

Indtil videre er der ikke sat penge af i forbindelse med biodiversitetspartnerskabet, oplyser ministeren, der dog er åben for at se på økonomien, når der ligger forslag på bordet.

“Vi har en kæmpe opgave i staten med at genoprette natur, og det bruger vi store summer på. Kan vi gøre det på en måde, der er klogere? Det kan vi sikkert godt, og det ser jeg frem til at blive klogere på,” siger han.

I 2019 etablerede regeringen et lignende klimapartnerskab på baggrund af klimaloven og FN’s rammeværk for en temperaturstigning på maks. 1,5 grader.

Denne gang bliver partnerskabet etableret et skridt inden, fordi der endnu ikke er enighed blandt verdens ledere om de værktøjer, der skal til for at nå det aftalte mål om 30 pct. beskyttelse af land og hav.

Så i modsætning til klimapartnerskaberne iværksættes biodiversitetspartnerskabet, inden loven om natur og biodiversitet, der er en del af regeringsgrundlaget, udarbejdes.

“For første gang har vi med i regeringsgrundlaget, at vi vil udarbejde en biodiversitetslov, og det er der jo virkelig brug for. Men at gå fra målsætning til reel lov, som bliver rammerne for, hvordan vi tackler denne krise og kommer foran bl.a. FN, er noget af det, vi skal bruger partnerskaberne til,” siger Magnus Heunicke, der har et mål om, at det danske erhvervsliv skal kunne det samme på biodiversitet som på klima.

Klimapartnerskaberne er blevet kritiseret fra flere sider, fordi det ifølge kritikerne har taget alt for lang tid for politikerne at tage de over 430 anbefalinger, der kom ud af erhvervssektorernes arbejde, til efterretning.

Ifølge DI-direktør Lars Sandahl er der en reel risiko for, at det samme sker med biodiversitetspartnerskabet.

“Men jeg tror også, at vi må erkende som samfund, at der er en masse ting, vi gerne vil have, og noget af det koster noget. Det er hverken en gratis omgang for en virksomhed eller en regering, så derfor skal vi gøre det klogt. Men jeg er enig i, at vi er bagud på point her, så jeg håber og tror, at vi som samfund vil prioritere det,” siger han.