BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Den går ikke: Tankstationer er ikke vild natur

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Er golfbaner og landbrug beskyttet natur? Det har Biodiversitetsrådet netop vurderet i en rapport, at det ikke er. Dermed får Danmark endnu sværere ved at nå nye internationale mål om 30 pct. beskyttelse af land og hav

Golfbaner, dyrkede marker og tankstationer. Det er noget af det, vi i Danmark forstår ved beskyttet natur. Det er i hvert fald noget af det, vi indberetter til EU som beskyttet natur i forsøget på at leve op til et mål i biodiversitetskonventionen om, at 17 pct. land og 10 pct. hav skal beskyttes.

Men den går ikke, slår en ny rapport fra Biodiversitetsrådet fast. Rådet finder derimod kun frem til lidt over 2 pct. dansk landareal og 12 pct. hav, der reelt kan betegnes som beskyttet.

“Så vi kan konstatere, at tabet af biodiversitet ikke er stoppet, og hvis vi skal vende det til fremgang, er der brug for markant mere plads. Ellers taber vi fortsat biodiversitet,” siger Signe Normand, der er forperson for Biodiversitetsrådet, som rådgiver regeringen og Folketinget.

Det globale pres på biodiversiteten truer lige nu halvdelen af verdens bruttonationalprodukt, fordi stort set alle virksomheder er afhængige af naturressourcer som sand, bomuld, træ og metaller. World Economic Forum skønner, at værdier for ca. 44.000 mia. dollar i høj grad afhænger af naturen og derfor er i fare.

Rådet fokuserer primært på tre ting: Plads: Arealet af beskyttet og strengt beskyttet natur skal øges betydeligt både på land og i havet med fokus på en repræsentativ dækning af biodiversiteten i de danske ferske, terrestriske og marine økosystemer. Kvalitet: Mere plads er ikke i sig selv nok. Kvaliteten af den beskyttede natur skal sikres. Det er nødvendigt, at de udlagte naturområder genoprettes med fokus på økosystemernes naturlige processer og økologisk integritet. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på enkeltarter eller andre delelementer af biodiversiteten. Beskyttelse: Både områder under eksisterende beskyttelsesordninger og nye udpegninger bør sikres langvarig og retlig beskyttelse. Biodiversiteten i de beskyttede områder bør beskyttes mod alle væsentlige presfaktorer, herunder udefrakommende faktorer som næringsstofbelastning. I havet bør der være særlig fokus på at forhindre fysisk forstyrrelse af havbunden, herunder bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber, klapning og råstofindvinding, dvs. ral- og sandsugning. Områderne bør også friholdes for fysiske anlæg som havvindmøller, energiøer m.v. samt biologiske produktionsanlæg og andre lokale kilder til næringsstoffer og organisk berigelse af havbunden.

Problemet er at finde nok areal at beskytte, fordi landbruget alene fylder 62 pct. af Danmark, og vi ikke har bjergområder eller anden naturtype, der står naturligt uberørt.

Derfor bliver netop golfbaner, marker og sågar tidligere kirkegårde talt med – i et omfang der ifølge adjunkt i biodiversitet på Københavns Universitet Jonas Geldmann har givet Danmark tilnavnet “Landet af kirkegårde” i FN-regi.

Jonas Geldmann arbejder med naturbeskyttelse i et internationalt perspektiv og understreger, at vi ikke er de eneste om at være kreative, når det gælder jagten på beskyttede områder. F.eks. indberetter man i England landsbyer med gammeldags landbrug, der har mere kulturel end naturmæssig bevaringsværdi.

“Vi har vores unikke måde at få tallene til at se pæne ud, andre har deres. Alle snyder meget på vægten, og særligt i europæiske sammenhænge har alle meget flotte tal,” siger han.

International styring

Danmark tiltrådte Biodiversitetskonventionen i 1993, og det er den næste tiårsplan (som denne gang i praksis er en otteårsplan), der skal opdateres i Montreal i Canada under FN-topmødet COP15, som begynder onsdag i denne uge.

Topmødet for biodiversitet afholdes for 15. gang i år fra 7.–19. december. Kina er vært, men pga. strenge coronaregler i landet bliver topmødet afholdt i Montreal i Canada. 196 lande er repræsenteret og skal forhandle om den næste tiårsplan, der er biodiversitetskonventionens vigtigste styringsredskab.

Selvom Danmark er tiltrådt biodiversitetskonventionen, er der mest af alt tale om en hensigtserklæring, for FN har ingen reelle sanktionsmuligheder. Der er da heller ingen af de tiltrådte lande, der har opfyldt alle målene for 2020-planen, de såkaldte Aichi-mål.

Så i praksis er det EU-lovgivning, der kommer til at være styrende for, hvordan vi i Danmark skal forvalte beskyttelsen af biodiversitet, og ifølge Jonas Geldmann ser både EU’s strategi og et kommende genopretningsdirektiv, der dog stadig mangler at blive vedtaget, ud til at være langt mere ambitiøst.

“F.eks. er der lagt op til, at en tredjedel af de 30 pct. beskyttet område skal være strengt beskyttet. Så strategien ser ekstremt ambitiøs ud, men særligt i en europæisk kontekst er det ikke nok bare at beskytte, der skal også fokus på at restaurere, fordi vi i Europa har meget lidt vild natur tilbage,” siger han.

Ifølge Biodiversitetsrådets nye rapport kan ingen arealer p.t. siges med sikkerhed at være strengt beskyttet.

Rimeligt bidrag

Både de globale og europæiske mål er samlede mål, så i princippet kunne vi vælge at beskytte 15 pct. i Danmark og lade andre lande om at beskytte mere end 30 pct. Men det ville være en forkert tilgang, mener både Jonas Geldmann og Signe Normand.

“Vi har indgået en aftale om at vende tabet af biodiversitet i Europa, så vi skal bidrage “rimeligt”. Det vil sige, at vi skal sikre, at den natur, der er særlig i Danmark, skal beskyttes i Danmark,” siger rådsforperson Signe Normand og understreger, at rådet endnu ikke har lavet en analyse af, hvor meget Danmark skal bidrage med, hvis vi skal bidrage rimeligt.

Desuden har Danmark en disproportional høj procentdel af nogle af de habitater, der er under mest pres, siger adjunkt Jonas Geldmann:

“Det vil være et godt argument for, at vi i Danmark skulle beskytte en højere byrde end resten af EU. For vi står med et større ansvar for den del naturen, der er ødelagt på europæisk plan.”

888 mio kr ikke nok

I 2020 blev Folketingets partier enige om at sætte 888 mio. kr. af i perioden 2021-2024 til indsatser, der giver mere plads til og forbedrer forholdene for natur og biodiversitet i Danmark. Pengene skal bruges til at udlægge op mod 75.000 hektar til urørt skov, 15 danske naturnationalparker og en forbedring af havmiljøet.

Men Biodiversitetsrådet konkluderer, at “de igangsatte biodiversitetsindsatser (…) er utilstrækkelige i forhold til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang”.

Ifølge Jonas Geldmann mangler der globalt 75-150 mia. dollar til blot at beskytte den målsætning, der er i dag.

“Det er nødvendigt, at der bliver en forureneren betaler-tilgang til biodiversitet. Næsten alle brancher er involverede i det naturtab, der sker, så det giver mening, at man laver en betalingsordning – en form for offsetting, hvor man indbygger naturpositivitet, så man ikke bare udligner, men sikrer genopretning,” siger han med en mistanke om, at der kommer til at ske en udvanding af netop spørgsmålet om finansiering i løbet af COP’en.

Samlet set er han ikke optimistisk ift. effekten af den internationale konventions 2030-mål.

“Jeg tror ikke, de nye mål kommer til at rykke nok. Der er sket en ekstrem stigning i vores pres på naturen, og selvom studier har vist, at tilbagegangen er mindre, end hvis vi ikke havde gjort noget, så står indsatsen ikke mål med det pres, vi lægger på naturen,” siger han.

Da der endnu ikke er dannet regering i Danmark, har det ikke været muligt at få en udtalelse fra Miljøministeriet.

Vil du blive klogere på biodiversitet i et virksomhedsperspektiv? Børsen Uddannelse lancerer en masterclass om biodiversitet til marts 2023 – skriv dig op her, og vær blandt de første der får besked når tilmeldingen åbner.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
24. jan 2023