Når de første 80 danske selskaber fra årsskiftet skal indberette data om blandt andet klima, miljø og diversitet, skal nogen tjekke kvaliteten af de nye datapunkter. Flere hundrede revisorer har forberedt sig til opgaven og videreuddannet sig til bæredygtighedsrevisorer og FSR – Danske revisorer har i en stort anlagt kampagne gjort opmærksom på revisorernes nye rolle i den grønne omstilling under sloganet “Det store regnskab”.
1. Hvad er csrd? Corporate Sustainability Reporting Directive skal – som navnet antyder – sikre, at virksomheder rapporterer om bæredygtighed årligt på samme måde, som vi kender det fra finansielle nøgletal. 2. Hvilke virksomheder er omfattet? De fleste virksomheder skal omfattes på sigt, men i 2024 er der tale om virksomheder med mere end 500 ansatte samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber – i alt mellem 60 og 80 stk. 3. Gør de det ikke allerede? Mange af de største virksomheder er omfattet af paragraffer i årsregnskabsloven, der stiller tilsvarende krav, men de mindre selskaber, som omfattes af csrd senere, ingen krav har i dag. 4. Hvor stor er opgaven? Erhvervsstyrelsen anslår, at udgiften for virksomhederne vil være 10 mia. kr. i implementering og yderligere ca. 7 mia. kr. årligt til rapportering. 5. Hvem sikrer kvaliteten? Bæredygtighedsrapporterne skal have en revisorerklæring på samme måde, som det kendes fra finansielle årsrapporter. Som udgangspunkt er det revisorernes opgave, men erhvervsministeren åbner nu for at lade andre udbydere løse den.
Nu lægger erhvervsminister Morten Bødskov (S) op til, at de ikke skal være alene om opgaven.
“Jeg vil foreslå, at uafhængige udbydere kan gribe denne opgave, så det ikke kun er revisorerne, der skal løse den. Det kan samtidig være med til at bidrage til en sund konkurrence mellem de forskellige udbydere,” siger han.
Det vækker imidlertid bekymring hos FSR – Danske Revisorer, der er bekymrede for kvaliteten af erklæringer fra de endnu ukendte “uafhængige erklæringsudbydere”.
“Risikoen er, at man får skabt erklæringer, der ikke er af lige så høj kvalitet, som dem revisorerne laver i dag. I sidste ende kan befolkningen miste tilliden til erklæringen,” mener vicedirektør Camilla Hesselby.
“Jeg har svært ved at se, hvilket problem Morten Bødskov prøver at løse
Camilla Hesselby, vicedirektør, FSR
Hun peger på, at revisionsbranchen er underlagt hårde krav, der blandt andet handler om uddannelsen af revisorerne. Hertil kommer, at revisorer kan stilles personligt til ansvar for, at deres revision er i orden.
“Vi er selvfølgelig tilhængere af konkurrence på lige vilkår og af at bibeholde den høje troværdighed i erklæringerne. Der skal være begrundet tillid til bæredygtighedsrapporterne, så vi arbejder for, at der ikke kommer mulighed for en ‘light-erklæring’.”
Årsagen til, at der skal åbnes for et alternativ til revisorerne, er ifølge erhvervsministeren, at man risikerer en flaskehals hos netop revisorerne i bæredygtighedsarbejdet.
“Det er en bekymring, at revisorerne kan blive en flaskehals, og vi er meget opmærksomme på, at vi stiller nye krav til revisorerne med lovforslaget,” siger Morten Bødskov.
Det argument kan Camilla Hesselby ikke genkende. Hun peger på, at der i dag er uddannet 600 bæredygtighedsrevisorer, mens der første år kun er tale om mellem 60 og 80 virksomheder, der skal have revideret bæredygtighedsdata. FSR har planer om at uddanne flere revisorer til opgaven, i takt med at flere virksomheder bliver omfattet.
CSRD, Corporate Sustainability Reporting Directive, er EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, som erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. Fra 2024bliver alle børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber omfattet. Fra 2025bliver alle virksomheder – både børsnoterede og ikkebørsnoterede – med over 250 ansatte omfattet, mens de resterende børsnoterede virksomheder bliver omfattet i 2026 med undtagelse af såkaldte mikrovirksomheder.
“Jeg tror ikke, at revisorerklæringen vil blive en flaskehals. Jeg har svært ved at se, hvilket problem Morten Bødskov prøver at løse,” siger hun.
I et svar til Folketinget har Morten Bødskov fremhævet bekymring fra blandt andre interesseorganisationerne Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer som baggrund for behovet.
