En bølge af krav til virksomheders rapportering om bæredygtighed er på vej ind over det europæiske kontinent.
I Danmark gælder reglerne de ca. 2300 største selskaber, som fra næste år skal rapportere på en stribe områder såsom biodiversitet, miljø, klimaaftryk og diversitet. Over tusind målepunkter er med i direktivet fra EU, det såkaldte csr-direktiv.
Og det bliver ikke en gratis omgang for landets største virksomheder at leve op til de nye csr-krav. Beregninger fra Erhvervsstyrelsen viser, at dansk erhvervsliv ventes at skulle have 10,7 mia. kr. op ad lommen alene til at omstille sig til de nye EU-regler.
“Virksomhederne skal investere i at omstille deres medarbejderes kompetencer og virksomhedens arbejdsgange samt i nye IT-systemer for at sikre, at virksomheden kan rapportere efter de kommende regler,” står der i notatet om konsekvenserne for erhvervslivet, som Børsen har fået aktindsigt i.
De årlige omkostninger til at leve op til csr-direktivet ventes ifølge Erhvervsstyrelsen at blive 7,5 mia. kr.
“Det er jo bekymrende
Ellen Marie Friis Johansen, csr-chef, Dansk Erhverv
“De høje, løbende omkostninger skyldes bl.a., at virksomhederne løbende skal indhente oplysninger fra egne systemer, datterselskaber og værdikæden samt håndtere og bearbejde disse oplysninger,” står der videre i notatet.
Fredag fremsættes csr-direktivet som lovforslag i Folketinget og allerede onsdag skal erhvervsminister Morten Bødskov (S) udspørges om lovforslaget i folketingssalen.
Danske politikere har dog begrænsede muligheder for at påvirke csr-direktivet, forklarer Ellen Marie Friis Johansen, der er csr-chef hos Dansk Erhverv.
“Der er meget lidt, man kan gøre i virkeligheden. Lige nu er vi ved at danne os et overblik og også gå detaljeret ind i de her datapunkter. Næsten 1200 indberetningspunkter er altså meget, men dem kan man ikke rykke ved, for de er en del af en forordning,” siger Ellen Marie Friis Johansen.
Hun bifalder fælles regler, der gør det muligt at måle selskabers evne til ikke kun at tjene penge, men også deres bidrag til det omkringliggende samfund.
Men de kommer ikke uden malurt i bægeret: Lovgivningen er for omfattende, og tiden til at implementere alt for kort, mener Ellen Marie Friis Johansen.
“Vi håber i hvert fald de første par år, at de offentlige myndigheder vil fokusere på vejledning og kommunikationsindsats frem for tilsyn. Det her er en ny disciplin, som vi alle skal lære. Derfor er det vigtigt, man fokuserer på at vejlede.“
Csr-direktivet blev vedtaget i EU i november 2022, og allerede fra i år gælder reglerne for 80 af landets største selskaber. Fra næste år er 2300 virksomheder omfattet. Ellen Marie Friis Johansen frygter, at en hastig implementering lægger unødvendige byrder på erhvervslivet og risikerer at svække europæiske virksomheders konkurrenceevne.
“10 mia. kr. er rigtig meget og derefter 7,5 mia. i løbende omkostninger. Tilpasning af it-systemer, køb af ekstern rådgivning, revisorerklæringer, you name it. Det er rigtigt mange penge, og derfor er det bare super vigtigt, at det her er noget, som virksomhederne oplever, skaber værdi,“ siger Eller Marie Friis Johansen og fortsætter:
“Det må ikke bare blive en compliance-øvelse, hvor man skal overholde nogle regler. Det er vigtigt at kunne se forretningsmulighederne.“
Hun understreger, som hun også har gjort iet høringssvar, at de økonomiske konsekvenser bliver større end Erhvervsstyrelsens estimater, fordi der ikke er lavet beregninger på underleverandørers udgifter til at levere esg-data til selskaber omfattet af direktivet.
Hvordan den enkelte virksomhed påvirkes af csr-direktivet er dog forskelligt. For selv om direktivet omfatter næsten 1200 målepunkter, er det op til den enkelte virksomhed - og virksomhedens revisor - at lave en såkaldt “væsentlighedsanalyse”.
“Alle virksomheder skal ikke rapportere på alle datapunkter. Det er afgørende at prioritere det, som er væsentligst for den enkelte virksomhed. For en virksomhed, der mest sidder på et kontor, er CO2-udledning måske ikke så væsentligt i forhold til en produktionsvirksomhed, som forbruger meget energi,” siger Ellen Marie Friis Johansen.
Hun ønsker et større fokus på, hvad investorerne efterspørge, for i sidste ende er det dem, der skal fælde dom over - og handle baseret på - selskabernes bæredygtighedsregnskaber.
“Det kunne være interessant at have en samtale om, hvad investorerne har brug for. Hvad er det for nogle datapunkter, investorerne vil kigge på? I sidste ende er det afgørende.“
Erhvervsstyrelsen, som får til opgave at sikre, at csr-direktivet efterleves, vil i første omgang fokusere på på vejledning frem for tilsyn, skriver styrelsen:
“Erhvervsstyrelsen har stor forståelse for den opgave, som virksomhederne står overfor i forbindelse med den kommende CSRD-rapportering. Styrelsen prioriterer derfor vejledning og juridisk implementering af CSRD højt.“
