KLM i retten for greenwashing: Skal forsvare “stort skridt” mod bæredygtighed

Hvor stort er et “stort skridt” og hvor meget er “en del”?

De spørgsmål forsøgte Københavns Byret torsdag at besvare, da det nederlandske flyselskab KLM skulle forsvare ordvalget i en radioreklame fra 2023. Ordene forfølger stadig selskabet. De har skabt medieomtale og kritik fra Forbrugerombudsmanden, inden selskabet torsdag så sig selv i en kriminalsag i Københavns Byret.

Alt sammen fordi klimarådgiver og iværksætter Lars Køhler hørte radiospottet for KLM i 2023. Her brugte selskabet de omstridte beskrivelser om et tiltag om at blande én pct. såkaldt bæredygtigt flybrændstof i tanken.

“Hvis ikke en domstol kan se et klokkeklart problem i det, så er vi virkelig på røven. Så kan virksomheder påstå hvad som helst. Så jeg valgte at give det en skalle,” husker Lars Køhler om den forårsdag i 2023, hvor han hørte reklamen.

Bæredygtig

Efter millionbøder har ombudsmand politianmeldt endnu et selskab

“Jeg tabte kæben, da jeg fandt ud af, hvad det i virkeligheden handlede om,” husker han om sin efterfølgende research.

For mens virkeligheden var, at KLM blandede 1 pct. af det mindre CO2-udledende flybrændstof SAF i sin brændstofblanding, lød radioreklamen dengang: 

“Der er lidt vej endnu, men nu tager vi hos KLM et stort skridt mod at rejse lidt mere bæredygtigt. Nu indgår der nemlig en del bæredygtigt flybrændstof i alle vore billetter.”

Lars Køhler brugte efterfølgende dage på at overveje, faktatjekke og dokumentere reklamens udsagn, før Forbrugerombudsmanden fik den klage, som sidenhen har udviklet sig til et millionkrav mod selskabet.

Hos Forbrugerombudsmanden handler sagen om vildledende markedsføring om miljøudsagn, såkaldt greenwashing. Eller som Forbrugerombudsmandens anklager Mads Laurberg Pedersen formulerede det under retsmødet:

“KLM har vildledt forbrugerne ved at fremsætte overdrevne og vildledende udsagn.”

“Reglerne er ikke komplicerede. De siger egentlig bare, at de erhvervsdrivende ikke må lyve og ikke må give et forkert indtryk,” fortsatte han.

Bæredygtig

Netto betaler rekordstor bøde for greenwashing

Samme regler har gjort en række virksomheder til genstand for Forbrugerombudsmandens bødeblok de seneste år, mens kun en enkelt straffesag er nået en dansk domstol tidligere.

Blandt andre har BMW betalt en bøde på 3 mio. kr. for at kalde sig “verdens mest bæredygtige bilproducent”, mens Mercedes-Benz har betalt en bøde på 1 mio. kr. for blandt andet at have kaldt sig “certificeret miljøvenlig”.

Senest har Royal Unibrew accepteret en bøde på 4 mio. kr. for at markedsføre kildevand fra Egekilde med udsagn om CO2-neutralitet, og Netto har betalt 10 mio. kr. for sin markedsføring af Øgo-mærket.

At måle et “stort skridt”

Budskabet om, at KLM ifølge flyselskabet selv havde taget “et stort skridt” mod at rejse mere bæredygtigt, blev gentaget i alt over 3400 gange fordelt på omkring 30 radiostationer og streamingtjenesten Spotify.

Der var hverken dækning for, at der var tale om “et stort skridt” eller “en del” mere brændstof, vurderede Forbrugerombudsmanden efter Lars Køhlers klage og politianmeldte sagen.

Fordi KLM nægter sig skyldige, er sagen endt i Københavns Byret, hvor en dommer torsdag hørte sagen og blev belært om alt fra iblandingsprocenter og CO2-reduktioner til radiomediets begrænsninger, alt imens de to sider i sagen trak på henvisninger til alt fra en nylig dom i Kolding Byret til en ældre afgørelse mod den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi.

Grundlæggende understreger KLM i selskabets forsvar, at reklamens indhold er korrekt. Selskabet var markedsførende inden for iblandingen af grønne brændstoffer i 2023 og havde netop fordoblet andelen fra en halv til én pct., siger de. Siden er det blevet et lovkrav for alle flyselskaber i Europa at iblande to pct. af flybrændstoffet SAF.

Ifølge argumentationen fra selskabets advokat Henrik Øe fra Gorrissen Federspiel var KLM’s niveau af SAF både det bedste blandt alle flyselskaber til passagertransport i Københavns Lufthavn og et stort skridt i forhold til året før. 

Samtidig understregede han, at KLM på daværende tidspunkt havde indgået aftaler om faste leverancer af det grønne brændstof og derfor benyttede 16 pct. af verdens produktion af brændstoffet, men kun 3 pct. af verdens forsyning af flybrændstof.

“Der er altså behov i erhvervslivet for at kunne kommunikere om klimatiltag og bæredygtighedsfordele,” konstaterede advokaten, der selv i sin tid som Forbrugerombudsmand udstedte myndighedens første retningslinjer for virksomheder på området.

“Selskabernes vejledning til forbrugerne om, hvordan man kan gøre det mindre belastende at flyve, er væsentlig for at kunne finansiere den grønne omstilling,” konstaterede han.

Derudover fremhævede han i sit forsvar, at det var nødvendigt at kommunikere om tiltaget for at få kunderne til at betale ekstraregningen.

KLM’s bæredygtighedschef Remona van der Zon pegede under sit vidneudsagn på, at merprisen var uundgåelig for selskabet i den periode. 

“Generelt er luftfart et konkurrencepræget marked. Ganske få euro kan få kunder til at skifte selskab, og vi blev nødt til at øge prisen,” sagde hun.

Merprisen for kunderne i perioden var på en kort rute én eller to euro, mens det på længere ruter kunne løbe op i 25-30 euro, lød det fra bæredygtighedschefen.

Vigtig for andre selskaber

Hvordan retten ser på de argumenter kan ikke blot blive afgørende for KLM og for flybranchens markedsføring af klimatiltag, men også for helt andre brancher, vurderer Heidi Lindberg Hadsund, partner og advokat i Liga Advokater med speciale i blandt andet markedsførings- og forbrugerret. 

Hun var af samme grund en af de få fremmødte på rettens tilhørerpladser under KLM-sagen.

“Falder den ud til Forbrugerombudsmandens fordel, bekræfter den, hvor grænserne går og vil nok ikke overraske så mange. Men skulle det ende med, at KLM bliver frifundet, kommer det til at få stor betydning. Så forventer jeg, at mange vil gå tilbage og kigge på deres kommunikation,” siger hun.

Blandt andet er Forbrugerombudsmanden meget klart imod brugen af forkortede udsagn om bæredygtighed, der ikke forklares omgående, og meget forbeholden med at lade virksomheder bruge ordet “bæredygtig” i deres kommunikation. 

Danish Crown har eksempelvis tidligere opgivet at forsvare sig i et civilt søgsmål, hvor et af kritikpunkterne var, at selskabet havde kaldt sit svinekød “mere bæredygtig, end du tror.”

Og netop retssagerne er afgørende for et relativt nyt område som greenwashing, påpeger Heidi Lindberg Hadsund.

“Vi har ikke ret mange miljøsager, som faktisk kommer for retten. Typisk afsluttes de med en bøde. Derfor er det interessant at få rettens ord for, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Det skal jo være styrende for området fremover,” konstaterer hun.

Hun fremhæver også, at det typisk er af hensyn til den fremtidige markedsføring, at virksomheder vælger at udfordre bøder i retssalen frem for at betale dem.

“Det lyder som om, KLM tror på, at de kan frifindes. Derudover kan det jo være en kæmpe kæp i hjulet på en kommunikationsstrategi at blive dømt for vildledning,” siger hun.

Strid om millionbøde

Netop bødens størrelse har også været udgangspunkt for diskussion i retten. Mens Forbrugerombudsmanden har lagt op til en bøde på “ikke under tre mio. kr.,” åbner myndighedens egne retningslinjer for bøder på op til 10 pct. af selskabets omsætning. Modsat mener KLM’s advokater, at en bøde på én mio. kr. er mere rimelig, hvis de ikke kan frifindes.

Hertil kommer, at Forbrugerombudsmandens nye beregningsmetode for bøder er så godt som uprøvet i retten. 

Endelig afhænger den maksimale bødestørrelse af virksomhedens omsætning i det danske datterselskab – et tal, som KLM ikke har oplyst myndighederne, og som Forbrugerombudsmanden heller ikke selv havde kunnet skaffe til lejligheden. 

I stedet oplyste selskabet et omsætningstal for en mindre del af forretningen, der blandt andet kun indeholdt danske rejser. Ifølge selskabet lyder omsætningen her på 709 mio. kr., hvilket svarer til en maksimal bøde ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinjer på 7 mio. kr. 

“I lovbemærkningerne står det ret tydeligt, at det afhænger af virksomhedens samlede omsætning. Der er ikke lagt op til undtagelser,” konstaterer Heidi Lindberg Hadsund.

Hun gør samtidig opmærksom på, at selskabet har ret til ikke at udtale sig for ikke at kunne inkriminere sig selv – også om sin omsætning. 

I sidste ende kan dommeren imidlertid vælge at se bort fra retningslinjerne for Forbrugerombudsmandens bøder, når sagen ligger til afgørelse på hans bord de kommende fire uger.

Tilbage hos Lars Køhler er det ikke bødens størrelse, der er central i sagen. Han håber imidlertid på, at selskabet offentligt må rette i sin kommunikation.

“Hvis de bliver bedt om som virksomhed at fortælle forbrugerne, at de har vildledt dem. Da vil det gøre en stor forskel,” mener Lars Køhler, der ikke forventer, at sagen vil ende med en bøde, der for alvor skader KLM økonomisk.

Hverken Forbrugerombudsmanden eller KLM ønsker at kommentere sagen, før dommen er afsagt, formentlig i begyndelsen af juli.