Telenor vil have flere af sine leverandører til at sætte klimamål. Derfor har teleselskabet inviteret de største samarbejdspartnere til undervisning og vejledning i, hvordan de bedst kommer i gang.
I fremtiden bliver det et krav for at levere ydelser til Telenor, at man har sat et videnskabsbaseret klimamål, fortæller Lars Thomsen, der er adm. direktør for den danske forretning. Ifølge ham har webinarer og møder med Telenors ansatte bidraget positivt til dialogen med leverandørerne.
“Det er ikke særlig konstruktivt, hvis hele dansk erhvervsliv bare sender breve til hinanden om at have orden i penalhuset, når det handler om scope 3 (udledning i værdikæden, red.). Der er det hele værdikæden, man skal kigge på, og man skal hjælpe hinanden med, hvordan man får styr på det,” siger han.
“Det er ikke særlig konstruktivt, hvis hele dansk erhvervsliv bare sender breve til hinanden om at have orden i penalhuset
Lars Thomsen, adm. direktør, Telenor Danmark
“Vi kan forklare lidt om, hvad vi selv har gjort, den proces vi bruger for at få målt vores aftryk, og hvordan vi arbejder med det, så vejen kan blive lidt lettere for dem, der ikke allerede har forpligtet sig.”
Arbejdet foregår på tværs af hele Telenor Group, der foruden Norden har aktiviteter i Asien.
Telenor har i første omgang rakt ud til sine største leverandører, som ikke har forpligtet sig til videnskabsbaserede klimamål.
Ifølge selskabet har halvdelen af de omkring 20 leverandører, der håndteres fra Danmark, og som endnu ikke er kommet i gang, takket ja til private sessioner. Ud over det har Telenor afholdt webinarer, hvor det nøjagtige antal deltagere dog ikke er kendt.
Budskabet har været klart – uden et klimamål får leverandøren ikke forlænget sin kontrakt hos Telenor, der samtidig sætter det som et krav i fremtidige udbud.
“Det bliver en adgangsbillet for at blive ved med at handle med os i fremtiden,” siger Lars Thomsen.
“Vi stiller et krav, som er ’truslen’ for at bruge et negativt ladet ord. Men samtidig viser vi vejen og siger, at det ikke er umuligt, men det kræver en indsats. Det gør det for alle virksomheder, hvis vi skal skabe en net zero verden.”
Spørger man Andreas Rasche, professor ved Copenhagen Business School og forsker i bæredygtighed, giver det god mening at gå i dialog og ikke mindst være tydelig i sine krav over for samarbejdspartnere om f.eks. klimamål.
“I mange tilfælde har man virksomheder i sin forsynings- og værdikæde, som har ingen eller lille erfaring med regnskaber for drivhusgasser, hvilket er blevet til et felt, hvor man har brug for en del teknisk viden. Jeg synes, at det er den rigtige tilgang at engagere dem ved at have webinarer og anden dialog,” siger han.
Telenor Group vil sænke udledning med 57 pct. fra egne aktiviteter, scope 1 og 2, inden 2030 sammenlignet med 2019 bl.a. via solceller og flere elbiler. Mål er godkendt af Science Based Targets Intitiative (SBTI). Et mål om klimaneutralitet skal være godkendt af SBTI senest maj 2025. 68 pct. af leverandørerne målt på indkøb skal have sat klimamål via SBTI i 2025. Leverandørerne er Telenors scope 3, som er den CO2-post for gruppen med knap 2,9 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022.
Det er dog også vigtigt, at virksomhederne er klar til at gå linen ud og handle, hvis leverandørerne ikke lever op til det forventede.
“Konsekvenserne skal være klare. Hvis de (leverandørerne, red.) ikke reagerer, eller de reagerer med data af lav kvalitet eller ikke lægger kræfter i det, er det vigtigt, at selskabet gør klart, hvad konsekvensen vil være ved manglende overholdelse,” siger Andreas Rasche.
Afhængig af forsyningskæden vurderer han, at effekten af dialog og krav kan være særligt gode i Europa, da europæiske virksomheder i forvejen står over for stigende rapporteringskrav.
“Det vil nok se anderledes uden for Europa. Der står man over for et andet miljø. Her afhænger det meget af leverandørens afhængighed af kunden,” siger Rasche.
Hos Telenor medgiver Lars Thomsen, at der kan være stor forskel på omfanget af det arbejde, leverandørerne står over for ved at sætte et forpligtende klimamål. Det ændrer dog ikke på kravene.
“Der er helt sikkert nogle med store og komplekse forsyningskæder med masser af komponenter, hvor det her kommer til at tage længere tid. Men nu ved de godt, at de har en stor forretning med Telenor, og ønsker de at opretholde den, så er der i hvert fald endnu en grund til at komme ind i kampen og holde et højt tempo,” siger han.