Ansatte i en stribe virksomheder har fået grønne lektier for det seneste år. Det gælder bl.a. flere medarbejdere hos Kolding-virksomheden Gram Equipment, der sælger maskiner til produktion af is, og hvor stigende krav til erhvervslivets forståelse af klima har manifesteret sig i decideret uddannelse.
Det er nødvendigt at skærpe kompetencerne inden for et område, der har taget fart de seneste år, hvis selskaberne vil kunne følge med og leve op til lovgivning og rapportering om bl.a. klimaaftrykket, forklarer virksomheder og eksperter.
Udviklingen er samtidig et udtryk for den hårde konkurrence om medarbejdere, der har indgående kendskab til bæredygtighed, og til hvordan man indarbejder det strategisk i forretningen. For flere giver det derfor mening at uddanne sine egne medarbejdere i stedet for at rekruttere nye.
“Kompetencegabet mellem hvad der forventes af virksomheder, og det de selv kan klare, er ret stort. Der er et større behov i markedet, end der er dygtige professionelle
Esben Lanthén, partner, Nordic Sustainability
Gram Equipment med ca. 450 ansatte globalt skulle finde sine ben i den presserende dagsorden, forklarer Anne Højgaard Diechmann, vice president for HR og csr. Da kapitalfonden FSN Capital i 2018 overtog selskabet, steg både forventning og inspiration til arbejdet med bæredygtighed.
Efter en turnaround var der plads til fokus på klimadagsordenen, som i 2021 blev en del af forretningsstrategien med et samlet klimaregnskab for alle afdelinger globalt. Derfor blev syv ansatte på området sendt på kursus for at sikre så valide data som muligt, mens indkøbt software også støtter op.
“Vi har brug for globalt set at forstå mekanismerne, indarbejde de rigtige data og på den baggrund kunne træffe de rigtige valg i forhold til at reducere vores og kundernes aftryk,” siger hun.
Samme rationale kommer fra Peter Madsen, finansdirektør for Asetek, der laver elektronikkomponenter til at køle computere. Selvom kunderne endnu ikke har øjnene rettet mod klimabelastningen, kommer det fra investorerne, forklarer han.
“Vi har uddannet tre-fire stykker, som skal være kulturbærere hos os. Det var svært for os at håndtere, fordi vi tænker traditionel forretning med økonomisk top- og bundlinje, hvor klima kom ind som en eftertanke.”
Uddannelse af ansatte har især taget fart det seneste år, vurderer Esben Lanthén, partner i Nordic Sustainability, der rådgiver virksomheder om bæredygtighed.
“Kompetencegabet mellem hvad der forventes af virksomheder, og det de selv kan klare, er ret stort. Der er et større behov i markedet, end der er dygtige professionelle. Derfor skal nogle af de eksisterende opskaleres. Og så er vi i en industri, hvor det går stærkt. Der er hele tiden nye krav og udviklinger i gang,” siger han.
Ifølge Esben Lanthén er der bl.a. brede programmer, hvor mange medarbejdere skal vide noget om bæredygtighed. Fælles for alle er spørgsmål om de nye kompetencer: Hvad er der brug for, og hvordan sikrer selskaberne at få dem ombord?
De melder sig typisk hos virksomheder, der i nogle år har arbejdet med at sænke udledningen af CO2 og overvejer, hvorvidt det er tid at sige farvel til de konsulenter, der har stået for det.
“Det er en modenhedsrejse. Når de har identificeret, hvad de selv skal kunne, begynder de at kigge på at hyre nogen eller uddanne internt.”
På Grønland har rederiet Royal Arctic Line også sendt flere chefer og ansatte på kursus i klima; i første omgang folk fra økonomi og vedligehold af flåden. Efter en årrække, hvor andre strategiske områder er blevet rullet ud, er der nu plads til klima, forklarer Line Tarp, chef for bæredygtighed, esg og compliance.
“Vores største udfordring er læring og et kompetenceløft. Vi skal have samme sprog, og alle skal vide, hvad en GHG-protokol er
Line Tarp, chef for bæredygtighed, esg og compliance, royal Arctic Line
Rederiet har især brug for at skabe en fælles forståelse for alvoren af klimakrisens, da verdensmål og den grønne omstilling set med hendes øjne ikke med samme hastighed er kommet til Grønland.
“Vores største udfordring er læring og et kompetenceløft. Vi skal have samme sprog, og alle skal vide, hvad en GHG-protokol er,” siger hun.
Line Tarp er ved at skabe en køreplan for rederiets arbejde med klima, hvor 2023 skal være basisåret for kommende opgørelser om klimaaftrykket.
“I fremtiden har vi et mål om, at flere får den viden og kompetencer, der skal til, så vi kan arbejde med vores klima og miljøpåvirkning og gennem målrettede initiativer løfte vores ansvar inden for den grønne omstilling.”
