Det er en stor sten, Telenor vil flytte på ved at gå leverandørerne i bedene med krav om at sætte forpligtende klimamål.
Nærmere præcis skal 68 pct. af leverandørerne målt på indkøb inden 2025 have forpligtet sig til videnskabsbaserede klimamål og fået dem godkendt af standarder som Science Based Target Initiative (SBTI).
Det er en noget større del end de 36 pct., der var tale om for hele Telenor Group ved udgangen af 2022.
“Lige nu synes vi, at det er et godt mål, og vi koncentrerer os om at se fremdriften og at nå målet. Og så har vi rig anledning til at revidere målet og gøre det højere i løbet af de næste par år,” siger Lars Thomsen, adm. direktør for Telenors danske forretning.
Telenor har gjort klart, at videnskabsbaserede klimamål bliver et krav for at være leverandør til teleselskabet i fremtiden. Det er dog ikke alle, der har helt så meget fart på, som selskabet ville ønske.
“Der er et par stykker af de større, som vi har skullet lægge lidt mere arm med i forhold til tidsplanen, og hvordan de gør det, og det undrer mig,” siger Lars Thomsen og slår fast, at der ikke er tale om selskaber med base i Danmark.
“Det kan være, at nogen siger, at de først kan være klar i 2040 eller 2050. Det kan være, at nogen siger, at i den del af verden, hvor de er, har de stadig meget produktion med diesel eller andet. Men det ændrer ikke på vores krav, og hvad vi mener. Vi er ude i god tid og har sat en rimelig deadline, og det er et krav for at lave forretning i den del af verden, vi befinder os, så det kommer vi ikke til at ændre på.”
Videnskabsbaserede klimamål er vigtige ifølge topchefen, fordi de sikrer et metodeapparat og en proces, hvor leverandørerne over tid vil leve op til Telenors krav. Selv bruger selskabet standarderne fra organisationen Science Based Target Initiative (SBTI).
“Vi har bekendt os til den standard, og vores indtryk er, at det er den førende. Der findes andre standarder, og man kan også få revisionshuse til at lave det, så vi accepterer også andre, så længe de er anerkendte.”
Telenor er langt fra ene om at tage livtag med forureningen i værdikæden. Leverandørerne spiller en afgørende rolle, når virksomheder skal beslutte sig for, hvordan arbejdet med klima skal gribes and og ikke mindst, hvor ambitionerne skal ligge.
Virksomheder som Apple og Samsung har f.eks. stor betydning forTelenors konkurrent Telia, når selskabet skal nå sit mål om at være klimaneutral i 2030. I 2020 stod det klart, at 88 pct. af den samlede udledning på 79.000 ton CO2 for den danske del af forretningen kom fra værdikæden.
Billedet er det samme for mange virksomheder, hvor de fleste udledninger af drivhusgasser ligger i værdikæden og dermed ofte uden for virksomhedens kontrol.
Kommende lovgivning fra bl.a. EU har dog sat skub i skrappere krav til leverandørerne. Efter nytår skal de største selskaber europæiske virksomheder rapportere om deres påvirkning inden for områder som klima, miljø og sociale forhold. Det smitter allerede nu af på virksomheder, der leverer ind til andre.
Selv sigter Telenor Group efter at sænke udledningen med 57 pct. fra sine egne aktiviteter – scope 1 og 2 – inden 2030 sammenlignet med 2019. Et mål, som blandt andet skal nås ved hjælp af solceller og flere elbiler.
Selskabet har desuden forpligtet sig til at sætte et mål om at blive klimaneutral – såkaldt net zero. Et mål, som skal være godkendt af SBTI senest i maj 2025.
Scope 3, som samarbejdspartnerne hører til, er med afstand den største CO2-synder i klimaregnskabet og stod ifølge Telenor senest for knap 2,9 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022.
