ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Danske pensionskasser har overset naturkrisen: Nu tager Danica skeen i den anden hånd

Ifølge WWF arbejder den danske pensionssektor ikke systematisk med naturen. Pensiondanmark er dog i gang, mens Danica er klar til at ekskludere selskaber, der ikke tager ansvar for biodiversitet

Danica Pension højner krav til porteføljevirksomhederne inden for både klima og biodiversitet, fortæller Mads Steinmüller, chef-esg-specialist. Foto: Simon Fals
Danica Pension højner krav til porteføljevirksomhederne inden for både klima og biodiversitet, fortæller Mads Steinmüller, chef-esg-specialist. Foto: Simon Fals Simon Fals

Tempoet, hvormed arter forsvinder, anses af eksperter og FN som en potentielt større krise end klimaforandringerne. Og derfor skal virksomheder i Danica Pensions portefølje rykke sig på biodiversitet, fortæller chef-esg-specialist Mads Steinmüller.

Biodiversitet bliver formentlig også et af de næste store områder, som virksomheder skal rapportere på, og hvor kapitalforvaltere som pensionskasser har brug for endnu mere syn for sagn. Biodiversitet udgør med andre ord en investeringsrisici, som Danica Pension gerne vil undgå.

“Virksomheder skal tage et langt større ansvar for, hvordan de kan nedbringe deres negative påvirkning på biodiversiteten. De skal være med til at bevare og genoprette økosystemerne som at bruge færre ressourcer med cirkulære principper, være med til at genskabe og beskytte vandområder og skove,” siger Mads Steinmüller.

Hvis virksomheder ikke vil lytte til os, så er sidste udvej at ekskludere dem

Mads Steinmüller,chef-esg-specialist, Danica Pension

Tre brasilianske fødevareselskaber blev sidste år ekskluderet fra Danicas portefølje, fordi deres forretning krævede store mængder soja, som er en stor årsag til fældning af regnskov. Her rakte det aktive ejerskab ifølge Steinmüller ikke til at ændre virksomhedernes tilgang.

“Hvis virksomheder ikke vil lytte til os, så er sidste udvej at ekskludere dem. Vi vil ikke være med til at fremme deres forretning,” siger han.

Ganske få er i gang

Danicas nye strategi får ros med på vejen af Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, der i sidste uge udkom med en status på den danske pensionssektors arbejde med grøn omstilling. Overordnet arbejder sektoren ikke systematisk med naturen i dag, fortæller han.

“Nogle er så småt begyndt at kigge på det. Men det er første gang, jeg har hørt, at nogen vil behandle det i deres aktive ejerskab på lige fod med klima,” siger han.

Bæredygtig
Lille gartnerfirma landede en opgave hos Ørsted – det satte skub i firmaets grønne omstilling
20220117-180642-7-3299x2200we.jpg

Pensiondanmark er blandt dem, der kommer til at arbejde “meget systematisk” med aktivt ejerskab på biodiversitet, forklarer esg-chef Jan Kæraa Ramussen.

“Det ligger i top-3 på den ansvarlige investors agenda, hvor det for et par år siden lå i top-5,” siger han.

Vi har ikke mulighed for at bruge 20 år på at komme i gang, som vi gjorde på klima. Vi skal have vendt kurven på naturkrisen inden 2030

Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

Sidste år gik pensionskassen med i initiativet Finance for Biodiversity Pledge, som 84 finansielle institutioner verden over har tilsluttet sig for at bevare natur og arter. Det drejer sig konkret om at få virksomheder til at rapportere på deres processer, og hvordan de sikrer, at det ikke går ud over natur, dyr og planter, hvis selskabet ejer en mine eller dyrker landbrug, fortæller han.

En Paris-aftale for naturen

Pensionskassen afventer dog FN’s biodiversitetskonference til maj, hvor der ventes at blive vedtaget globale mål for at mindske naturkrisen.

“Vi håber, vi får en slags biodiversitetens Paris-aftale. Så vi har et godt udgangspunkt for at gå i dialog med selskaber om, hvordan de vil leve op til verdensmålene og de krav, som verdenssamfundet helt rimeligt venter af ansvarlige virksomheder, der lever af naturressourcer. Hvis man ikke er parat til det, kan der være en hård linje for, hvem vi vil investere i.”

Investor
Danske investorer vil stoppe afskovning – men flere af dem halter med egen politik
000_1JR27B_57Mb.jpg

Bo Øksnebjerg kalder det et “kæmpe problem”, at så få pensionskasser arbejder aktivt med naturkrisen. Dels er der kortere tid til at løse den. Dels hænger naturen og klimaet uløseligt sammen.

Når skov fældes, og især hvis træet bliver brændt af, ryger der CO2 ud i atmosfæren. Samtidig er der færre træer til at hive CO2 ud af atmosfæren.

“Rigtig mange af de største investorer i verden investerer i firmaer, der laver afskovning,” siger Bo Øksnebjerg.

“Virksomhederne kom meget hurtigere i gang med klima end investorerne, der traditionelt er mere konservative. Men vi har ikke mulighed for at bruge 20 år på at komme i gang, som vi gjorde på klima. Vi skal have vendt kurven på naturkrisen inden 2030.”

Kan presse ved at eje

Mens Danica er klar til at ekskludere virksomheder, der ikke leverer på biodiversitet, er tilgangen en anden til investeringerne i virksomheder inden for fossile brændsler og cement.

“Hvis vi blot sælger alle fossile brændsler fra, bliver verden ikke grønnere. Det er naivt at tro, at den globale CO2-udledning falder, fordi vi ekskluderer. Jeg tror, at vi med aktivt ejerskab og indflydelse i ledelsen kan være med til at presse selskaberne, så de investerer mere i vedvarende energi og udfaser de fossile brændsler,” siger Mads Steinmüller.

Bæredygtig
Udtjent lergrav skal huse frøer: “Alt hvad vi rører ved, skal der være en plan for”
20211105-141822-6_ma.jpg

Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke har pensionsselskaber i Danmark milliarder investeret i fossile selskaber, men der mangler nuancer i debatten, mener Steinmüller. Danicas største investering ligger i amerikanske Nextera Energy, der ifølge ham har 50 pct. vedvarende energi.

Så det er okay, at I stadig har 6,3 mia. kr. investeret i fossile selskaber?

“Ja, det synes jeg egentlig. Vi presser på for, at de omstiller sig, og vi har 33,5 mia. kr. investeret i den grønne omstilling og alene 17 mia. kr. investeret i grønne obligationer, der går til grønne projekter,” siger Mads Steinmüller.

Forsiden lige nu