ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Udtjent lergrav skal huse frøer: “Alt hvad vi rører ved, skal der være en plan for”

Krisen med tabet af biodiversitet bliver et slående punkt for virksomheder. Hos Egernsund Wienerberger skal alle områder i produktionen af tegl og mursten leveres tilbage i bedre stand for naturen

Egernsund Wienerberger arbejder bl.a. med at mindske mængden af ler i murstenene, mens der skal ligge en plan klar for biodiversiteten for lergrave og produktionssteder. Foto: Thomas Nielsen
Egernsund Wienerberger arbejder bl.a. med at mindske mængden af ler i murstenene, mens der skal ligge en plan klar for biodiversiteten for lergrave og produktionssteder. Foto: Thomas Nielsen © Thomas Nielsen

De fleste teglværker ligger midt i naturen. Tæt på jorden. Tæt på vandet. Sådan er det i hvert fald for flere af de danske teglværker i den globale koncern Egernsund Wienerberger.

I efteråret tog koncernen fat på endnu et område i arbejdet med at omstille en energitung industri til de stigende krav fra kunder, investorer og samfundet generelt. Det fortæller Henrik Dietrichsen, der er en del af ledelsen for den nordiske del af koncernen.

“Udover at måle hårdt på CO2, så har vi også sat mål for biodiversitet, som er næsten lige så stort som CO2. Alt hvad vi rører ved, skal der være en biodiversitetsplan for. Åbner vi en lergrav, skal vi have en klar plan for, at der er mere biodiversitet, når vi afleverer den igen, end da vi tog den i brug,” siger han.

“Det kan være, at man i stedet for at reetablere det landbrugsjord, der var før, udsætter frøer og planter.”

Nyt område

Dermed følger koncernen trop på en trend, der spreder sig hos flere og især store selskaber som f.eks. Novo Nordisk og Ørsted, der allerede i dag rapporterer på deres initiativer for at bidrage til biodiversiteten.

Udover at måle hårdt på CO2, så har vi også sat mål for biodiversitet, som er næsten lige så stort som CO2

Henrik Dietrichsen, direktør for den nordiske forretning, Egernsund Wienerberger

Flere tusinde arter af dyr og planter er i årenes løb forsvundet, og krisen anses af eksperter for at være mindst lige så giftig som udledningen af drivhusgasser.

Læs også:

Bæredygtig
Teglkoncern skyder millioner i biogas de næste fem år: “Det er altid utrolig tungt i starten”
20211105-143930-4_ma.jpg

Biodiversitet er derfor næste område, som virksomheder ventes at skulle rapportere konkret på med lovgivning på vej med EU's taksonomi for grønne investeringer. Samtidig arbejdes der på, hvordan virksomheder kan sætte bindende mål for naturbevarelse som en pendant til science based targets, som virksomheder bruger til at sætte videnskabelige mål på klima.

På klimatopmødet i Glasgow er naturbevarelse også en stor del af agendaen med aftaler, der skal sikre Jordens naturlige ressourcer. 30 finansielle institutioner med bl.a. kapitalforvalterne Storebrand Asset Management og Schroders har bl.a. underskrevet et dokument, der forpligter dem til at tackle rydning af skov, så landbrug kan komme til.

Læs også:

Bæredygtig
Mærsk forbereder sig på næste forhindring i regnskabet: Ny faktor fylder
Lene Serpa04.jpg

Klare planer

På Fyn har Egernsund Wienerberger eksempelvis genetableret en gammel lergrav til et naturområde med søer, buske og træer.

Sidste år lukkede virksomheden et teglværk i Stockholm, hvor grunden skulle udvikles til boliger. I den forbindelse bad ledelsen arkitekterne om at få biodiversitet med på den nye grund.

“Når vi får udarbejdet planen for området, bliver biodiversitet et selvstændigt punkt. Der skal også ligge en plan for biodiversitet og natur, når vi starter nye områder op,” siger Henrik Dietrichsen.

Forsiden lige nu