BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Sommerfuglen er den næste kampplads
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Biodiversitet bliver næste store område, som virksomheder skal dokumentere og rapportere på. Hos A.P. Møller-Mærsk er investorer begyndt at efterspørge information

Mens virksomheder arbejder på at finde deres ben i at dokumentere og ikke mindst sænke udledningen af drivhusgasser, er det langtfra eneste område, der skal rapporteres på i fremtiden. Allerede nu ulmer næste store øvelse, hvor biodiversitet, bevarelse af natur og arter bliver omdrejningspunktet, med deciderede krav til hvordan en virksomhed arbejder for ikke at gøre skade på økosystemer. Vi forventer at møde mere specifikke krav til rapportering inden for de nærmeste år. Vi oplever allerede nu konkrete henvendelser fra investorer om netop disse emner Lene Serpa, chef for corporate sustainability, A.P. Møller-Mærsk

“Det er noget, der vil komme mere som et krav,” forklarer Susanne Stormer, chef for sustainability og partner i konsulenthuset PwC.

Biodiversitet ligger bl.a. i EU’s taksonomi for grønne investeringer, der fra årsskiftet stiller langt større krav til virksomheders dokumentation, hvis de vil fremhæve sig som bæredygtige. I første omgang gælder kravene for store børsnoterede virksomheder.

“Derfor vil flere rapportere om biodiversitet, og om hvordan deres organisation, aktivitet og operationer påvirker biodiversitet på forskellige måder, og hvad de gør for at genoprette biodiversiteten,” siger hun.

Konkrete henvendelser

Hos A.P. Møller-Mærsk kan Lene Serpa, chef for corporate sustainability, mærke en stigende interesse fra investorer på biodiversitet og menneskerettigheder, hvor nye benchmarks og standarder for rapportering er ved at blive udviklet.

“Vi forventer at møde mere specifikke krav til rapportering inden for de nærmeste år. Vi oplever allerede nu konkrete henvendelser fra investorer om netop disse emner, men hovedvægten af henvendelser fra investorer omkring esg-rapportering er fortsat om klima,” siger hun og noterer, at EU bakser med en standard for rapportering af bæredygtige aktiviteter. EU’s taksonomi for grønne investeringer stiller fra årsskiftet langt større krav til virksomheders dokumentation, hvis de vil fremhæve sig som bæredygtige. I taksonomien ligger bl.a. biodiversitet. Den gælder i første omgang store børsnoterede virksomheder og finansielle virksomheder, men oplysningskravene får ifølge eksperter konsekvenser for alle virksomheder, der er omfattet af eksisterende krav om ikkefinansielle redegørelser.

Investorer efterspørger bl.a. information om, hvor meget rederiets skibe har tilbragt i beskyttede havområder, hvilket Mærsk dog indtil videre ikke rapporterer på. Men der bliver brugt meget tid på at rapportere på bæredygtighed og esg ud fra lovmæssige krav og strategiske betragtninger. Samtidig findes der et “hav af esg-rammeværk, ratings og indekser,” som kunder og investorer i stigende grad bruger.

“De vælger typisk lidt forskellige vinkler alle sammen. Så vi kan bruge rigtig meget tid på at udfylde forskellige spørgeskemaer eller svare på spørgsmål generelt. Der kunne det godt blive en fordel for os, hvis en fælles standard fra EU kan fange det hele, og vi slipper for at bruge tid på andre.”

Bindende mål

Verdensnaturfonden WWF arbejder i øjeblikket sammen med FN’s Global Compact og World Ressources Institute om at udvikle et system for, hvordan virksomheder sætter mål for deres arbejde med biodiversitet. Det bliver en pendant til science based targets (sbt), der sætter videnskabelige mål for klima, og hvordan selskaber kan kompensere for deres aftryk. Generalsekretær i WWF Bo Øksnebjerg forventer, at der kommer et sbt inden for natur og biodiversitet i løbet af de kommende år: Så snart virksomheder forstår, at det her udgør en stor risiko for deres forretning og påvirker deres økonomi, kommer rapportering og systemer hurtigt derefter Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Danmark

“Det er ikke helt så nemt som på klimaet, der kun har én målestok for succes, nemlig CO2-ækvivalenter. Det svarer til, at der kun findes én møntfod i hele verden. For biodiversitet er der mange forskellige målestokke med økosystemer, naturlige vandressourcer og lokale folks rettigheder,” siger han og peger på, at mange virksomheder ikke er klar over, hvordan de reelt påvirker klodens økosystemer.

“Så snart virksomheder forstår, at det her udgør en stor risiko for deres forretning og påvirker deres økonomi, kommer rapportering og systemer hurtigt derefter.”

Til efteråret skal en ny tiårig aftale om biodiversiteten forhandles. Øksnebjerg håber på en global aftale med juridiske mål, der minder om Paris-aftalen på klima.

“Frivillige aftaler virker simpelthen ikke, og lige nu fejler vi spektakulært på verdensplan og i Danmark på alt, der handler om at forbruge naturens ressourcer klogt, reetablere natur og redde truede arter.”

Ikke sammenligneligt

Mens klimarapportering er blevet mere udviklet med protokoller som drivhusgasprotokollen, der sætter en standard for at måle udledning af bl.a. CO2, er biodiversitet fortsat bagud. Og det er den største udfordring for virksomhederne, mener PwC’s Susanne Stormer.

“Så længe vi ikke har nogle rammeværk og standarder, kan selskaber jo gøre deres bedste for at måle, men det er ikke umiddelbart sammenligneligt. Det er samtidig ret tidskrævende, det bliver dyrt, og det kræver folk på stedet, der kan se, måle og lave research. Derfor er det slet ikke så modent som på klima.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig