Fruergaard og Gubra-stifter lægger mio. i opkøb af jord

Flere prominente erhvervsfolk har lagt millioner i en nystiftet fond, der vil satse på et brandvarmt emne disse dage, nemlig jord.

Planetary Impact Ventures står bag lanceringen af den nye fond, som indtil videre har rejst 80 mio. kr. fra godt ti investorer, fortæller stifter Thomas Høgenhaven. 

“For mange er jorden blot et finansielt aktiv eller et fabriksgulv, men det er jo levende økosystemer, vi har med at gøre, og det ansvar tager vi alt for let på i dag,” siger Thomas Høgenhaven.

De seneste fem år har Planetary investeret i selskaber, der arbejder med løsninger til et mere bæredygtigt fødevaresystem. 

Det handler om at dyrke jorden på en mere skånsom såkaldt regenerativ måde. En metode, der de senere år er blevet fremhævet af selv store forbrugere af afgrøder som Carlsberg, mens også minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har haft blik for området.

Med den nye fond vil Planetary skubbe yderligere på den udvikling ved at sikre selve adgangen til jord for mennesker, der vil dyrke afgrøder på en anden måde end den højintensive, som meget landbrug er i dag, og dyrke mad til mennesker frem for til dyrene i staldene.

“Dem, der gerne vil noget andet med jorden, har ikke adgang og har hverken lyst eller mulighed for at stifte en kæmpe gæld,” siger Thomas Høgenhaven og henviser både til høje jordpriser og renter som barrierer lige nu.

Prisen på jorden

Konkret vil fonden købe jord, når der ligger en aftale og plan med en forpagter, som står for driften af stedet, forklarer han. Produktion i så lille en skala er ofte “håndholdt”, mens udpint jord vil tage år at genoplive til at kunne give et godt udbytte igen. Derfor er der brug for et økonomisk rygstød. 

“Jo dyrere jorden bliver, jo mere er der også incitament til at lave konventionel stordrift i det her system. Og det er jo det, vi gerne vil vise et alternativ til,” siger Thomas Høgenhaven og understreger, at det er en klar intention at lave projekter i større skala end dem, der normalt forbindes med regenerative.

Interessen for jord er steget de senere år, og det danske land og især det konventionelle landbrug står over for en enorm omstilling med den politiske megaplan den grønne trepart. 

Kort fortalt skal enorme arealer jord omdannes til natur, skov eller dyrkes på en anden måde end i dag for at bremse tabet af natur, give nyt liv til de gispende farvande og stoppe forureningen af drikkevand. 

Bæredygtig

Milliardær vil sætte 1000 hektar landbrugsjord fri: “Jeg har måttet se realite­terne i øjnene”

Planerne har sat sig i priserne og forventningerne til, hvad jorden skal koste, har flere aktører på området peget på. I efteråret nåede prisen for en hektar i gennemsnit 200.000 kr. – det højeste niveau siden finanskrisen, skriver Information. 

Blandt andre Gubra-stifter Jacob Jelsing, der bruger en del af formuen på at opkøbe jord til andre formål end landbrug, har peget på problemet. Indtil videre har han købt ca. 450 hektar land, primært på Sjælland.

Som forperson for Planetary er han en del af investorkredsen i den nye fond sammen med Thomas Høgenhaven, der også selv har investeret. Dels på grund af lysten til at omdanne jord, dels fordi jord “er et af de sikreste steder” at investere lige nu, fortæller han uden at ville sætte beløb på.

Tiden rinder ud

Også tidligere adm. direktør i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen har sammen med sin hustru, Lotte Frost, lagt midler i fonden. 

Begge er vokset op på landet, og forholdene for den danske natur og miljøet er ofte blevet vendt med sønnen, der læser jordbrugsøkonomi og har en stor interesse for det regenerative. 

Parret har i forvejen doneret til Naturfonden, som opkøber de klimatunge lavbundsjorde, der i den grønne trepart især er fokus på at få omlagt. Med den seneste investering får en “familiepassion nu ben at gå på”, som Lars Fruergaard Jørgensen formulerer det.

“Vi er begge forbundne med landbruget, men har også en stigende erkendelse af, at tiden er ved at rinde ud for, at man kan dyrke intensivt landbrug,” siger han.

Selv er han vokset op på en gård uden for den midtjyske by Skals nord for Viborg. Her hakkede han ukrudtet væk blandt roerne på marken en kilometer nord for gården. Hvert år skiftedes afgrøderne for at bevare jordens fertilitet, forklarer han. Siden udviklede gården sig til en stor svinefarm. 

Samtidig steg den intensitet, hvormed man generelt i det danske landbrug har dyrket jorden på. 

“Den bliver mere og mere udpint, og så skal den have mere og mere gødning for at kunne levere mere og med risiko for udstrømning i fjordene. Så den der effektivitet, som alle landmænd jo er blevet tvunget til at køre med på, ender bare et skidt sted, fordi man så ikke kan dyrke jorden længere,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Han kalder udviklingen i landbruget for naturlig pga. samfundets efterspørgsel. Det kan man ikke kritisere landmændene som enkeltaktører i en stor sektor for, mener han.

“Men hvis man kigger to generationer frem, så er det svært at se, at det kan fortsætte på samme måde. Det synes jeg ikke, at der er en rigtig anerkendelse omkring. Men der er behov for, at vi hjælper med at vise en anden vej frem. Der skal omstilles nu,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Ikke “tårnhøje” afkast

Fonden har købt sit første stykke jord på 24 hektar ved Køge og indgået en aftale med nogle erfarne forpagtere, der allerede har et regenerativt projekt i gang. 

Modsat mange andre investeringsfonde har Planetarys eksisterende venturefond en såkaldt evergreen-struktur. Det betyder, at den ikke lukker, og at fonden kan beholde investeringerne i meget lang tid. 

Samme princip gælder for jordfonden. Og det er afgørende for at kunne lykkes, påpeger Thomas Høgenhaven:

“Det er vigtigt for forvalterne, at de ikke bliver smidt ud fra jorden om ti år, når de endelig er etableret, og børnene går i skole.”

Derfor kan investorerne heller ikke forvente tårnhøje afkast fra investeringen; forventningen ligger på 2-4 pct. på den lange bane. Og det har også været en del af fortællingen i møder med mulige investorer, at “man ikke bliver rigere i snæver økonomisk forstand”, siger Høgenhaven. Omvendt er risikoen også dét lavere.

“Pengene bliver stående i et meget konkret stykke jord, som bliver drevet af mennesker, der opbygger værdien i det,” siger han.

En anden værdi

Lars Fruergaard Jørgensen ønsker ikke at sætte beløb på investeringen. Spørgsmålet til betydningen af et lavere afkast får ham til at nævne de kommende generationer – som det første barnebarn, der netop er landet hos familien.

“Udsigterne til, hvad næste generation skal løse af problemer, kan jo godt gøre mig bekymret. Hvis man ved at placere nogle penge kan tage bare lidt af presset af de problemer, som næste generation skal løse, så er det jo også et afkast,” siger han.

“Penge har jo ikke særlig stor værdi, hvis man står med et miljø, som er udpint. Altså, hvis plante- og dyrelivet tager skade, så er det jo lige meget.”

Som yngre var en nypløjet mark et flot syn. I dag tænker Lars Fruergaard Jørgensen, at de naturlige strukturer i jorden igen er blevet nedbrudt. Set med hans øjne er problemet langt mere fremskredent, end vi generelt erkender. 

“Jeg tror, at klokken har slået et højere tal, end mange tænker. Vi skal handle nu – ikke om fem-ti år.”

Bæredygtig

Virksomheder er uenige om landbrugets grønne buzzword

Thomas Høgenhaven håber, at værdien af det regenerative ændrer sig og øges. 

I dag vil ingen revisorer ifølge ham prissætte den øgede kvalitet på den jord, som de nye forpagtere skal sikre, i den samlede værdi. Tværtimod kan man risikere, at eksempelvis plantning af træer kan forringe værdien af jorden pga. de nuværende regler.

“Vi begynder at forstå værdien af levende økosystemer. Hvis vi tillægger alle de ting, vi gør sammen med forpagterne, en større værdi i fremtiden, så er det jo også en værdi, som kan komme investorerne til gode,” siger han og peger på en anden mulighed: at den CO2, der bliver lagret i jorden, på sigt også kan blive penge værd.

Selvom klimaet for at rejse penge til det grønne område er under pres fra andre dagsordener, har det ifølge Høgenhaven ikke været et problem for Planetary at tiltrække investorer til første runde. 

De kommende år er intentionen at rejse op mod yderligere 220 mio. kr. og for de midler sikre op mod 1700 hektar jord. 

Hvis interessen fortsætter som nu, kan det lykkes inden for et par år, vurderer han.

“Jeg håber, vi kan vise folk, hvor meget vi har at vinde på fremtidens landbrug, og hvordan det kan involvere os og igen samle os i fællesskaber,” siger Thomas Høgenhaven.

“På en god dag kan det jo også være med til at lave en masse ekstra arbejdspladser og få folk tilbage i landområdet, fordi det bliver meget mere attraktivt at bo der.”