BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Iværksætteren fandt sit kald blandt de blå skjorter: ”Lad os få samlet alle, der vil løbe den vej. Det er både røde skjorter, blå skjorter og ingen skjorter”

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Thomas Høgenhaven kom tilfældigt med på techbølgen og en børsnotering, der i dag giver ham mulighed for at investere i grønne iværksættere. De store tandhjul bevæger sig set med hans øjne alt for langsomt

Thomas Høgenhaven sad på en halmballe med en fadøl i hånden. Han havde netop holdt en workshop om grønt iværksætteri. Forsamlingen på godt en snes unge i begyndelsen af 20'erne skulle finde løsninger på, hvordan mere grønt kunne finde vej til tallerkenen.

Det var gået godt, syntes han. Godt nok foregik endagsfestivalen på højskolen Krogerup, som i sig selv er ret aktivistisk. Men på det seneste havde han bemærket, at flere unge på hans vej beskrev sig selv som klimaaktivister eller i hvert fald klimabevidste. Det kunne han langt fra sige, at han selv havde været i samme alder for 15 år siden. Festivalen for to år siden handlede da også om klima og miljø. Ved hans side på halmballen sad medstifter af mediet Zetland Lea Korsgaard. Det var hende, der sagde det.

“Thomas, jeg tror, det er de blå skjorter, der skal redde det her.”

Selv var han lige gået i gang med at investere en smule i grønne startups. Han vidste ikke, om det kunne flytte noget. Men ordene satte en rumsteren i gang. Måske havde det fodformede miljø for længe domineret, når talen faldt på bæredygtighed, tænkte han.

“Lige pludselig så jeg en rolle til mig selv. Der er kommet rigtig meget pres og løsninger fra venstrefløjen, aktivister og ngo'er, så det er ikke for at underminere det. Men der er også brug for kapitalen til at skalere ting,” siger Thomas Høgenhaven i dag.

Hvis vi virkelig strammer os an, kan vi vel nok skabe en fødevare eller to, der er mindst lige så lækker som schnitzel Thomas Høgenhaven, investor og adm. direktør, Planetary Impact Ventures

“Jeg vidste ikke særlig meget om bæredygtighed. Jeg forstod ikke, hvad man kunne gøre, men fint nok, lad os få samlet alle, der vil løbe den vej. Det er både røde skjorter, blå skjorter og ingen skjorter.”

Fra tech til natur

De færreste vil nok kalde 38-årige Thomas Høgenhaven arketypen på en blå skjorte. I udtrådte brune sneakers og småforkølet viser han rundt på Krogerup Avlsgaard i Nordsjælland, hvor Aarstiderne holder til. I den tidligere kostald og i noget mindre corporate omgivelser end tidligere har han fået et kontor. Her mødes han med iværksættere, der har brug for kapital og sparring.

Kontoret ligger over for selvsamme højskole, hvor han for to år siden begyndte at forme sin egen rolle i klimakrisen. Bag gårdbutikken strutter rustrøde solsikkehoveder og grønkål fra Fælleshaverne, som han stod bag efter afskeden med techverdenen.

Visionen er børsnotering

I dag har hans mor et af de små jordlodder, hvor hun kommer med børnebørnene. Idéen har ændret karakter under coronapandemien, så frø og how-to nu også sendes hjem til haver og altankasser. Også Høgenhavens projekt har ændret sig. Det vender vi tilbage til.

Hans første hobby fandt sted langt fra halmballer og natur. I hjemmet i Virum blokerede han som dreng familiens telefonlinje i timer, når han udforskerede internettets begyndelse. Mens hans far som økonom arbejdede i de kommunale lag og godt 20 år som direktør i Kommunekredit, moderen som sekretær på en skole, voksede Thomas Høgenhaven op som et utrolig almindeligt barn, hvor murens fald i 1989 indhyllede tilværelsen i en tro på fred og fordragelighed.

Et overraskende råd

Måske var den tidlige fascination af internettet med til at sende ham mod et af de afgørende steder i karrieren. Måske var det mest af alt hans far, der fra kontoret hos Kommunekredit gav et råd ved afslutningen af Høgenhavens studium på Statskundskab i København.

Venturefonden vil investere i grønne startups og bevise, at det bliver økonomisk attraktivt at udvikle selskaberne. Investerer bl.a. i plantebaserede fødevarer, regenerativt landbrug, genanvendeligt emballage og systemer samt bæredygtig transport og logistik. Stiftet af bl.a. Thomas Høgenhaven og hovedpersoner i Aarstidernes direktion med en gruppe investorer og i alt 40 mio. kr. Både investorer og beløb skal stige til 160 mio. kr. om et år.

En specialkammerat, Jesper Søgaard, havde inviteret Thomas Høgenhaven med i Better Collective, som skulle vise sig at gå fra et hobbyprojekt i en lejlighed til en milliardsucces med kontorer i mange lande og en børsnotering knap ti år efter.

“Det sker ret sjældent i livet, at man får et overraskende råd. Jeg var ret sikker på, at min far ville synes, det var mærkeligt at starte karrieren dér … det var jo ikke engang et kontor,” siger Thomas Høgenhaven om sin fars opbakning til at sige ja i stedet for at følge den slagne vej mod Finansministeriet, som Høgenhaven selv havde udset.

De grønne iværksættere

De seneste to år har han forsøgt at sætte sig grundigere ind i klimakrisen. De unges motivation, ordene på halmballen og hans farvel som produktdirektør i Better Collective skabte grundlaget for den platform, som skal skalere netop de grønne løsninger, håber Høgenhaven, der efter afskeden med tech-verdenen underviste i iværksætteri på KU og senere skrev en bog om selvsamme med grønt fortegn.

“Der er en vis tilfældighed i, om man lykkes som iværksætter eller ej. Jeg kunne have arbejdet præcist lige så hårdt et andet sted, uden at det var lykkedes. Men held eller ej, har jeg nu prøvet hele turen, hvordan man tager noget meget småt og får det til at blive ret stort,” siger Thomas Høgenhaven.

“Det har vi brug for sker inden for grønne startups. Det skal ske relativt hurtigt, men på en ordentlig måde.”

Derfor stiftede han sidste år venturefonden Planetary Impact Ventures med folk fra Aarstidernes direktion og de tidligere partnere fra Better Collective som medinvestorer. 40 mio. kr. er fonden startet med, men skal inden for et år gerne op på 180 mio. kr.

Vi ved, at nogle af vores investeringer ikke vil klare den. Det er præmissen på det her stadie, og det har mine partnere forståelse for vil ske. Men der er ingen forståelse for, at det, vi investerer i, viser sig ikke at være bæredygtigt alligevel Thomas Høgenhaven, investor og adm. direktør, Planetary Impact Ventures

Med fonden vil folkene bag bevise, at det bliver økonomisk attraktivt at investere i grønne startups, så flere får lyst til at investere deres kapital på den måde. Målet er at udvikle skalerbare virksomheder inden for bl.a. plantebaserede fødevarer, regenerativt landbrug, logistik, transport og emballage. Soilsense er en af fire investeringer fra fonden og arbejder med sensorer, der skal forhindre overvanding af landbrugsjord. Investeringer i startups kommer med risici.

“Vi ved, at nogle af vores investeringer ikke vil klare den. Det er præmissen på det her stadie, og det har mine partnere forståelse for vil ske. Men der er ingen forståelse for, at det, vi investerer i, viser sig ikke at være bæredygtigt alligevel. Vi får virkelig mange ind, der tror, de er bæredygtige eller på grænsen, så det kan være bæredygtigt, mens det er småt, men ikke når det skaleres,” siger Thomas Høgenhaven.

En nødvendig ændring

“Vores tilgang er også et bet på, at vi som samfund faktisk mener den grønne omstilling. At der kommer en CO2-afgift eller på anden vis fair konkurrencevilkår. De virksomheder, vi investerer i nu, skal nok klare sig, tror vi, men hvis forureneren skal til at betale, kommer de til at klare sig absurd godt”

Thomas Høgenhaven er ikke imod landbruget. Han er imod den “intense kødproduktion”, hvor godt halvdelen af det danske jordareal bruges til foderproduktion. Han er også imod den store støtte, der bliver givet til erhvervet. At politikerne ikke ser deres egen rolle, er hans største bekymring.

“Det er politikere, der skal drive den grønne omstilling og turde sige, at det kommer til at gøre ondt, også på specifikke industrier, fordi vi har holdt hånden under dem på en måde, vi ikke kan blive ved med at gøre. Hvis vi virkelig strammer os an, kan vi vel nok skabe en fødevare eller to, der er mindst lige så lækker som schnitzel,” siger han.

40 mio. kr. har Planetary Impact Ventures i dag

“Det er så dovent at sige, uha, alle skal have ret til store mængder kød hver dag. Vi kan godt spise det en gang imellem, men der er ikke CO2-budget til at blive ved. Der er mange tandhjul i den grønne omstilling, men det politiske mangler virkelig at bevæge sig. Det er et strukturelt problem.”

Godt nok har en borerig gravet dybe huller for at installere jordvarme i huset i Humlebæk. Godt nok spiser familien ikke særlig meget kød, selvom børnene “godt kan lide en leverpostejmad”. Men børnene kommer også stadig med den halvdårlige plastikgave til en 20'er til kammeratens fødselsdag.

“Hvis det er normen, er det virkelig svært at ændre. Man har et personligt ansvar i klimakrisen, men mange kan gøre meget mere i deres arbejdsliv. At placere ansvaret på den enkelte kommer aldrig til at fungere.”

For fire måneder siden døde Thomas Høgenhavens far. Mange tidligere kolleger fra den kommunale verden har efterfølgende fortalt ham, hvilken forskel hans far gjorde for kommunerne. Flere fodaftryk end de fleste, lød det i et mindeord. Tabet har forstærket et minde hos Thomas Høgenhaven.

“Han lærte mig, at man kan meget, hvis man gør sig umage. Jeg håber, at nogen engang vil skrive, at jeg i det mindste har sat et eller andet fodaftryk i forhold til klimakampen.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022