Virksomheder er uenige om landbrugets grønne buzzword

Niels Peter Ravnsborg stikker en spade i jorden og graver en hestebønne fri.

“Det er sådan her, man lagrer CO2,” siger han, mens han tager en plante op i den ene hånd. 

Med den anden børster han dens rod fri for jord. 

“Hvis du kigger godt efter, kan du se små hvide klumper på roden. Det er knoldbakterier, der optager kvælstof fra luften og omdanner det til plantetilgængeligt kvælstof, som er vigtigt for, at planten kan vokse og optage CO2,” forklarer han og peger, rigtignok, på nogle små, hvide klumper. 

Bæredygtig

Her er Børsen Bæredygtig Cases 2025: 40 idéer på et afgørende tidspunkt

“Og det her bliver man som landmand jo altid glad for at se!” siger han og fokuserer så blikket mod en tyk regnorm, der ligger i jorden fra den hestebønne, han netop har gravet fri. 

Ifølge ham er den et tegn på, at jorden er sund, og at dyrkningen virker, som den skal. Det er et af hovedprincipperne i det regenerative landbrug, forklarer han. 

Og så er det – altså regenerativt landbrug – samtidig grunden til, at vi overhovedet står lige her; på en mark lidt uden for Hillerød, hvor Niels Peter Ravnsborg iklædt skjorte og sorte lædersko graver bønner op en mandag formiddag. 

I løbet af de seneste år er begrebet i eksponentiel og voldsom fart blevet brugt af stadigt flere. 

Særligt siden bryggerigiganten Carlsberg i maj 2024 fortalte, at de fremover vil dyrke maltbyg til øl på regenerativ manér, er det at være regenerativ nærmest gået hen og blevet helt populært. 

Men metoden, der menes både at være god for klimaet, miljøet, biodiversiteten og fødevareproduktionen, er ikke klart defineret endnu. 

Det betyder, at mens alt fra store internationale fødevareproducenter til små lokale landbrug kan pynte sig med de regenerative fjer, er begrebet stadig et, der findes flere forskellige – og ofte modstridende – definitioner af. 

Tag et projekt som Carlsbergs som eksempel. 

På den ene side er der dem, der mener, at maltbygprojektet har været et stort, positivt skridt for den regenerative dyrkningsmetode; på den anden side er der også dem, der ser det som et knæfald. 

Niels Peter Ravnsborg hører til den første kategori.

Hvorfor vender vi tilbage til om lidt. 

Definitionsløs 

Der er nogle, der mener, at det at være regenerativ handler om at genopbygge jorden. Andre mener, at det handler om, at jorden skal kunne genskabe sig selv. 

Flere økologer vil ofte pointere, at begrebet læner sig meget op af det, de i forvejen selv arbejder med, og at man f.eks. derfor heller ikke må anvende sprøjtemidler.

Der er også traditionelle landmænd, som mener, at man kan fortsætte med at sprøjte i et begrænset omfang og stadig kaldes regenerativ. 

Der er endda også dem, som er begyndt at bruge begrebet om en særlig form for økonomi. 

Hvem der har ret, er dog svært at sige noget om, fordi der endnu ikke er defineret faste regler eller principper for begrebet, ligesom dyrkningsformen heller ikke er certificeret i Danmark endnu. 

Faktisk har der været så mange forskellige forståelser af "regenerativ", at Johannes Ravn Jørgensen, lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, og en håndfuld andre forskere sidste år udarbejdede et forslag til en konkret definition. 

Ifølge Johannes Ravn Jørgensen er den manglende klarhed om begrebet nemlig ikke uden udfordringer. 

“Min bekymring går på, at der kan være nogle økonomiske incitamenter i det, hvor virksomheder, der gerne vil fremstå bæredygtige, kalder de anvendte råvarer regenerative og så former principperne efter, hvad der også giver kommerciel mening – men som ikke nødvendigvis er særligt regenerativt eller forbedrende i forhold til den nuværende praksis,” siger han og tilføjer: 

“Samtidig er vi i en fase, hvor man skal passe på med at blive et regenerativt politi, fordi uanset om man griber det an efter økologisk forbillede, eller ikke gør, kan der stadig være rigtig meget godt i det.” 

Regenerativt mål 

Udover at være landmand er Niels Peter Ravnsborg også direktør i virksomheden Agrovi, der de seneste 20 år har rådgivet selvstændige landmænd og virksomheder i at drive regenerative landbrug. 

Sidste år lancerede Agrovi projektet Agroganic, der går ud på at omdanne mindst 30 pct. af dansk konventionel landbrugsjord til regenerativ jord inden 2030. Projektet er i år også blevet udnævnt som en af Børsens Bæredygtig Cases.

For Agrovi og Niels Peter Ravnsborgs vedkommende betyder det at være regenerativ, at man skal have minimal jordbearbejdning, permanent plantedække, afgrødediversitet, reduceret syntetisk input og samtidig lave udviklingstiltag, der øger biodiversiteten. 

Det er også her, hvor hestebønners knoldbakterier kommer i spil igen. 

For noget af det, der er særligt ved den regenerative dyrkningsform, er ifølge Niels Peter Ravnsborg, at man ikke rører ved jorden, men i stedet fokuserer på at bruge naturen som et værktøj i sig selv. 

Her er efterafgrøder – som bl.a. hestebønnen kan bruges til – et vigtigt element, da de har den egenskab, at de både kan optage CO2, producere kvælstof og optage andre næringsstoffer fra jorden. På den måde skaber de en bedre jordstruktur og dermed bedre forudsætninger for at så de næste afgrøder.

En af de virksomheder, Agrovi har rådgivet om regenerativt landbrug, er bl.a. Carlsberg. Og ifølge Niels Peter Ravnsborg var Carlsbergs regenerative tiltag lige præcis det, der skulle til, for at flere fik øjnene op for metoden. 

“Helt generelt er landbruget meget konservativt. Det har været op ad bakke for os at få samtalen om regenerative metoder i gang, til trods for at vi har arbejdet med det i 20 år. Men siden Carlsberg er gået ind i det, kan vi mærke, at det er noget, flere nu retter deres opmærksomhed mod.”

“Ja, selv politikerne er begyndt kunne se fornuften i det,” siger han og henviser til, at der i regeringens grønne trepartsaftale fra november også er indført en passus om regenerativt landbrug. 

Carlsberg-skepsis

Langt hen ad vejen er Kim Qvist enig i den måde, Agrovi definerer regenerativt landbrug på. 

Han er også landmand og samtidig direktør i jordbrugsfonden Dansk Økojord – en virksomhed, som også er at finde på listen over Børsens Bæredygtig Cases i år. 

Der er dog også punkter, særligt ét, hvor han skiller sig en smule ud. 

Ifølge Kim Qvist er de økologiske og regenerative principper nærmest uadskillelige, og det regenerative handler dermed også om ikke at anvende pesticider og sprøjtning. 

“Jeg plejer at sige, at man kan ikke være økolog uden at være regenerativ. Men at man faktisk heller ikke kan være regenerativ uden at være økolog,” lyder det. 

Af selvsamme grund tilhører han den fløj, der går til Carlsbergs maltprojekt med en vis portion skepsis. 

Carlsberg anvender nemlig stadig sprøjtemidler. 

Bæredygtig

Virksomheder er uenige om landbrugets grønne buzzword

“Problemet er jo, at man laver maltbyg og kalder det regenerativt, men samtidig bruger sprøjtemidler. Så går hele fløjten jo, fordi det regenerative handler om at bevare og sikre jordens frugtbarhed. Og hvis du så tilfører et kunststof, så opnår jorden ikke evnen til at regenerere sig selv,” siger Kim Qvist og tilføjer: 

“Og det er jo det, der ligger i det: Det regenerative betyder, at jorden regenererer sig selv, så den kan blive klar til en ny sæson og opretholde en fornuftig sundhedsstatus.” 

Børsen har rakt ud til Carlsberg for at give dem mulighed for at forholde sig til Kim Qvists kritik. Bryggerigiganten har ikke ønsket at svare, men henviser i stedet til et blogindlæg, som selskabets bæredygtighedschef, Simon Boas Hoffmeyer, var afsender på tilbage i januar. 

Her problematiserer han også, at der ikke en fælles definition på regenerativt landbrug. 

“Det gør det selvsagt svært at fremme en bestemt metode, hvis vi ikke er enige om, hvad det præcis omfatter,” skriver han bl.a. og understreger, at Carlsberg derfor også forholder sig ydmygt til opgaven. 

Kender ikke effekten 

At vi har at gøre med to forskellige virksomheder, der begge mener at være regenerative, men som er det på to forskellige måder, er ifølge lektor Johannes Ravn Jørgensen et udtryk for en slags ideologisk kamp, der udspiller sig lige nu. 

“Det er jo faktisk en rigtig spændende tid, vi er i, hvor vi ser forskellige ideologier, der griber begrebet an på forskellige måder,” siger han. 

Kan man så sige, hvad der er bedst af de to? 

“Nej, det får du mig ikke til.”

“Vi mangler stadigvæk rigtig meget viden om, hvilken effekt de regenerative principper har på tværs af forskellige bedrifter og jordtyper. Vi kender heller ikke 100 pct., hvad langtidseffekterne er, eller har præcise beregninger på drivhusgasemissioner. Men indtil vi ved mere om det, synes jeg, vi skal holde fast i, at det, at de i første omgang bare kommer i gang med det regenerative, er positivt.”