Ny metode skal fylde stort hos Carlsberg om fem år: Minister tog til Midtsjælland for at blive klogere

Søren Ilsøe graver en klump jord op fra sin mark, brækker den over i to og holder den frem. 

“Jeg er lidt skuffet. Der plejer at være fire, fem stykker af de store,” siger landmanden, da han opdager, at kun tre velvoksne regnorme vrider sig i den mørke og fugtige muld. 

Søren Ilsøe har en sort kasket på. “Make Soil Great Again” står der med lysegrønne bogstaver på den som en reference til det velkendte Trump-slogan. 

Mens “Maga”- bevægelsen drømmer sig tilbage til USA’s storhedstid, så drømmer Søren Ilsøe derimod om en fremtid, hvor landbruget har forandret sig markant fra i dag. 

I 25 år har han selv dyrket sit landbrug Knudstrupgaard i Fjenneslev på Midtsjælland efter regenerative principper, som kort fortalt betyder, at han behandler sin jord mindre. 

På den måde genvinder jorden sin naturlige sundhed, mens forbruget af diesel til maskiner og kemikalier på markerne bliver mindre. Det er godt for både klima, miljø og pengepungen, mener Søren Ilsøe. 

“Det er sund logik,” siger han. 

Og det har nu også skaffet ham en adgangsbillet som leverandør til Carlsberg. 

Bryggerikæmpen har en ambition om, at alle råvarer skal komme fra regenerativt landbrug i 2040. Om fem år, i 2030, skal det regenerative udgøre 30 pct. 

“Vi vil gerne nedbringe vores negative aftryk, og vi ser det regenerative, som en rigtig god tredje vej mellem det konventionelle og økologiske,” fortæller Simon Boas Hoffmeyer, der er bæredygtighedschef i Carlsberg.

Udfordringen er, at der ikke er tilstrækkelig med landmænd herhjemme, der dyrker deres jord på samme måde som Søren Ilsøe.

Topchef i Carlsberg, Jacob Aarup-Andersen, har varslet, at hvis ikke flere kommer med på vognen, så vil bryggerigiganten finde sine leverandører uden for landets grænser i fremtiden.

Indtil videre har Carlsberg lavet aftaler to danske landmænd. De dækker over 1,5 pct. af virksomhedens samlede forbrug af Carlsbergs råvareforbrug til øl i Danmark.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, også trasker rundt på marken i Fjenneslev og kigger på regnorme. 

Rykker ikke

I øjeblikket er ministeren i gang med at udforme aftalen om den grønne trepart, som kom på plads i efteråret, og som skal ændre landbruget og det danske landskab drastisk. 

Nogle ting er faldet på plads. 

F.eks. at landbruget skal betale en CO2-afgift fra 2030, og at et areal svarende til Fyn skal udtages til natur og skov for at passe bedre på vandmiljøet. 23 lokale treparter i landets kommuner har netop kastet sig over opgaven med at udpege, hvilke jorde der skal tages ud af drift. 

Det står også klart, at aftalen koster staten 40 mia. kr. 

Men der er også stadig nogle brikker, som ikke er faldet på plads. 

Her håber Carlsberg selvsagt, at de regenerative praksisser kan nå at tænkes ind, så landbrugsmetoden bliver mere anerkendt og udbredt i Danmark, og virksomheden kan nå sine mål. 

Helt konkret mangler der, ifølge bæredygtighedschefen, bl.a. undersøgelser af den egentlige klima- og miljøeffekt og klare definitioner og principper for, hvad det regenerative er. 

“Det skal ikke bare være fugle på taget. Der er ikke nogen, der ønsker at få skudt i skoene, at man laver greenwashing,” siger Simon Boas Hoffmeyer. 

Der er også brug for en fond til omstillingen, mener Simon Boas Hoffmeyer. I begyndelsen kan der nemlig være et udbyttetab, hvis en landmænd begynder at dyrke regenerativt.

Hvor stor den skal være, vil bæredygtighedschefen ikke sætte tal på, men pengene kunne f.eks. findes ved at justere på landbrugsstøtten fra EU, siger han. 

Skal I ikke selv betale landmændene for det? 

“Det kan være dyrere at dyrke regenerative afgrøder, og derfor bliver prisen også højere i en fase. Vi diskuterer ikke priser i medierne, men i vores optik bør den ekstra udgift kun være midlertidig, fordi landmændene på længere sigt får fordele ved at bruge regenerative metoder.”

Uden for landets grænser

En rapport fra Boston Consulting Group (BCG), som Børsen beskrev sidste år, vurderede, at regenerative metoder kan spare landbruget for op mod 4 mio. ton CO2 mellem 2035 og 2040, mens det i visse tilfælde kan øge landmandens fortjeneste med 40 pct. på sigt. 

Mens stemmer fra erhvervet har advaret om konkurser og arbejdskraft, der flygter til udlandet, når CO2-afgiften på landbruget rammer, så tager Søren Ilsøe det derfor anderledes roligt.

“Den der CO2-afgift. Den kommer ikke til at rykke noget særligt for mig,” siger han. 

Ud over at der er CO2-besparelser at hente, så er det regenerative også bedre for vandmiljøet, ifølge både Søren Ilsøe og Simon Boas Hoffmeyer. 

Det til trods for, at det er okay at sprøjte markerne “så lidt som muligt”. 

Hvordan er det godt for vandmiljøet? 

“I det regenerative system kan jorden bedre holde på vandet, og derfor bevares næringsstofferne i jorden. Det bliver ikke skyllet ud og rammer derfor ikke vandmiljøet på samme måde som en konventionel mark. Og hvis du ovenikøbet har brugt mindre gødning, så er det klart, så vil du få en mindre udstrømning til vandmiljøet,” siger Simon Boas Hoffmeyer. 

Er det bevist, at det fungerer sådan? 

“Det er det.”

Af hvem? 

“Af dem, der har gjort det. Søren har jo selv observeret det her på sine marker, og der er landmænd fra andre lande, som observerer det samme. Men vi mangler mere viden og grundige studier.”

Kigger på orme

Da solen begynder at gå ned, og rundvisningen er ved at være slut, er Jeppe Bruus ikke afvisende over for, at de regenerative principper kan tænkes ind i den grønne trepart. 

“Vi er i gang med en kæmpe tranformation af vores landskab, hvor vi skal tage 15 pct. af vores nuværende landbrugsareal ud af drift. Det, der er tilbage, det skal dyrkes meget mere bæredygtigt. Der er det regenerative landbrug til stor inspiration,” siger ministeren. 

Hvordan det helt konkret kunne se ud, kan ministeren ikke fortælle, men det er ikke utænkeligt, at der kan komme en økonomisk håndsrækning ved at rykke rundt på landbrugsstøtten. 

Jeppe Bruus anerkender, at der er nogle udfordringer og ubekendte ved landbrugsmetoden. Derfor er et ekspertudvalg, som undersøger, hvordan landbruget kan udvikle sig, også i gang at se på, hvilke muligheder der er ved de regenerative principper. 

Er du blevet klogere i dag? 

“Meget klogere. Jeg har lige stået og kigget på nogle regnorme og på, hvad det egentlig er for et liv, der eksisterer under jorden. Det synes jeg, er inspirerende.”