Ny rapport: Enkelt greb kan afhjælpe landbrugets hovedpine

Landmand Christian Højgaard Weigelt kendte ikke til begrebet “regenerativt landbrug”, før Arla for få år siden henvendte sig.

Mejerigiganten var på jagt efter fire danske gårde, som ville deltage i et pilotprojekt med den særlige landbrugsmetode, hvor man arbejder med at dyrke jorden skånsomt.

Christian Højgaard Weigelt var nysgerrig på at prøve noget nyt. I de sidste tre generationer var der udelukkende blevet drevet konventionelt landbrug på hans jord på Snåstrupgaard ved Harlev udenfor Aarhus.

“Da Arla søgte, tænkte jeg: ‘Det er lige mig!’,” siger Christian Højgaard Weigelt.

Idéen bag regenerative landbrugsmetoder er, at den udpinte jord skal blive sund igen. En af metoderne kan f.eks. være at pløje jorden minimalt.

“

Det her er ikke raketvidenskab. Det handler ikke om, at man skal gøre en helt masse nye ting, men derimod om at gøre mindre

Peter Jameson,dansk chef for klima og bæredygtighed, BCG

Og ifølge enny rapportfra Boston Consulting Group (BCG), der har beregnet de mulige effekter ved at implementere regenerativt landbrug i Danmark, så er der både klimamæssige og økonomiske fordele at hente for Christian Højgaard Weigelt og andre danske landmænd.

Rapporten viser, at regenerativt landbrug potentielt kan reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med fire megaton om året fra 2035 til 2040.

Det er ud fra et scenarie, hvor 73 pct. af den konventionelle landbrugsjord dyrkes regenerativt, men reelt kan man bruge landbrugsmetoden på al landbrugsjord, konventionelt som økologisk. Det er uklart, hvor stor en del af landbrugt der dyrkes regenerativt i dag.

De fire megaton om året svarer til en reduktion på ca. 10 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i dag.

Jorden er nemlig i stand til at binde drivhusgasser, hvis den ikke bearbejdes så hårdt. På sigt bliver jorden dog “mættet”, og derfor regner rapporten ikke med, at der er mere potentiale for at optage drivhusgasser efter 2040.

Landmændenes fortjeneste for en gennemsnitlig konventionelt drevet mark kan stige med op til 40 pct. over en seksårig periode, slår rapporten desuden fast. Det vil sige en mark, hvor de fire største typer af afgrøder (hvede, byg, raps og majs) dyrkes, på tværs af jordtyper og fortjenesten er ekskl. landbrugsstøtte.

Det skyldes bl.a. lavere udgifter til maskindiesel, gødning og arbejdskraft til pløjning. Den øgede fortjeneste kan veksle fra landbrug til landbrug og afhænger også af ubekendte som vejret, ifølge rapporten.

Resultaterne understreger, at der skal sættes fokus på de regenerative metoders fordele i Danmark, mener Peter Jameson, der erdanskchef for klima og bæredygtighed i BCG.

“Det er både til gavn for klimaet, og så rammer det ikke landmandens økonomi. Tværtimod – der er penge at hente. Jeg vil sige det sådan, at fremtiden er regenerativ, ligegyldigt om du er konventionel eller økologisk,” siger Peter Jameson.

I dag står landbruget for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser, ifølge tal fra energistyrelsen i 2022.

Den længe ventede CO2-afgift er lige på trapperne, hvilket betyder, at landmændene formentlig snart skal betale for mængden af drivhusgasser, de slipper ud i atmosfæren.

Men erhvervet har allerede store økonomiske udfordringer, som det ser ud i dag, og langt størstedelen af landmændene er afhængige af landbrugsstøtte for at få forretningen til køre.

I 2022 modtog landbruget ifølge Finansministeriet 15 mia. kr. i statsstøtte, mens sektoren samme år havde en gæld på 285 mia. kr., viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Men de regenerative metoder er en nem måde for landmændene både at nedbringe udledningen af drivhusgasser og dermed fremtidige afgifter, mens det bliver mere rentabelt at drive landbruget, forklarer Peter Jameson.

“Det her er ikke raketvidenskab. Det handler ikke om, at man skal gøre en helt masse nye ting, men derimod om at gøre mindre,” siger han.

Hvis det her er så smart, hvorfor har alle så ikke bare gjort det fra starten?

“Tidligere har vi ikke været tvunget til at forholde os til klimaforandringer og CO2-kvoter, men det skal vi nu. Derfor er der brug for en ny løsning.”

Fødevareminister Jacob Jensen (V) skriver i en mail til Børsen, at man som en del af landbrugsaftalen fra 2021 er i gang med at undersøge muligheder og potentiale for blandt andet regenerativt landbrug. En analyse fra Aarhus Universitet og Innovationscenter for Økologisk Landbrug ventes at lande til sommer.

“Vi skal have den store værktøjskasse frem, når det gælder den fortsatte grønne omstilling af landbruget, og regenerativt landbrug kan være en del af denne værktøjskasse,” skriver ministeren i en mail.

Jacob Jensen svarer ikke på, hvorvidt provenuet fra en klimaafgift på landbruget kan bruges til investeringer i regenerativt landbrug, men understreger, at pengene skal føres tilbage til erhvervet.

Landbrugsmetoden har dog sine faldgruber. Der kan blandt andet være en såkaldt “overgangsperiode”, hvor mængden af producerede afgrøder falder, fortæller Peter Jameson.

“Landmændene kan lave fejl. Det kan påvirke mængden af afgrøder, indtil jorden kommer til det stadie, hvor den er regenereret,” siger han.

Men med tiden vil jorden blive mere robust over for voldsomt vejr, som ekstreme mængder af nedbør eller tørke. Derfor kan et regenerativt landbrug give en større sikkerhed i forhold til værdikæder på sigt end i dag, fordi afgrøderne bedre kan holde til det nye klima.

Kritikere mener også, at det kan være greenwashing, hvis landmænd og virksomheder begynder at markedsføre deres produkter som regenerative. I dag findes der nemlig ikke en fast definition på et regenerativt landbrug. Nogle landbrug, der bryster sig af at bruge regenerative metoder, bruger f.eks. pesticider.

“Det er vigtigt, at der på sigt kommer internationale standarder for, hvad et regenerativt landbrug er. Der skal sættes nogle grænser for, hvad der skal til,” konstaterer Peter Jameson.