Milliardær vil sætte 1000 hektar landbrugsjord fri: “Jeg har måttet se realite­terne i øjnene”

Jacob Jelsing er utålmodig af natur.

Et karaktertræk, der det seneste år er blevet pirket gevaldigt til. 

Her har han for alvor taget hul på arbejdet med at forløse sin mission om at købe landbrugsjord og omdanne den til oprindelig natur med skov, søer, enge og åbne vidder.

Jacob Jelsing er medstifter af biotekkometen Gubra i Hørsholm, som med en opstigning på Københavns Fondsbørs på få år har gjort ham til milliardær. Formuen skal dog ikke vokse på kontoen, men bruges til at sætte et aftryk på danmarkskortet, blandt andet gennem selskabet Earthbreak.

1000 hektar landbrugsjord skulle købes fri i løbet af 2025, fortalte han for et år siden til Børsen. Jacob Jelsing havde lige sat sin underskrift på et areal i Nordsjælland svarende i størrelse til indre København eller 300 fodboldbaner, da ambitionen blev formuleret – måske lidt fra hoften – en lysegrå decemberdag.

“Jeg kan godt lide at sætte mig selv mål. Jeg er virkelig gået hårdt efter det. Men jeg har også måttet se realiteterne i øjnene,” siger han i dag.

“Det er ikke bare lige til at gå ud og købe noget landbrugsjord. Der er rigtig mange udfordringer og benspænd forbundet med den proces i sig selv.”

Med planerne har Jelsing, der bevæger sig mellem alt fra bestyrelsesmedlem til investor og aktivist, kastet sig ind i en større fortælling om fremtiden for det danske land, som står over for en enorm omkalfatring med den grønne megaplan under navnet den grønne trepart.

Han er langtfra ene om interessen for jorden. Dels er der staten, som skal købe en stor del af jorden, og ifølge Landbrugsavisen er den største jordkøber i markedet i år. Dels er der de private aktører som Bestseller-milliardær Anders Holch Poulsen, der i flere år har købt jord og accelereret opkøbene i år, hvor han indtil videre har nået knap 7000 hektar, viser seneste regnskab. 

Også Lego-arvingen Sofie Kirk Kristiansen købte sidste år landbrugsjord for 221 mio. kr. og arbejder for naturbevarelse.

Har taget en drejning

Interessen har fået mæglere på området til at advare om risikoen for spekulation blandt landmænd, der venter på en endnu højere pris for jorden. 

Jacob Jelsing har også mærket interessen. Han har modtaget over 100 henvendelser om mindre og større stykker jord, sjusser han. Noget var alt for dyrt og meget er blevet ved snakken. For hvad skal man stille op med 100 hektar jord, når der følger 5000 kvm svinestald med? 

Det er dog lykkedes at ramme plet. Men ikke uden overraskelser. 

Det har nemlig vist sig at være langt mere bureaukratisk, end han havde fantasi til at forestille sig i begyndelsen.

“Det er blevet helt tydeligt for mig, at man har opbygget et system, som er baseret på en gammel fortolkning af, hvad natur er.”

Reglerne hænger ifølge Jacob Jelsing fast i et gammelt kultursyn på landskabet, hvor mest muligt af den danske muld skal dyrkes. Eksempelvis giver Miljøbeskyttelsesloven adgang til at dyrke landbrug, men spærrer for at skabe natur og biodiversitet, mener han.

På jordstykket i Nordsjælland, Langelandsgaard, der blev erhvervet sidste år, må Jelsing eksempelvis ikke plante træer, fordi åer, søer og strand skal beskyttes. Ansøgningen ligger nu hos kommunen.

Og så er der hensynet til arven fra tidligere tider, hvorfor hele arealet skal undersøges, inden et træ kan sættes i jorden. Det har ændret hele projektet for området og vil koste et tocifret millionbeløb. Også selvom der ikke bliver fundet noget.

“Det er jo ikke fordi, jeg er interesseret i at ødelægge historiske fund. Men det er bare en … Det er jo en kæmpe byrde. Jeg kan forstå det, hvis du skal til at bygge en landsby, eller plastre asfalt ud over det hele,” siger Jelsing.

“Men det er jo slet ikke det, vi skal. Vi vil bare i gang med at genskabe den natur, der fandtes på vikingernes tid.”

Politik

Staten vil købe land for milliarder: Nu skal landmænd sætte deres pris

Men burde han ikke have undersøgt det, inden jorden blev købt? Jelsing peger på den iboende utålmodighed, der har spurtet processen op. Selv kalder han den for opportunistisk. 

Når jorden var fundet, og prisen lagt fast, blev underskriften sat. Først herefter blev benspænd og udfordringerne undersøgt.

“Vi er gået ind i det og prøvet at presse systemet. Og så har jeg jo bare været åben og ærlig omkring den modstand, jeg har mødt,” siger han.

“Det er op til politikerne at finde ud af, om det er rimeligt eller ikke rimeligt, og hvordan man vil komme i mål med de planer, man har.”

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) påpeger, at udfordringerne har været ventet set i lyset af den historiske omlægning af det danske areal, som aftalen lægger op til.

“I ministeriet arbejder vi løbende med de problemer, folk rundt om i landet støder på. Vi har løst nogle af dem allerede, og jeg er sådan set indstillet på at se på det hele. Noget af det kan vi løse, men der kan også være sager, hvor flere forskellige hensyn støder sammen, og der kan det være sværere. Men vi arbejder videre med det,” udtaler han i et skriftligt svar.

Halvvejs målet

Indtil videre har Earthbreak købt knap 450 hektar jord til et gennemsnit på 160.000 kr. pr. hektar.

Siden marts har forhandlinger om at overtage 500 hektar på Orø ved Holbæk været i gang, men er faldet til sidst. Det samme gjorde målet om at nå de 1000 hektar i år.

“Vi går stadig efter at ramme de 1000 hektar så hurtigt som muligt,” siger Jacob Jelsing og vurderer, at det vil koste ca. 200 mio. kr.

Regnestykket indebærer både bygninger, produktionsudstyr og tilskud fra staten som tildeles for ikke at sprøjte i nærheden af vandboringer.

Som situationen ser ud nu, tvivler Jacob Jelsing selv på, at planerne i den grønne trepart bliver til virkelighed. Det gælder både de 250.000 træer og udtagning af lavbundsjorde, som udleder store mængder drivhusgasser. 

“Jeg håber, det lykkes, og at jeg tager fejl. Jeg er ikke ude på at polarisere, men jeg prøver at pointere, at der er nogle mekanismer lige nu, som gør, at det ikke kommer til at ske.”

Hårdere krav til landbruget

Skal de klimatunge jorde ud af ligningen, kræver det ifølge ham, at priserne presses ned, så landmænd ikke spekulerer i stigende priser. Det kan hårde krav til udledning af kvælstof sikre, mener han. Tiltag kendt som kvælstofhammeren, og som er ved at blive forhandlet på plads blandt partierne på Christiansborg.

“Så falder priserne, big time. Og så er der nogle landmænd, der må lukke, og det er synd. Det kan jeg da godt se,” siger Jelsing, men peger alligevel på proportionerne. 

“Der er ca. 7000 landmænd i Danmark. De har lige fyret 5000 på Novo Nordisk. Altså, på en måned.”

Er det ikke bare god forretningssans, at landmændene gerne vil tjene på jorden?

“Jo, det kan jeg da godt forstå. Der er jo noget, der hedder udbud og efterspørgsel. Det siger de jo også til mig hele tiden,” siger han.

“Jeg synes bare ikke, det er en fair sammenligning. Landbruget modtager milliarder i EU-støtte. Hvis landbruget var underlagt de samme markedskonforme vilkår som alle andre virksomheder, ville deres forretningsmodel se helt anderledes ud. Jeg vil ikke forgylde dansk landbrug.”

At holde jordpriserne i ro er et “princip i trepartsaftalen”, forklarer Jeppe Bruus. Det hensyn er med i indsatserne, når aftalen bliver implementeret. 

“Så vi følger udviklingen i jordpriserne tæt. Den bindende reduktion af kvælstofudledninger, vi lige nu forhandler, er den mest ambitiøse nogensinde,” udtaler ministeren.

Langt fra færdig

For Jacob Jelsings eget vedkommende skal Earthbreak sikre, at de opkøbte jorde og gårde også bliver en fungerende forretning.

“Jeg lærer utrolig meget, og det er vildt sjovt og også vildt frustrerende. Men jeg gør det jo stadigvæk. Det er jo en virksomhed. Det skal være økonomisk bæredygtigt,” siger han.

“Jeg er i den lykkelige situation, at jeg har nogle midler at rutte med. Hvis jeg går på en havn og et barn falder i vandet, så springer jeg da også i for at hjælpe barnet op. Jeg synes ikke, at jeg kan tillade mig at lade være. Det kan man heller ikke med klimakrisen.”

Jacob Jelsing har ved flere lejligheder efterlyst større ansvar fra den velhavende del af befolkningen. Biotekvirksomheden Gubra afsætter hvert år 10 pct. af overskuddet i en grøn fond. Det bliver godt 200 mio. kr. i indeværende år, fortæller han. 

Bæredygtig

Lego-familiens pengetank investerer milliarder i skovbrug

“Det har ikke påvirket vores virksomhed. Tænk, hvis C25 gjorde det. Tænk, hvis den rigeste promille i Danmark valgte at sige: ‘Nu tager vi 10 pct. af vores voluminøse formue og bruger på at løse det her.’ Så ville vi kunne komme rigtig langt.”

Han er ikke imod kapitalisme, understreger han. Profit og vækst er godt, men skal være i balance med klodens tilstand. 

“Man kan ikke forvente 5-10-15 pct. vækstrater i et samfund, hvor vi bruger fire gange jordens ressourcer hvert eneste år.”

Har du selv sat en promille på, hvor meget du vil bruge af din formue?

“Nej, det hele?” siger han og griner. 

“Så langt har jeg ikke tænkt. Nu kommer vi til at bruge 200 mio. for at komme i gang. Så skal vi finde ud af, hvad vi gør med bygningerne, hvad det kommer til at koste at lave naturgenopretning. Og imens det sker, kommer vi jo til at fortsætte. (...) Vi kommer til at bruge meget mere end det her. Det er helt klart.”