På en bakketop står Peter Vind Larsen ved et ensomt egetræ og kigger ud over det, der plejede at være en mark.
Nu står der i stedet små nåletræer. Plantagen er en del af Kirkbis plan om at forvandle 10.000 hektar landbrugsjord til skov.
Et projekt, der har fået navnet Evergreen, og som Peter Vind Larsen, chef for Land Sustainability, står i spidsen for.
På ti år vil Kirkbi, der er Lego-familiens private investeringsselskab, forvandle et område på størrelse med Amager til skov.
2900 hektar jord er købt, hvoraf de første 280 hektar er plantet til med 1 mio. træer. På sigt skal Kirkbi plante op mod 40 mio.
Fokus er at få lagret CO2 og samtidig producere det træ, som Kirkbi mener, er en væsentlig del af den grønne omstilling, da vi skal bygge mere i fornybare ressourcer, hvis byggebranchen skal sænke sit CO2-aftryk.
I skovens dybe larm
På vej fra Kirkbis hovedkontor i Billund peger Peter Vind Larsen flere gange ud ad forruden med fingeren rettet mod marker, som han har været med til at opkøbe.
“Dette her er også vores. Det skal plantes til i 2026,” siger han.
“Der er planer om en motorvejsudvidelse lige her, men for os betyder det ingenting. En landmands drift af et sådant overskåret område ville være besværlig, men for os er det ikke et problem.”
Opkøb af jord er en af de primære opgaver, som den første tid er gået med, siden Peter Vind Larsen kom til Kirkbi for to et halvt år siden:
“Opkøbsprocessen er jo noget, vi stadig er i fuld gang med. Vi har ikke købt de fulde 10.000 hektar endnu. Vi er ca. en fjerdedel inde i opkøbsprocessen,” fortæller han, imens bilen drejer fra landevejen og ind på en grussti.
Det (er) nærmest en fordel for os, at larmen måske skræmmer nogle andre købere væk
Peter Vind Larsen, chef for Land Sustainability, Kirkbi
Flere tusinde træer står spredt på den tidligere landbrugsjord.
Midt på grunden suser den ene lastbil efter den anden forbi på den regnvåde motorvej, der skærer området i to.
“Det larmer, men det er vores træer ligeglade med,” griner Peter Vind Larsen, imens han navigerer gennem rækker af douglasgran, bøg, sitkagran og ask.
“Vi skal have driftsområder, der er store nok. Men modsat folk, der måske køber for at gå på jagt eller finde skovens grønne, dybe, stille ro, så er det nærmest en fordel for os, at larmen måske skræmmer nogle andre købere væk,” siger han med henvisning til konkurrencen om at få adgang til de danske arealer, der de senere år er spidset til.
SERIE
Hvad bruges jorden til?
Børsen undersøger gennem flere artikler, hvordan virksomheder anskuer og arbejder med natur, skov og opkøb af jord.
Læs eller genlæs de tidligere artikler her:
Især energiudviklere har de seneste år kæmpet om at få fingre i jord fra landmænd til at opstille vindmøller og solceller.
Med den politiske aftale om den grønne trepart, der bl.a. vil omstille op mod 400.000 hektar til skov og natur, ventes konkurrencen om arealerne at stige endnu et nøk.
Ifølge aftalen skal der rejses 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. Heraf er 150.000 produktionsskov, som det Kirkbi arbejder med.
FAKTA
Den grønne treparts hovedpunkter
- 250.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til skov frem mod 2045.
- 140.000 hektar lavbundsjord, der i dag bliver dyrket til landbruget, skal omlægges til natur.
- Der kommer en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser.
- Udledningen af kvælstof skal reduceres med 13.780 ton.
- Der skal etableres seks nye naturnationalparker i Danmark inden udgangen af 2030.
Hvorvidt potentielle støttemidler kunne få fonden til at investere yderligere i opkøb af landbrugsjord, vil Kirkbi ikke svare konkret på.
For Kirkbi handler det om at få mest mulig effekt ud af de 2 mia. kr., der er sat af til projektet.
For det er vigtigt for Peter Vind Larsen og Kirkbi at vise, at et skovprojekt af den størrelse kan være en bæredygtig investeringsforretning.
Derfor ligger skovprojektet i samme investeringsportefølje som investeringer i solceller og power-to-x, hvor strøm fra vedvarende energi kan omdanne brint til f.eks. grønne brændstoffer.
“Det skal være forretningsmæssigt bæredygtigt. Hvis vi kan skabe en god forretning, så lægger vi grundlaget for den store forandring. Nemlig at få produceret det træ, som vi skal bruge i den grønne omstilling.”
En ændring af Danmark
I Europa er efterspørgslen på træ stigende. Det slår en rapport om anvendelse af træ i byggeriet lavet af Concito og Rådet for Grøn Omstilling fast. Frem mod 2030 vil forbruget af træprodukter stige med 36 pct. eller mere, fremgår det af analysen.
I Danmark har vi traditionelt produceret møbler af træ, men i dansk byggeri er det i dag normen, at det meste bliver bygget i beton. Et stigende pres for at finde materialer med lavere klimabelastning har dog gjort træ til en vigtig komponent:
“Skov er jo hensigtsmæssigt eller i det hele taget biologisk produktion, fordi der sker et optag af CO2 fra luften. Den CO2 kan man så lagre i bygninger,” fortæller Peter Vind Larsen.
Efterspørgslen på dansk produceret træ til byggeriet er reel, bekræfter Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
“Hvis man tror på, at vi ikke skal bruge så meget beton, så skal vi finde noget andet. Et alternativ er de fornybare ressourcer som for eksempel træ, som vi kan tage i brug i byggeriet. Det gør de allerede i mange af de lande, som vi sammenligner os selv med,” siger han og peger på bl.a. Sverige, Norge og Tyskland.
“Hvis byggeriet skal være mere bæredygtigt, så skal nogle byggeelementer erstattes af fornybare ressourcer,” siger han med henvisning til brugen af beton, stål og tegl, som i dag bruges i stor stil:
“Vi har ikke meget danskproduceret træ, og derfor er det også en knap ressource. Vi importerer hovedparten fra udlandet.”
Ved at bruge danskproduceret træ vil bygninger også fungere som lagre for den CO2, som allerede er bundet i træet, påpeger Torben Valdbjørn Rasmussen.
FAKTA
Import af træ
- Ved at importere træ fra udlandet misser Danmark den klimagevinst, som træ udgør i de nationale klimaregnskaber.
- Hvis et træ fældes, bliver landet tilskrevet den udledning, som træet indtil nu har stået for at optage. Men bliver træet brugt til byggemateriale, bliver den CO2-tilskrivning modregnet igen.
- Når Danmark importerer træ, går vi glip af gevinsten ved at skabe byggematerialer, der har et lille klimaaftryk.
Kilde: Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker, Built, Aalborg Universitet
Kirkbi går primært efter en skovproduktion, der binder CO2 hurtigt, og som vil blive efterspurgt i byggebranchen, fortæller Peter Vind Larsen.
Derfor er det typisk en blanding af forskellige nåletræer, der vokser hurtigt og dermed hurtigere kan opfange CO2.
“Muligheden for at lagre en stor del af det træ, vi så dyrker på lang sigt i bygninger og andet, er også højere for nåletræ,” fortæller Peter Vind Larsen.
Det kræver dog langsigtede investeringer at plante et sted mellem 3500 og 4000 træer pr. hektar, fortæller Peter Vind Larsen.
Når træerne er fuldstændig klar, står der måske 10-12 pct. tilbage af de oprindeligt plantede, fordi Kirkbi løbende tynder ud i området.
100 år tilbage i historien
På en lille del af den landbrugsjord, som Kirkbi har købt, har der været skovdrift. Række efter række står tæt plantede lærketræer, der munder ud i et lysåbent område. Og det spiller en vigtig rolle, fortæller Peter Vind Larsen.
“Vi vil gerne lave naturdelen lige så seriøst, som vi laver produktionsdelen. I gamle dage kaldte man arealer som denne åbning for uproduktive arealer,” siger han om området.
“Men det er jo uambitiøst. Vi skal måske ikke producere træ her, men det er så et sted, hvor vi kan give plads til naturen.”
Kirkbi planter løvtræsbælter med blandt andet eg, lind og kirsebær, der kommer til at ligge i udkanten af plantagerne, og som skal sørge for en større biodiversitet.
Derudover skal de lysåbne områder også danne naturlige korridorer for den store bestand af hjortevildt, der er i området, og som man gerne vil lede væk fra produktionsskoven, hvor de kan gøre stor skade på træerne.
“Vi forsøger at gøre det struktureret, fordi projektet har den størrelse, som det har,” forklarer Peter Vind Larsen.
“Vi har prøvet at lave nogle grundlæggende modeller for nogle af vores bevoksningstyper og biodiversitet, og så er det dem, vi arbejder med. Selvfølgelig tilpasser vi det efter lokaliteten, men tanken er ikke, at vi starter fuldstændig på bar bund og begynder diskussionen, hver gang vi kommer ind i et nyt sted.”
