På Møn har godsejer set lyset i dårlig landbrugsjord

Motoren på en grøn Land Rover fra 60’erne arbejder på højtryk, mens den bevæger sig op ad det bakkede landskab på Østmøn.

Bag rattet sidder godsejer Carl Gustav Scavenius, der sikkert fører bilen op på toppen af bakken, mens 20 herefordkøer følger nysgerrigt med.

Vi befinder os på den yderste del af Klintholms jorde, hvor man kan høre de mælkehvide bølger slå mod klinten. Det bakkede, istidsformede landskab, er smukt og unikt for Østmøn, men også besværligt at dyrke.

Derfor valgte parret at gå en anden vej, da de for ni år siden flyttede til området for at bo fast på godset, hvor også spørgsmålet meldte sig: Hvad skal vores aftryk være?

Siden da har Carl Gustav Scavenius sammen med sin kone Inger Marie Kirketerp Scavenius arbejdet på at skabe en sammenhæng for godset og er gået væk fra at forpagte en del af 1400 hektar ud, mens andre naturprojekter er vokset frem.

“Det handler om at få skabt en rød tråd igennem ens forretning. Før har vi set det meget opdelt. Vi har haft turisme, landbrug og skovbrug, men det har aldrig rigtig været bundet sammen,” siger Carl Gustav Scavenius om arbejdet med at bruge 111 hektar på en anden måde end til at dyrke på.

“Det arbejder vi på nu. En rød tråd, der så i vores tilfælde er grøn.”

Mens de politiske forhandlinger om den grønne trepart landede mandag med et mål om bl.a. at sikre mere natur og færre marker, bliver der allerede nu blandt danske virksomheder, landmænd og godsejere arbejdet på dele af visionerne i den milliardstore grønne plan.

En plan, der ifølge minister for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), koster ca. 43 mia. kr. og vil betyde, at der de næste 20 år skal plantes en mia. træer i Danmark og ikke mindst skal sikre et bedre vandmiljø, hvor de danske indre fjorde lider som følge af iltsvind.

Især spørgsmålet om landbrugets udledning af kvælstof har været den store knast i de politiske forhandlinger, som trak længere ud end ventet.

På Klintholm Gods på Møn har 300 køer af den engelske kvægrace nu indtaget 111 hektar jord. En race, som Carl Gustav Scavenius’ bedstefar var den første til at bringe til Danmark. De blev dog aldrig en god forretning og endte med at blive slagtet.

“

Den natur, vi har, er højklassenatur. Der findes ikke lignende i resten af Danmark

Anders J. Andersen, formand, Klima- og Teknikudvalget i Vordingborg Kommune

Egentlig kom køerne tilbage i forbindelse med et restaurantprojekt på godset. Men de indtog også et område, der var umuligt at drive på en rentabel vis ved dyrkning. Jorden var for dårlig, lød beskeden fra den daværende forpagter.

“Vi fandt simpelthen ud af, at vi havde mange hjørner, hvor den eneste fornuftige brug var afgræsning, og når vi nu havde vores eget kvæg, så kunne vi lige så godt sætte det derud.”

Da køerne blev sluppet løs, stod parret ved en skillevej. Skulle de græsse på den konventionelle måde, hvor alle arealer græsses i bund, mens køerne fedes op hurtigst muligt? Naturen på Møn fik parret til at tænke anderledes.

“Vi har klintkalk i undergrunden, og det giver en helt unik natur. Østmøn har en stor biodiversitet med mange truede arter, altså arter, der anses for truede eller sårbare. For eksempel har vi 18 ud af 42 orkidéarter, der vokser vildt i Danmark. Så vi tænkte, at det kunne være sjovt at arbejde med naturen,” siger Carl Gustav Scavenius om kørernes funktion, som slutteligt bliver solgt fra godsets gårdbutik.

“Naturen er jo en af de store grunde til, at vi vendte tilbage til Møn, så derfor gav det mening for os at gøre den endnu mere divers.”

Godsejernes nye plan for den tilhørende jord blev også spottet hos Vordingborg Kommune. Her havde man et forslag til Klintholm-ejerne.

I dag er godsets jord en del af et større projekt på 111 hektar, hvor målet bl.a. er at redde den truede sommerfugl sortplettet blåfugl. Det er samtidig del af et EU-projekt, hvor man forpligter sig til, at et område forbliver vild natur og til gengæld kan opnå støtte fra EU.

Og det giver god mening for Vordingborg Kommune at bakke op om, da der ikke er meget natur i dag, fortæller Anders J. Andersen, der er formand for Klima- og Teknikudvalget i kommunen og valgt ind for Socialdemokratiet.

“Vi har meget god landbrugsjord i Vordingborg Kommune, så det gør, at vores naturkapital er ret lav,” siger han.

“Men den natur, vi har, er højklassenatur. Der findes ikke lignende i resten af Danmark. Derfor er det også et politisk mål at få den genoprettet, så vi kan modvirke den biodiversitetskrise, som vi står midt i.”

Selvom brugen af kvæg på Klintholm Gods ser ud til at levere efter hensigten, og selvom det ville være nærliggende at udbrede dem til endnu mere plads, har Klintholm ikke mere dårlig landbrugsjord at give af. Den resterende jord er simpelthen for god, forklarer Carl Gustav Scavenius.

“På landbrugsjorden har vi maksimeret ud. Hvis vi skal udvide, ville en nærliggende løsning være at lade dyrene skovgrænse. Det var der nogle tilskud til, men nu er de fjernet. Jeg tror måske, de kommer igen. Og når og hvis de kommer igen, så er det måske noget, vi godt vil overveje,” siger han og styrer jeepen gennem en del af den 400 hektar store skov, som godset råder over.

I det hele taget er lovgivning og tilskud vigtige elementer i omstillingen af landbrugsarealer. Kvægdrift i åbne landområder med fokus på at optimere biodiversiteten er sværere og dyrere da man bruge mere tid på dyrene, fordi der skal føres tilsyn med dem, og at de skal flyttes rundt.

“Man vil gerne have, at naturen kører sit eget show, men med et overordnet blik på, at det jo heller ikke skal gå galt. Der er ikke nogen dyr, der skal lide,” siger han.

“Men i den ideelle verden gik de jo ude året rundt, og det gør de også nu. Så du også får en cyklus i, at man ikke tilfører gødning på nogen som helst måde; det er næringsstoffer. Det er den ideelle verden. Men vi bliver jo nogle gange nødt til at træde ind, og vi tilskudsfodrer også dyrene, når der er behov for det.”