Alex Ostersen er af samme overbevisning som de fleste andre danske landmænd: En CO2-afgift er ikke vejen frem, medmindre man vil afvikle dansk landbrug.
“Det er tåbeligt at lægge en afgift på noget, hvor der rent faktisk er brug for en udvikling,” siger Alex Ostersen.
I to generationer har hans familie drevet plante- og svineavl i byen Borris i Vestjylland. 800 hektar og 2400 søer råder den vestjyske landmand over. Det giver en udledning på ca. 10.000 ton CO2 om året ifølge Alex Ostersens egne beregninger fra 2022.
“Vi har regnet på det, og det hænger skidt sammen
Alex Ostersen, landmand, Borris
Men udledningen skal ned, og derfor har Alex Ostersen sat gang i tre nye projekter, som, han mener, kan hjælpe med at sænke mængden af de drivhusgasser, som hans landbrug i dag slipper ud i atmosfæren.
“Det kan spare mig for masser af CO2,” siger Alex Ostersen.
Lige nu foregår en ophedet diskussion om en CO2-afgift på landbruget. En afgift, der skal få erhvervet til at nedbringe sine udledninger på linje med den danske målsætning om at sænke aftrykket på klimaet med 70 pct. i 2030. I øjeblikket forhandler regeringens grønne trepart om, hvordan CO2-skatten skal skrues sammen, efterSvarer-udvalget er kommet med anbefalinger til tre forskellige modeller.
Skal det være den høje afgift på 750 kr., mellemvejen på 350 kr. eller det mindste beløb på 125 kr.? Intet er afgjort, og det ser ud til, at der stadig er mange ting, der kan rykke ved, hvor og hvordan den endelige afgift lander.
Midt i forhandlingerne er der blandt andet kommet en ny såkaldt klimastatus fra regeringen, som rykker Danmark et stort skridt tættere på at nå sin 2030-målsætning.
Kort forinden opfordrede Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, og en af nøgleaktørerne i treparten i et interview medJyllands-Postendesuden til, at afgiften også bør rumme landbrugets udvaskning af kvælstoffer i havmiljøet.
Det er bl.a. på dette bagtæppe, at den vestjyske landmand Alex Ostersen er begyndt at se på, hvad han selv kan gøre – fordi der ikke er nogen vej udenom.
Det ene projekt, Alex Ostersen har iværksat, er en investering i biogasanlægget Vestjysk Biogas allerede tilbage i 2017. Anlægget er ikke CO2-neutralt endnu, men ifølge Alex Ostersen vil det ændre sig, når power-to-x-industrien kommer op at stå herhjemme. Industrien arbejder bl.a. på at udvikle grønne brændsler fra vedvarende energi som vind.
Og her spiller CO2 fra biogassen en rolle, da den i fremtiden kan sælges til power-to-x-anlæggene, når de skal producere brændstofferne e-metanol og e-metan.
ton CO2 om året udleder Alex Ostersens landbrug ifølge hans egne beregninger
“I mine øjne, så er biogassen en stor del af den forandring, der skal ske i landbruget,” siger Alex Ostersen.
Alex Ostersen har også kastet sig over er et projekt med græsprotein. Det er et større initiativ, som hans andelsselskab, Vestjyllands Andel, har kørt i omtrent ti år.
Ambitionen er, at græsproteinet skal erstatte brugen af sojaprotein i dyrefoder, hvilket i dag vejer tungt i landbrugets udledninger og desuden fører til fældning af regnskov.
Men der er ét problem med græsproteinet.
“Vi har regnet på det, og det hænger skidt sammen. Vi tror ikke på, at det kommer op at køre ordentligt, medmindre staten støtter det på samme måde, som man før har gjort med biogas og vindmøller,” siger Alex Ostersen.
Det sidste initiativ handler at udnytte efterafgrøder bedre. De skal ikke længere ligge på marken og rådne, men høstes og bruges i biogasanlægget.
Alex Ostersen har endnu ikke tallene for, hvor meget de forskellige projekter helt konkret kommer til at gavne hans udledninger. Men han er overbevist om, at “det kan gøre en kæmpe forskel”.
Alex Ostersen fortæller, at der stadig er mange håndtag, han kan skrue på, når det kommer til at dyrke sine marker mere klimavenligt. Det kunne f.eks. være gennem en landbrugsmetode kendt som regenerativt landbrug, hvor meget af jorden bearbejdes mindre og mere skånsomt, fortæller han.
Enrapport fra Boston Consulting Group (BCG)i februar viste, at det kan have en både økonomisk og klimamæssig gevinst for en landmand.
Hvad fik dig overbevist om, at du skulle i gang med de her projekter?
“Hvis man åbner avisen, kan man jo godt se, hvilken vej tingene går. Man er da rimelig dum, hvis ikke man tænker ind i den grønne omstilling, og jeg tapper også helt ind i, at vi skal prøve at udlede mindre.”
Er der nogle af de her tre modeller for en CO2-afgift, du vil kunne stille dig tilfreds med?
“Nej, det tror jeg ikke. Hvis det bliver den dyre model, så kommer vi til at lukke ned. Det kan jeg slet ikke overskue. Men jeg tror også på, at vi kommer til at få en indkøringsperiode, hvis afgiften kommer, og så er der nogle håndtag, vi kan hive i, for at hente noget af det.”
Så hvis der kommer en afgift, så vil du godt kunne speede processen op med at nedbringe dine udledninger?
“Ja, det ville jeg helt klart.”
Men giver en afgift så ikke ret god mening?
“Jo, men det bliver ikke særligt sjovt for en landmand, fordi økonomien bliver reduceret, og så bliver det lidt sådan en luk-ned-udvikling, du får.”
Hvordan skulle regeringen gøre set med dine øjne, hvis landbruget skal nedbringe sine udledninger?
“Man skal hellere skubbe nogle programmer i gang, som kan skubbe os i den rigtige retning, F.eks. sætte en bund under driften i græsprotein, ligesom man gjorde med biogas. Det er noget, der vil skabe en udvikling.”
