“Årh, prøv lige at se her,” siger Louise Nabe-Nielsen og klapper hænderne sammen.
“En jordbærkløver.”
Det er ikke ofte, at denne kløvertype findes så langt fra kysten, hvor den ynder at slå rod, lader hun forstå. Men der står den. På en mindre eng nær en grøft med vand, hvor frøer plopper i, mens vi går forbi.
Jordstykket med eng, mose og skov er ejet af den Hørsholm-baserede biotekvirksomhed Gubra, der de senere år er vokset med raketfart på Københavns Fondsbørs. I skrivende stund er aktien steget 349 pct. på et år og værdisat til ca. 7 mia. kr.
Siden 2019 har selskabet opkøbt landbrugsjord nær Løkkeby på Langeland og arbejdet for at skabe et område, hvor træerne kan gro sammen med en natur, der får lov at udvikle sig som en mosaik af bl.a. skov, krat, mose, vandhuller – og uden alt for meget menneskelig indblanding.
Deraf begejstringen over fundet af jordbærkløveren. Det siger noget om den udvikling, som området er i færd med, forklarer Louise Nabe-Nielsen, der er biolog og har været biologisk konsulent på projektet nærmest siden begyndelsen.
“Det viser bare, hvor gode arter er til at sprede sig.”
Børsen er taget til Langeland for at forstå, hvilke erfaringer virksomheder, der allerede arbejder aktivt med at plante træer og genskabe naturlige områder, har gjort sig.
Langt flere virksomheder vil komme til at begå sig med netop naturen de kommende år. Dels fordi EU-lovgivning, investorer og finansielle institutioner presser på for at tage et større ansvar. Dels fordi naturkrisen raser derudad og anslås at koste virksomheder eksorbitante beløb, hvis man lader stå til.
Samtidig står det danske landskab over for en enorm omkalfatring med den grønne trepart, hvor et areal større end Fyn og Bornholm tilsammen skal ændres fra marker til skovbryn og trætoppe.
Sommerens aftale mellem bl.a. landbruget, naturforeninger, Dansk Industri og regeringen blev af parterne selv kaldt historisk. I disse dage forhandles den politisk, men er i skrivende stund kørt fast i spørgsmålet om, hvor hårdt landmænds udledning af kvælstof skal reguleres.
“Det er en lille dråbe. Men hvis den lille dråbe giver nogle ringe, så er vi nået superlangt
Margit Bloch Avlund, bæredygtighedschef, Gubra
På mange måder har Gubra taget forskud på netop det arbejde. Om end i lille skala.
“Mit mål er ikke, at vi skal lave højklassenatur i Danmark. Det er vi ikke sat i verden til. Men vi vil gerne være med til at bremse natur- og klimakrisen,” forklarer Margit Bloch Avlund, der for to år siden overtog jobbet som bæredygtighedschef i Gubra.
“Det er en lille dråbe. Men hvis den lille dråbe giver nogle ringe, så er vi nået superlangt. Og det kan vi jo se, at det gør.”
Siden Gubra begyndte arbejdet på Langeland, er mere end 377.000 træer og buske blevet plantet. Indtil videre er områderne hegnet ind for at beskytte mod råvildt, men på sigt skal skovene åbnes for besøgende.
Midlerne stammer fra datterselskabet Gubra Green, som bæredygtighedschefen også står i spidsen for. Et selskab, der skal investere 10 pct. af Gubras overskud efter skat i grønne formål. Og hvor kapitalen til de 150 hektar jord og ejendom på Langeland også er fundet.
Indtil videre har Gubra investeret 33,6 mio. kr. i projektet. 81 hektar er i dag solgt videre til en af virksomhedens stiftere. Midlerne fra salget skal geninvesteres i andre natur- og klimatiltag. Den nyplantede skov er såkaldt fredsskov og vil dermed altid forblive skov.
“Efter børsnoteringen og også med nye krav fra EU kræver det mere dokumentation på et helt andet plan, end vi har været vant til,” siger hun på ejendommens gårdsplads.
Kilde: Gubra
Oprindeligt blev projektet ikke lavet for at dokumentere de forskellige fremskridt for området, men fordi det gav mening, påpeger hun.
Sammen med biologen Louise Nabe-Nielsen og direktør for Danmarks Naturfond, Catrine Grønberg Jensen, traver Margit Bloch Avlund en tur i området.
Håret høgeurt, bakkejordbær og rødtop er på ønskelisten over gode planter at støde på. De er der ikke endnu. Det er tidslerne til gengæld og i sådan et omfang, at naboerne har klaget. Det vender vi tilbage til.
Alle er iført praktisk tøj og sko med såler, der kan tåle den kolort, som Galloway-køerne efterlader, når de græsser på en del af jorden.
Dyrene er en vigtig brik i at udvikle naturområdet. De spiser af træer og buske, skaber små vandhuller med klovene og laver plads til nye skud på naturlig vis.
Da en historie om fundet af en hestepære med seks overdrevsarter i deles, bliver der kvitteret med “sindssygt fedt”. På den måde bliver arterne spredt af dyrene.
De senere år er naturkrisen rykket tættere på direktionsgangene i dansk erhvervsliv. En krise, der kan ramme virksomheder afhængige af naturen hårdt. Ifølge World Economic Forum står de selskaber for en værdi af 44.000 mia. dollar eller halvdelen af verdens bruttonationalprodukt.
Det har også fået diskussionen om prioritering af areal til at blusse op. Skal det bruges til vindmøller og solceller, skov eller naturområder?
Mens Gubra vil skabe et stykke natur på Langeland, naboer og lokale på sigt kan bruge – og som aldrig igen skal dyrkes som landbrugsjord – arbejder andre store danske virksomheder som Lego-familiens pengetank Kirkbi ud fra et andet rationale.
Kirkbi opkøber løbende landbrugsjord for at plante skov, der kan opsamle CO2, men på sigt skal fældes igen. 2 mia. kr. var der i 2020 sat af til projektet, har erhvervsmediet Finans beskrevet.
Hos Lego-arvingen Sofie Kirk Kristiansen er naturbevaring i fokus, og bare i år har hun købt landbrugsjord for 221 mio. kr., viste Børsens beregninger i sommer. Også Bestseller-milliardær Anders Holch-Pedersen har i flere år opkøbt jord i Danmark og er en af de største jordbesiddere i Skotland.
Til højre for et lille engstykke på Gubras jord ligger en særlig bakketop. En hatbakke, der er karakteristisk for øen og formet under den sidste istid.
Men med mere skov i området mister de lokale udsigten til netop de særlige bakker, påpeger nabo Jens Peter Elberg, der kører på en mark nær ved på en rød traktor. Jorden skal gøres klar til vinterhveden.
“Vi mister kulturlandskabets udtryk ved, at der bliver plantet skov her og der. Det kommer jo til at minde om en svensk skov eller sådan noget svensk område, når der lige pludselig bliver så massivt af skovstykke,” siger han.
Den 64-årige konventionelle landmand vil helst ikke ud i en klagesang over naturprojektet. Alting ændrer sig med tiden. Det jævner sig, som han siger. Men jorden på Langeland er for god til skovdrift.
“At det skal bruges til at plante skov på, er fuldstændig vanvittigt, mente de ældre,” siger Jens Peter Elberg om årene, hvor Gubra landede på Langeland, og flere “strittede imod med næb og kløer”.
“Generelt kan det være en stor omvæltning for lokalsamfundet, når mennesker udefra ønsker at lave ændringer
Louise Nabe-Nielsen, biolog og rådgiver
Ligesom for andre projekter i den grønne omstilling som solceller og vindmøller har også skovprojektet fået en del af lokalsamfundet på Langeland til at rejse sig i protest, mens andre var glade for udsigten til skov og mere natur.
Jens Peter Elberg holder lige så meget af naturen som mange andre, understreger han. Af de åbne vidder, af udsigten til havet fra huset, hvor han har boet med sin kone i mere end 40 år.
Selv har han for mange år siden droppet dræn i moseområdet på grunden, hvor søer siden er kommet til. Og fugleliv, påpeger han.
Et af problemerne med naturprojektet er mere råvildt, der æder sig ind på hans grund. Indhegningen omkring Gubras skov får dyrene til at koncentrere sig om det tilbageværende areal, mener han.
Et andet større problem er tidslerne og deres frø, som lander på markerne. Jens Peter Elberg peger på en grøn top, hvis rod ploven ikke kan nappe. Derfor bliver han ifølge eget udsagn nødt til at bruge flere ukrudtsmidler.
“Det er jo ikke ligefrem den retning, nogen i landbruget ønsker at gå, dels økonomisk og dels miljømæssigt,” siger han og tilføjer:
“Jeg forsøger bare at skitsere de problemer, som vi har med det. Så er det jo heller ikke værre. Der er faldet ro på, men vi kommer aldrig til at acceptere tabet af udsigten til og fra hatbakkerne, som er Langelands særkende.”
Der vil være en årrække med tidselfrø og dermed tidsler, indtil træerne er blevet høje nok til at skygge dem væk, medgiver Gubras bæredygtighedschef Margit Bloch Avlund.
“Det, at tidslerne får lov at gro mellem de nye træer, har faktisk givet et kæmpe løft for sommerfugle og insekter,” siger hun.
Det har ifølge hende betydning for, at den rødryggede tornskade nu yngler på stedet.
“Vi ønsker ikke at bruge sprøjtemidler for at holde den naturlige vegetation nede,” siger hun og peger på, at lokalsamfundet inden for en kort årrække vil kunne bruge skovene.
“Det er jo super, super positivt.”
Men mange virksomheder vil være afhængige af at få hjælp fra konsulenter for at forvalte et naturområde bedst muligt, understreger hun. Gubra gennemgår lige nu alle arealer for at lave en forvaltningsplan, der optimerer for naturen, siger hun.
Protester fra naboer har biolog Louise Nabe-Nielsen oplevet før.
“Vi mister kulturlandskabets udtryk ved, at der bliver plantet skov her og der. Det kommer jo til at minde om en svensk skov
Jens Peter Elberg, gårdejer og nabo til Gubra
Derfor er hun i dag meget optaget af balancen mellem naturprojekter og lokalmiljøet.
“Generelt kan det være en stor omvæltning for lokalsamfundet, når mennesker udefra ønsker at lave ændringer. De lokale har ofte en dyb tilknytning til det eksisterende landskab. Derfor er borgerinddragelse, dialog og fortællingen om, hvad man vil, så vigtig, når projekter starter op,” siger hun.
De senere år er riften om landbrugsjord steget betydeligt, hvor solceller, vindmøller og energiparker kæmper om den begrænsede plads, der trods alt er i Danmark.
Det har fået priserne på jord til at stige. Ifølge rådgivningsvirksomheden Agrocura er den gennemsnitlige pris pr. hektar steget fra 148.000 kr. i begyndelsen af 2018 til 200.000 kr. i dag, har Information beskrevet. Flere eksperter venter endnu en stigning med den grønne trepart på plads.
Kilde: Miljøministeriet
Kampen om jorden har Gubra og andre aktører på området også mærket.
“Vi ville elske, hvis vi kunne lave vores område mere robust og få flere arealer til. Men man kan jo ikke selv vælge, hvad der kommer til salg,” siger Margit Bloch Avlund.
Jens Peter Elbergs jord er som udgangspunkt heller ikke til salg.
“Vi holder fast i vores landbrugsproduktion her. Vi bor jo fantastisk, min kone og mig, deroppe. Og elsker at bo her. Men det kan da godt være, at når vi ikke kan tykke drøv mere, så er det en anden snak.”
Det mest oplagte for virksomheder vil være at samarbejde, påpeger Margit Bloch Avlund. Alle kan ikke gå ud og købe små jordlodder. Det vil bare få priserne til at stige yderligere.
“Vi skal hele tiden spille sammen, så vi gør det bedste for naturen, for klimaet, produktionen, for drikkevandet,” siger hun.
“Hvis man som meget større virksomhed end Gubra har råd til at blive meget stor jordbesidder, så har man et meget stort ansvar til at håndtere flere ting samtidig. Ellers bliver det for ensidigt,” siger Margit Bloch Avlund og peger på det trods alt begrænsede danske areal.
“Der er så meget kamp om jorden, og hvad den skal bruges til. Vi skal bruge den til flere formål.”
