Min sidste fest før pandemien var en nytårskur hos en københavnsk energirådgivningsvirksomhed. Det var den slags fest, hvor der blev sladret om klimalovens tilblivelse blandt embedsmænd, analytikere og energijournalister, og hvor en aalborgensisk energiprofessor var festens mest kendte ansigt. Ham vender vi tilbage til.
Men et nyt emne dominerede energisnakken i januar 2020. Power-to-x havde fået en pludselig hovedrolle i den politiske debat og i medierne. For i efteråret 2019 stod danske klimapolitikere med et problem. Folketinget var på nippet til at vedtage klimaloven, der skulle cementere det 70 pct.-mål, som regeringen var blevet valgt på tidligere på året, men virkemidlerne manglede stadig.
Særligt den tunge transport på veje og til søs samt flytrafikken er notorisk svære at eliminere CO2-udledningerne fra. Løsningen – i dag kendt som power-to-x – var ikke ny, men blev tidligere heller ikke betragtet som effektiv nok.
"I ti år havde jeg hørt virksomheder sige, at brændselsceller og elektrolyse ville komme til at spille en stor rolle næste år. Det var fugle, der aldrig rigtig landede på taget, og problemet er, at man ikke kan lukke af for fossile brændstoffer, før man har fundet ud af det," husker adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.
I medierne havde power-to-x stort set ikke været nævnt før slutningen af 2019. Mens udtrykket blev brugt i danske medier seks gange i 2018, blev det nævnt 129 gange alene i december 2019, mens det sidste år nåede 6001 omtaler. Det viser en gennemgang af nationale, regionale og lokale medier, som Infomedia har lavet for Børsen.
En del af den pludselige opmærksomhed skyldtes, at regeringen i december 2019 lancerede 14 initiativer til en pris på 1,25 mia. kr., der skulle være med til at sikre en power-to-x-kapacitet på 4-6 GW i Danmark i 2030, som regeringen tidligere på året havde varslet i sin strategi på området.
Men for andre virkede fokus på power-to-x alt andet end pludseligt. Blandt dem er førnævnte energiprofessor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.
"Frem til da oplevede jeg det som en lang, sej kamp for at få forskellige brancher til at forstå, hvor meget det kunne betyde for de virksomheder, der turde satse på det. Det har været lidt op ad bakke," siger han.
Brian Vad Mathiesen forsker i brændselsceller, elektrolyse og fremtidens energisystemer og har dermed beskæftiget sig med power-to-x længe før, teknologien fik sit nuværende navn.
Selv blev han opmærksom på nødvendigheden af teknologien omkring år 2011, påpeger han. Her påbegyndte han et projekt om fremtidens energisystem, hvor forskningsgruppen på Aalborg Universitet indså, at biobrændsler fyldte for meget i den danske debat, og at der var brug for noget andet, en teknologi, der dengang gik under betegnelsen electrofuels.
"Vi havde brug for en energiressource, der arealmæssigt var langt mere effektiv end biomasse," siger han om de første udkast til de planer, der i dag findes for power-to-x i Danmark.
Også hos virksomheder i branchen, såsom Haldor Topsøe, begyndte fokus på området tidligere. Her arbejdede man fra omkring 2015 med projekter på området, mens det større fokus fulgte senere, husker vicedirektør i virksomheden, Tore Sylvester Jeppesen.
"Vi var heldige at være i Danmark, hvor der pludselig kom fokus på det. I dag er det blevet et samfundsspørgsmål, og vi er blevet en del af samfundsdebatten på grund af vores arbejde med grønne energiteknologier," påpeger han.
Det var netop mellem 2015 og 2019, at denne udvikling fandt sted, fortæller Lars Aagaard fra Dansk Energi.
"Prisen på grøn strøm faldt dramatisk, og pludselig var det fatamorgana, man havde haft i tankerne, blevet til en oase," husker han.
Han fremhæver samtidig, at en del virksomheder i samme periode gjorde fremskridt i forhold til anvendelsen af teknologierne. Dels blev det mere tydeligt, hvad der kunne lade sig gøre, og dels blev behovet for omstilling af sektorer såsom luftfart tydelige. Det fik for alvor industrien til at fokusere på området, mener han.
"Når store industriinteresser beslutter sig for noget, er det det, der skaber forandring. Det er det, der kommer til at ske i denne debat nu.," vurderer Lars Aagaard.
Inden han oplevede den efterspørgsel, havde han imidlertid ikke turdet satse på de teknologier, der i dag kaldes power-to-x.
"Første gang, jeg så det som en del af en politisk plan, troede jeg ikke på det. Jeg tænkte, at det var fup, der var lagt ind for at få enderne til at mødes. Det var simpelthen for fantasifuldt," husker han.
Det skifte tog imidlertid nogle år. Ingeniørforeningen IDA forsøgte på baggrund af diskussioner med blandt andre Brian Vad Mathiesen at udbrede kendskabet på Folkemødet i 2017 efter at have arbejdet med området et par år.
"Ingen anede, hvad vi talte om. Dengang forsøgte vi at analysere problemet, samle aktører om løsningerne og udbrede interessen for emnet. Det lykkedes, og i dag har store alliancer og netværk taget over," siger chefkonsulent i IDA, Pernille Hagedorn-Rasmussen.
"Det er på en måde lidt smukt," konstaterer hun.
