Idéen om at lade vindmøllestrøm lagre som brint til senere brug er blevet allestedsnærværende de seneste år. Mens teknologien i dag forfines på laboratorier over hele verden, og milliardinvesteringer er på nippet til at blive gennemført i teknologien, er den imidlertid langt fra ny.
”Power-to-x bygger på flere opfindelser, der senere er videreudviklet og har fundet praktisk anvendelse i bæredygtig energiforsyning. Det gælder for eksempel brugen af brint som brændstof, der først blev aktuel i rumfartsalderen”, fortæller Mads Pagh Nielsen, viceinstitutleder på Institut for Energi ved Aalborg Universitet.
“Idéen er dukket
op hver gang, vi har oplevet en energikriseIb Chorkendorff,
professor, DTU
Løftet i power-to-x er at kunne omdanne vindmøllestrøm til brint, som igen kan omdannes til bæredygtige brændstoffer, samfundet har brug for. I sin tidligste udgave blev princippet demonstreret i slutningen af 1800-tallet på Askov Højskole ved Vejen. Her havde fysikeren Poul la Cour bygget en vindmølle, som koblet med elektrolyse grundlæggende fulgte samme princip som nutidens systemer, fremhæver Mads Pagh Nielsen.
Løsningen på højskolen blev at anvende den allerede 100 år gamle elektrolyseteknik til at danne brint og ilt, der kunne lagres og senere brændes i højskolens lamper. Senere blev brint populær i transportsektoren, hvor luftskibe i Første Verdenskrig og helt frem til Hindenburg-katastrofen i 1937 benyttede den, og i dag udvikles der både brintbiler og -fly.
En anden del af det, vi i dag kalder power-to-x, skabelsen af et kunstigt fremstillet, flydende brændstof, er heller ikke ny. Blandt de tidligste historiske eksempler er, at de tyske tropper under Anden Verdenskrig producerede syntetiske brændstoffer til køretøjer. Her var brændstofferne fremstillet på baggrund af de store mængder tysk kul.
”Idéen er dukket op hver gang, vi har oplevet en energikrise. Nogle af eksemplerne går meget langt tilbage,” konkluderer professor Ib Chorkendorff, der er leder af Villum-center for bæredygtige brændstoffer og kemikalier ved Danmarks Tekniske Universitet.
Han understreger dermed, at det først er for nylig, at idéen om syntetiske brændstoffer er blevet en del af en dagsorden om bæredygtighed.
”Takket være den teknologi kørte stort set hele den tyske krigsmaskine de sidste år af Anden Verdenskrig på kul,” siger han.
Kulstoffet skal i de nyeste udviklinger af teknologien udgøres af CO2 i stedet for kul, ligesom elektricitet i dag er energikilden. Det ændrer ikke den grundlæggende teknologi, men naturligvis vender klimaaftrykket om, påpeger han.
“Det har hele tiden været en fremtidsting, der har været foreslået under forskellige navne
Ib Chorkendorff,
professor, DTU
Når vi i dag taler om power-to-x, er udtrykket og konteksten derfor nyt, mens teknologien er en videreudvikling af det velkendte. I dag virker teknologien imidlertid tættere på end nogensinde før, vurderer Ib Chorkendorff.
”Det har hele tiden været en fremtidsting, der har været foreslået under forskellige navne. Hydrogensamfundet, metanolsamfundet og ammoniaksamfundet, afhængigt af hvilken energibærer, man har forestillet sig,” fortsætter han.
