Opdateret 21. marts kl. 22:08 efter EU vedtog forslag om at tage brakjord tilbage i produktion
Mandag tog EU’s ministerråd en hastig beslutning under presset af krigen mellem Rusland og Ukraine.
Den landede efter afgørende landbrugsforhandlinger, hvor et flertal af medlemslandene blev enige om at lade landmænd dyrke store braklagte områder. Beslutningen skal sende den europæiske kornproduktion opad og potentielt trække et areal på størrelse med Danmark tilbage i sektoren.
Grunden: Krigen mellem Rusland og Ukraine har mere eller mindre sat Europas hhv. største og femtestørste hvedeproducent ud af spil og sat gang i den internationale debat om fødevaresikkerhed. Men den foreslåede løsning kommer med en pris for klimaet.
Udbyttet ved at dyrke områderne modsvarer nemlig ikke den større klimabelastning, advarer bl.a. flere eksperter og fødevareminister Rasmus Prehn (S).
Men for 800 hektar marker ved Ringkøbing har krigen mellem Rusland og Ukraine allerede stor effekt, fortæller Torben Poulsen. Han er en af landets store svineproducenter med 7600 søer.
4 af hans 12 ukrainske medarbejdere er rejst hjem for at kæmpe mod den russiske invasion, men det kan klares med lidt “omstruktureringer”, forklarer han. Værre ser det ud med økonomien på bedriften.
“Det eneste, jeg kan forestille mig, der ville virke med det samme, er at lave decideret rationering på kød
Jørgen E. Olesen, professor og landbrugsekspert, Aarhus Universitet
For at fodre grisene skal han bruge korn og afgrøder fra ca. 3000 hektar jord, og priserne på både foder og gylle har været på himmelflugt.
“Priserne steg allerede i efteråret, men nu koster gødning også spidsen af en jetjager. Og så står vi altså i en situation, hvor kornet er voldsomt dyrt, og grisepriserne – i hvert fald herhjemme – ikke er kommet ordentligt med op,” siger landmanden fra Ringkøbing, der er tidligere formand for danske svineproducenter og ad flere omgange er blevet foreslået en anden udvej end at fodre grisene.
“Der er jo de, der siger, at så kan du bare lade være med at producere grise, for så kan vi spise pandekager i stedet.” Den jyske stemme holder en kort pause og runger videre:
“Og det vil jeg da gerne. Der var da ingenting, der var nemmere, hvis bare folk vil spise det, men det er kun folk oppe i Nordsjælland, der vil det. Vi er på et stort marked, og der kan vi ikke bare sælge kikærter.”
Herhjemme er de stigende korn- og energipriser til at sluge for de fleste forbrugere. Der er ikke umiddelbart frygt for, at den danske befolkning kommer til at sulte, men andre steder i verden ser billedet mere dystert ud.
mio. hektar vil EU udvide sit landbrugsareal med
EU-forslaget, der skal afbøde pris- og fødevarekrisen, har rod i den fælles landbrugspolitik, common agricultural policy (cap). Den dikterer regler for landmænd, der i høståret 2022 skal have 5 pct. af deres jord udlagt til brak. Undtagelser for reglen gør dog, at det reelt kun er 2,5 pct. af arealet, der ikke produceres på, vurderer Carsten Daugbjerg, professor ved Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Det areal svarer til Danmarks samlede størrelse.
I 2021 landede en ny aftale, der betyder, at europæiske landmænd fra 2023 skal være i mål med at udtage 4 pct. af deres jord til “ikkeproduktive arealer”, der f.eks. kan være natur.
Det officielle vedtagne EU-forslag, der blev fremsat af Frankrig, drejer sig om brakarealerne for 2022, men andre politikere vil have de samlede 4 pct. areal taget tilbage i produktion. Det svarer til omkring 7 mio. hektar – eller lidt over halvanden gange Danmarks størrelse.
Flere eksperter kalder den potentielle manøvre for en farlig bevægelse, når man ser det fra et klimaperspektiv. De har ingen interesse i, at befolkninger skal sulte, og derfor argumenterer de for andre løsninger, der kan holde de enorme landarealer ude af landbruget.
“Det er bare mere effektivt at dyrke plantebaseret mad til mennesker direkte på jorden, i stedet for at det først skal gennem en ko eller en gris,” siger Jørgen E. Olesen, professor og landbrugsekspert ved Aarhus Universitet.
“Når vi ser på klimamålsætningerne for dansk landbrug, er udtagningen af lavbundsjorde det absolut vigtigste element, der skal bringe os et stykke af vejen. Hvis man hæver produktionsarealet generelt, vil det helt sikkert øge den danske klimabelastning, men måske ikke den globale, når nedgange i Ukraine og Rusland tages i betragtning,” fortsætter han med henvisning til landbrugsaftalen fra efteråret 2021, der slog fast, at dansk landbrug skal sænke sin klimabelastning med 55-65 pct. i 2030.
“Det er en helt skør vej at gå. Der peges nok på den, fordi man ikke kan forestille sig at gøre op med den store animalske produktion
Michael Minter, programchef og fødevareekspert, Concito
Og der er nok areal at dyrke på set i det perspektiv.
Ifølge en rapport fra Greenpeace fra 2019, der undersøger, hvad støttekronerne i EU’s cap-politik bliver brugt til, anslår organisationen, at 71 pct. af EU’s landbrugsareal bliver brugt på dyrefoder. I Danmark nærmer tallet sig 80 pct., ifølge Danmarks Naturfredningsforening og henvisninger fra Folketinget.
Men som Torben Poulsen fra Ringkøbing siger, er det ikke bare lige til at gå fra gris til bælgfrugter. Ifølge databanken The World Counts står det globale kødforbrug til at stige med ca. 44 pct. frem mod 2030 – særligt på grund af voksende velstand i befolkningsgrupper, der ikke tidligere har haft råd til at spise kød.
Bevægelsen fra kød til plantekost er lang og sej, også i rige lande som Danmark. Det har eksperter som Klimarådet flere gange slået fast, mens ogsåregeringen har måttet slå bremsen i, når politikere med overlæg har forsøgt at gøre Danmark til et planteland.
Hvis udviklingen skal gå hurtigt, skal der drastiske midler i brug, fortæller Jørgen E. Olesen.
“Det eneste, jeg kan forestille mig, der ville virke med det samme, er at lave decideret rationering på kød, selvom jeg godt ved, at det nok ikke sker,” siger han. Lignende tiltag har supermarkedsgæster kunnet se i Tyskland den seneste uge, hvor købet af solsikkeolie er begrænset til to liter pr. kunde flere steder – igen er Ukraine storproducent af den vare.
“Der er jo de, der siger, at så kan du bare lade være med at producere grise, for så kan vi spise pandekager i stedet
Torben Poulsen, svineproducent, Ringkøbing
Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, er enig i, at kødrationering hverken er realistisk eller hensigtsmæssigt i øjeblikket. Han hiver i stedet et eksisterende forslag frem, der bl.a. også er fremført af Klimarådet, regeringens rådgivende apparat for klimapolitikken.
“Man kunne indføre klimarelaterede forbrugsafgifter på fødevarer, så det bliver væsentligt dyrere at købe kød. Det er en måde at skabe incitament på relativt kort tid,” siger han.
Hos den grønne tænketank Concito advarer man i det hele taget om at gå videre med EU-forslaget.
“Det er en helt skør vej at gå. Der peges nok på den, fordi man ikke kan forestille sig at gøre op med den store animalske produktion. Men en stor del af den animalske produktion er en form for frås, der ikke er livsnødvendig,” siger Michael Minter, programchef og fødevareekspert, og fortsætter:
“FN’s Klimapanel peger på, at fødevaresystemet er under pres på grund af klimaforandringerne. Vi står med en akut krise, der vil være dum at løse ved at forværre fødevaresituation på længere sigt, når vi har mere planterig kost som en løsning, der tager hånd om begge problemer. Her kan udbudsstyring i retning af mere plantebaseret produktion være et værktøj til at speede processen op,” siger han.
pct. ventes det globale kødforbrug at stige frem mod 2030
Men hverken rationering eller afgifter er på regeringens radar i øjeblikket. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) understreger over for Børsen, at krigen kalder på hurtigere grøn omstilling af landbrugssektoren.
“Vi skal virkelig tænke os grundigt om her. Hvis brakmarkerne for alvor kunne producere noget, kunne vi diskutere det. Men fødevarepotentialet på Europas brakmarker er ganske begrænsede. Til gengæld er den klima- og miljømæssige indvirkning betydelig, når vi skal til at opdyrke ellers braklagte arealer og sprøjte dem for bare at give en smule afgrøder,” siger fødevareministeren,der netop har lanceret Fonden for plantebaserede fødevarer.
Børsen har spurgt ham, hvordan han vil sikre, at omstillingen sker hurtigt nok, mens Europa stadig bevarer fødevareforsyningen.
“For mig er det vigtigt, at vi ikke går baglæns på det grønne, men når det så er sagt, så står vi potentielt i en alvorlig situation, hvor vi er nødt til at holde alle døre åbne. Dyrker vi eksempelvis mere græsprotein i Danmark, kan vi gøre os mere uafhængige af foderimport, og det kan på sigt være med til at sænke priserne,” svarer Rasmus Prehn.
Han og regeringen har for nylig sat de europæiske fødevarepriser og forsyningen under skarp overvågning.
I EU-Parlamentet i Bruxelles, hvor beslutningen om brakarealerne blev truffet, er tonerne dog anderledes. Her vinder krigen for nuværende over klima, hvis man spørger Morten Helveg Petersen, der er parlamentsmedlem for De Radikale.
Han anerkender, at større produktion af plantebaseret kost vil være den bedste løsning ift. klimaet. Men igen bliver det et spørgsmål om, hvad der er en realistisk mulighed.
“Det er godt nok nølende, at jeg skal trækkes til det fodertrug, men ja, jeg støtter forslaget
Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet, De Radikale
“Ud fra en klimabetragtning er det ikke særlig rart, men vi står i en helt skrækkelig situation, hvor vi skal kigge på alle midler, der kan tages i brug. Det er godt nok nølende, at jeg skal trækkes til det fodertrug, men ja, jeg støtter forslaget om at tage jorden tilbage i produktion igen,” siger han.
Samme forslag støtter Asger Christensen, der er parlamentsmedlem for Venstre og selvstændig landmand.
“Vi står i en situation, hvor det giver mening at få de her arealer tilbage til landbrugsproduktionen. Det vil have stor betydning for, hvor mange fødevarer vi kan sikre tredjeverdenslande,” siger han og tilføjer, at beslutningen ikke kan vente til efteråret.
“Det er nu, landmændene skal i gang med at så markerne, og med de prisstigninger, vi også ser på gylle, er det vigtigt, at landmændene kan få behandlet markerne i tide. Ellers risikerer hele landbrugsudbyttet også at blive sat over styr,” vurderer han.
