Et flertal i EU-Ministerrådet har mandag besluttet, at medlemslandene skal kunne dyrke afgrøder på ellers braklagt jord. Det sker i lyset af krigen mellem Rusland og Ukraine, der har sat Europas henholdsvis største og femtestørste hvedeeksportør ud af spil.
Beslutningen er truffet for at komme en potentiel europæisk fødevarekrise i forkøbet, men spørger man fødevareminister Rasmus Prehn (S), er det den forkerte vej at gå. Opdyrkningen af et større areal kommer nemlig med forhøjet klimabelastning, og udfordringen kan løses på andre måder, argumenterer han.
“Jeg synes, det er ærgerligt, for vi talte egentlig om en innovationsmodel
Rasmus Prehn, fødevareminister, Socialdemokratiet
Problemet er, at opdyrkningen af braklagt jord har relativt lave udbytter, mens klima- og miljøbelastningen ved at dyrke og sprøjte jorden er store.
“I forhold til udbyttet fødevaremæssigt er det symbolpolitik. Men symbolpolitik med sørgelige sideeffekter. Hvis du pløjer marken op, får du større CO2-udslip, og når du bruger pesticider, er det dårligt for miljøet,” siger Rasmus Prehn.
Danmark er dog åben for at bruge arealerne til mindre klimabelastende aktiviteter som f.eks. græsning.
Ministeren har tidligere udtalt, at krisen i stedet burde sætte turbo på den grønne omstilling med større produktion af græs- og planteprotein til mennesker. Det argument brugte han også på mandagens møde, men ifølge ministeren var medlemslandene ikke lydhøre for det forslag.
“Vi var stort set de eneste, der talte om det. Jeg synes, det er ærgerligt, for vi talte egentlig om en innovationsmodel. Når du har en krise, kan det være med til at sparke gang i noget nyt, men her var man præget af for meget gammeldags tænkning,” fortsætter ministeren.
Det er ikke kun Rasmus Prehn, der kalder EU-beslutningen for symbolpolitik. Det samme gør Carsten Daugbjerg, professor ved Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Ifølge ham vil beslutningen samlet kunne få betydning for omkring 2,5 pct. af EU’s samlede landbrugsareal. Det svarer til 4,33 mio. hektar jord – et område på størrelse med Danmark.
“Men man må gå ud fra, at landmænd oftest handler rationelt og derfor har taget deres dårligste jord ud til brak. Derfor vil stigningen i den europæiske produktion altså ikke være lige så stor som arealet,” siger professoren.
Han vurderer, at EU’s beslutning vil kunne sende landbrugsproduktionen opad med omkring 1,5 pct., når der fokuseres på de braklagte arealer.
Flere klimaeksperter, Børsen har talt med, har tidligereadvaret mod at hæve landbrugsarealet, da den større fødevareproduktion ikke modsvarer den forhøjede klimabelastning. Også her vinder argumentet om at producere mere planteprotein direkte til mennesker for at komme en potentiel fødevarekrise til livs.
“FN’s Klimapanel peger på, at fødevaresystemet er under pres på grund af klimaforandringerne. Vi står med en akut krise, der vil være dum at løse ved at forværre fødevaresituationen på længere sigt, når vi har mere planterig kost som en løsning, der tager hånd om begge problemer,” sagde Michael Minter, programchef ved den grønne tænketank Concito, til Børsen i fredags.
EU’s medlemslande får mulighed for selv at implementere de nye regler, og herhjemme vil det være forligskredsen bag aftalen om implementering af EU's landbrugspolitik fra 2014, der skal diskutere, hvorvidt og evt. hvordan det skal foregå.
pct. af det samlede landbrugsareal i EU står måske til at blive taget tilbage i produktion frem for at ligge brak
Det drejer sig om regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
“Vi tager en fordomsfri drøftelse af det. Det kan jo være, at der er nogle partier i forligskredsen, der vil bakke fuldstændig op om EU’s beslutning. Vi vil selvfølgelig komme med vores faglige input, og jeg er sikker på, at andre partier vil gøre det samme,” siger Rasmus Prehn.
Hos Rasmus Nordqvist (SF), landbrugsordfører, er holdningen allerede helt klar.
“Vi synes, at det er helt forkert at gå væk fra en grøn omstilling, selvom vi står i en meget seriøs situation,” siger han og fortsætter:
“Vi kan styrke positionen ved at producere flere fødevarer til mennesker i stedet for eksempelvis at producere foder til dyr.”
“Men man må gå ud fra, at landmænd oftest handler rationelt og derfor har taget deres dårligste jord ud til brak
Carsten Daugbjerg, professor, Københavns Universitet
Hos Venstre vil Erling Bonnesen, landbrugsordfører, have mere information om aftalen, men han understreger, at partiet står “100 pct. på mål” for den landbrugsaftale, der blev vedtaget i 2021.
“Vi afventer nu, at fødevareministeren vil give en orientering om, hvad den nye aftale fra EU-mødet præcist går ud på. Vi skal have et større vidensgrundlag før, vi kan sige ja eller nej til noget.”
