Det blev mødt med heftig kritik og kaldt “salattvang” og “grøntsagsdiktatur” af Dansk Folkeparti, da regeringen 29. oktober sidste år ville indføre to kødfrie dage om ugen i statsejede kantiner. Fagforeningerne HK Stat og Centralforeningen for Stampersonel satte sig også imod.
Fem dage efter blev forslaget trukket tilbage.
Nu anbefaler Klimarådet, der fungerer som kontrolapparat for regeringens klimapolitik, en løsning, som skal skære endda dybere i kantinernes og hele den offentlige sektors kødforbrug. Dog uden elementet af tvang, lyder det i en ny analyse fra rådet.
“Kødfrie dage og andre af den slags betegnelser er ikke specielt hjælpsomme. Man skal passe på, hvordan man gør det her
Peter Møllgaard, formand, Klimarådet
Her er det bl.a. undersøgt, hvordan man mest effektivt og langvarigt får vænnet befolkningen til at spise mere klimavenligt.
“Kødfrie dage og andre af den slags betegnelser er ikke specielt hjælpsomme. Man skal passe på, hvordan man gør det her, for vores madvaner er også en del af vores identitet, og man kan hurtigt skabe en polarisering,” fortæller Peter Møllgaard, økonomiprofessor og formand for Klimarådet.
Læs også:
I stedet foreslår han og rådet, at alle den offentlige sektors 650.000 dagligt serverede måltider bliver ensrettet med de nye officielle kostråd, hvor der også er taget højde for klimabelastning. Det skal ske som en målsætning frem for et krav.
Der var stor modstand sidst – er det her nok til, at det kommer til at ske?
“Det er jo et politisk valg, men nu giver vi vores bud på, hvordan det her kan ske. Hvis vi skal være foregangsland på klimaområdet, skal vi også bemærke, at Danmark har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget pr. person i verden,” siger Peter Møllgaard.
Ifølge Klimarådet kan anbefalingen sænke de forbrugsbaserede udledninger fra et måltid med 29-41 pct. Hvis hele befolkningen spiser efter kostrådene, kan det potentielt sænke den danske klimabelastning med 2,6-3,9 mia. ton. Det svarer til ca. 6,4 pct. af landets samlede udledning i 2020.
Læs også:
“De offentlige køkkener er en stor aktør og berører en rigtig stor del af befolkningen. Hvis man har mulighed for at prøve det klimavenlige alternativ i de offentlige køkkener, øger man også normaliteten af det her,” argumenterer Peter Møllgaard.
kg kød spiser danskere gennemsnitligt om ugen
Spørger man Michael Minter, programchef og fødevareekspert hos den grønne tænketank Concito, er det et glimrende forslag. Der til gengæld er svært at udføre i praksis.
“Hvis det bare er en frokostkantine, skal der virkelig ikke serveres meget kød, før man bidrager til, at brugerne kommer over de anbefalede 350 gram kød ugentligt. Det kan man hurtigt komme op på derhjemme,” siger han. Til sammenligning har gennemsnitsdanskeren i dag et kødforbrug på omtrent 1 kg om ugen. Et af de højeste i verden.
Læs også:
Fødevareminister Rasmus Prehn (S), der præsenterede de nye kostråd i januar, mener også, at tiden er inde til at gøre kosten grønnere.
“Vores madvaner både derhjemme og i de offentlige køkkener er helt afgørende for den grønne omstilling. Det potentiale skal vi i gang med at høste. Der er god musik i det, Klimarådet foreslår,” skriver han til Børsen og tilføjer, at det er kompliceret stof, der skal gøres rigtigt.
“Jeg har sat mine embedsfolk i gang med at se på, hvad der skal til.”
Det kræver samtidig en klimadatabase med officielle data for fødevarers udledning, hvis Klimarådets anbefalinger skal kunne følges.
Sådan en klimadatabase har Concito udarbejdet et eksemplar af, og Enhedslisten foreslog under finanslovsforhandlingerne at sætte 10 mio. kr. af til at udvikle den til en officiel database – men forslaget kom ikke igennem. Klimarådet anbefaler, at man revurderer den beslutning.
Michael Minter fra Concito forstår i det hele taget ikke, at man ikke kan finde penge til at etablere en klimadatabase. Ifølge en oversigt i Klimarådets analyse bruger Danmark nemlig 41,76 mio. kr. på afsætningsfremme af animalske fødevarer mod kun 5,43 mio. kr. til at fremme vegetabilske produkter.
“Det virker hul i hovedet at bruge offentlige midler på at fremme forbruget af noget, vi med den anden hånd forsøger at mindske forbruget af,” siger han.
