Groft sagt skal der i 2030 være halvt så meget CO2 på tallerkenen som i 2018, når madkoncernen Meyers anretter måltidet. Det er målet i en ny klimastrategi fra landets næststørste kantinevirksomhed, der samtidig har investeret i et værktøj, som skal måle CO2-udslippet ned til den mindste champignon.
“Idéen har hele tiden været et grøntsagsbaseret køkken, der ikke er en afstraffelse i munden
Claus Meyer, stifter og medejer, Meyers
Imens skal de knapt 100 kantiner og køkkener i koncernen levere månedlige CO2-rapporter til hovedkontoret, mens mere end 400 kokke løbende skal uddannes i at kreere klimavenlige retter. Og køkkenchefernes bonusordning bliver delvist bundet op på mængden af grøntsager, de serverer for ca. 40.000 daglige gæster.
En overordnet mission, der ifølge Claus Meyer selv har været under opsejling, siden han i 2004 tog initiativet til Det Nordiske Køkkenmanifest, som bl.a. dannede grundlag, da han stiftede ikonrestauranten Noma.
“Idéen har hele tiden været et grøntsagsbaseret køkken, der ikke er en afstraffelse i munden. Så går folk også mindre op i, hvor mange gram kød de putter i kæften. Og vi er siden rykket ind på et business to business-marked, hvor vi oplever stigende efterspørgsel på at kunne opgøre klimabelastning,” fortæller madmanden, der de seneste år har udgivet en stribe kogebøger om proteinrige planter og grøn spise.
Meyers udleder i dag 3,5 kg CO2, hver gang den serverer 1 kg mad, hvilket er 10 pct. lavere end basisåret for målingerne, 2018.
Opgaven med at kvalificere klimaaftrykket er sat i søen af Meyers’ adm. direktør, Jesper Uggerhøj, i foråret 2020. Hans blik har været rettet mod at skabe et værktøj, der kan bruges i samspil med kunderne og cementere fødevarekonsortiet som en af landets grønneste virksomheder.
“Alle kunder, jeg er i kontakt med, taler om grøn omstilling og klimaaftryk, men det er stadig et abstrakt begreb for de fleste. Målet er at give dem indsigt i at reducere klimaaftrykket, mens CO2-værktøjet også får betydning for vores konkurrenceevne,” fortæller Jesper Uggerhøj og tilføjer, at Meyers allerede rådgiver over tusind køkkener i Københavns Kommune med at omlægge til mere klimavenlige måltider.
“Man kunne godt forestille sig, at der bliver et større marked for at rådgive i CO2-fattig mad på virksomhedsplan.”
Et er nu at vide, hvordan man får kålroer til at smage af michelinstjerner og tjener penge på rådgivning om grøn kost. Noget andet er at kunne sige, præcis hvor meget CO2 der er udledt, fra landmanden såede frøet, til grøntsagen lander på spisebordet.
Mens andre af landets store kantineudbydere som Cheval Blanc og Kokkenes Køkken har offentliggjort mål for at sænke deres klimabelastning, er Meyers’ beslutning om at skabe og købe et skræddersyet værktøj indtil videre enestående.
Meyers vil ikke komme prisen på værktøjet nærmere end “et mindre millionbeløb”.
Det er lavet i samarbejde med konsulentvirksomheden 2.-0 LCA, der også står bag den grønne tænketank Concitos store klimadatabase for fødevarer. Hver dagbespiser Meyers, der er landets næststørste kantineoperatør, omkring 40.000 gæster. Landbrug & Fødevareranslår, at 34 pct. af danskerne dagligt indtager frokostmåltidet gennem en kantineordning. Meyers ogsøstervirksomheden Løgismose er hovedsageligt ejet af kapitalfondenIK Investment Partners. Claus Meyer ejer stadig 10-15 pct. af det fælles holdingselskab.
Her sikrer over 27.000 datasæt fra den verdensomspændende database Exiobase, at alle råvarer i Meyers’ køkken bliver vurderet helt ned til de ca. 1,5 pct. af CO2-udledningen, der f.eks. stammer fra traktoren i en sukkerroes livscyklus.
“I det her værktøj tæller alt fra elindkøb til leje af lokaler og transport med i det CO2-tal, Meyers får ind for driften. Der er selvfølgelig altid usikkerhed i tallene, når man arbejder med så mange og detaljerede datapunkter. Til gengæld kan værktøjet altid opdateres, hvis dataene skulle ændre sig,” forklarer Jannick Schmidt fra 2.-0 LCA, der er ekspert i livscyklusvurderinger og har været hovedkraften bag udviklingen af værktøjet til Meyers.
