Mere kontrol, strengere straffe og skrappere krav til dokumentation af markedsføring. Der skal sættes hårdt ind overfor virksomheder, der pynter på virkeligheden i deres klimakommunikation, mener Enhedslisten. Partiet præsenterer nu et udspil med seks indsatser, som skal “komme greenwashing til livs”.
1.Styrkelse af Forbrugerombudsmanden 2.Strammere krav til klimaanprisninger og brug af klimakompensation i markedsføring 3.National kontrolinstans og screening af klimakompensation 4.Krav om klimaregnskab i virksomheders årsregnskab 5.Taskforce skal kigge på 6.Offentlige klimadata og et offentligt klimamærke på fødevarer
skærpede sanktioner for greenwashing
Udspillet har en samlet pris på 66 mio. kr. over fire år fordelt til Forbrugerombudsmanden, Energistyrelsen og Fødevarestyrelsen. Enhedslisten tager udspillet med til de igangværende finanslovsforhandlinger og forventer, at tiltagene kan finansieres af råderummet. Med andre ord de penge, der er i overskud på statens budget.
Det er småpenge for stor klimaeffekt og tryghed hos forbrugere, mener Søren Egge Rasmussen, der er Enhedslistens klimaordfører.
“Bare det, at energipriserne er høje nu, medfører, at staten sparer omkring 2 mia. kr. til at støtte biogasproduktion i 2022. Så jeg regner med, at det er et område, der kan findes midler til,” siger han.
“Bare det, at energipriserne er høje nu, medfører, at staten sparer omkring 2 mia. kr. til at støtte biogasproduktion
Søren Egge Rasmussen,
klimaordfører, Enhedslisten
Det er især på fødevareområdet, Enhedslisten vil sætte ind mod vildledende markedsføring. Bl.a. med en officiel klimadatabase for fødevarer, der skal bruges til at indføre et grønt klimamærke. Derved får forbrugere, virksomheder og kommuner lettere ved at træffe det rigtige klimavalg gennem indkøb. Alene databasen koster 10 mio. kr. at lave, vurderer Enhedslisten.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er skeptisk i forhold til finansieringen af den samlede plan og understreger, at han ikke unødigt vil mistænkeliggøre virksomheder og skræmme dem fra at gå ind i den grønne omstilling.
“Men det er naturligvis afgørende, at forbrugerne kan have tillid til virksomhedernes markedsføring, og at virksomhederne ikke pynter sig med lånte fjer. Det er vigtigt for mig. Derfor glæder det mig meget, at Enhedslisten rejser den her dagsorden. Samtidig må jeg også være ærlig og sige, at forhandlingsrummet i den kommende finanslov som bekendt er meget begrænset,” skriver ministeren i et svar til Børsen.
Enhedslisten vil også gå hårdere til de virksomheder, der ender med at overtræde reglerne. Ifølge partiets udspil skal en taskforce arbejde med at skærpe straffene for virksomheder, der bliver dømt for greenwashing. Arbejdet skal være tværgående under Forbrugerombudsmanden, Erhvervsministeriet, Fødevarestyrelsen og Finanstilsynet.
Børsen har siden august dækket problemstillingen, at fødevarevirksomheder står til at kunne slippe med bøder på 10.000 kr. for vildledende klimamarkedsføring, mens virksomheder udenfor fødevaresektoren kan ende med bøder i millionklassen.
mio. kr. er det samlede beløb, Enhedslisten vil sætte af over fire år
“Den skævvridning skal taskforcen også gøre op med, mens der i det hele taget skal slås hårdere ned på virksomheder, der vildleder om klima generelt,” siger Søren Egge Rasmussen.
Et andet stort punkt i det nye udspil er en styrkelse af Forbrugerombudsmandens tilsyn med greenwashing. Myndigheden skal have 7 mio. kr. ekstra årligt svarende til ti årsværk, der kan føre kontrol på området, der er blevet højaktuelt det seneste år.
I oktober fremlagde regeringens andet støtteparti SF et lignende forslag om at føre penge til forbrugervagthunden. Forslagene kommer bl.a. på baggrund af, at Forbrugerombudsmanden selv har meldt ud, at der ikke er ressourcer nok til at behandle sager og føre et proaktivt tilsyn, hvor sager tages op på egen hånd.
Ifølge Enhedslisten skal der i det hele taget stilles skrappere krav til virksomheder, der vil bruge klimaarbejdet i markedsføring, så greenwashing kan forebygges. Ud over selve kravene skal der nedsættes en kontrolinstans til at screene virksomheders brug af klimakompensation og grønne certifikater, så det i højere grad kan sikres, at projekterne har reel klimaeffekt.
