Opdateret d. 17. marts kl. 17:03.: "soja" er ændret til "hvede og andre afgrøder" i andet afsnit.
Linser, bønner, jordskokker – flere planter i det hele taget. Regeringen sætter nu gang i sin plantefond, der med 675 mio. kr. fra efterårets landbrugsaftale skal støtte og udvikle dansk produktion af plantebaserede fødevarer.
I dag bliver omkring 80 pct. af danske marker brugt til foder, men det er ineffektivt at fodre en gris med f.eks. hvede eller andre afgrøder for derefter at slagte den. I stedet bør afgrøderne dyrkes direkte til mennesker. Foderligningen er i det hele taget svær at forene med landbrugsaftalens absolutte målsætning om at skære i sektorens klimabelastning med 55-65 pct. i 2030.
“Der bør være en klar indsats for at opskalere satset på plantebaseret kost
Michael Minter, programchef, Concito
Fondens midler svarer til 85 mio. kr. årligt frem mod 2030, og de skal bruges på at hjælpe uddannelses- og forskningsinstitutioner samt projekter i virksomheder, der vil udvikle ny og mere effektiv planteproduktion. Et område, hvor markante spillere som Danish Crown og Arla har meldt sig på banen, mens flere mindre producenter som Hanegal og Naturli også udvikler markedet.
“Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen på plantebaserede fødevarer vokser, og det her er en historisk stærk satsning. Vi har længe haft førertrøjen på animalsk produktion – nu skal vi også have den på grøntsager,” fortæller Rasmus Prehn, fødevareminister (S), der står i spidsen for fonden.
Puljen kan søges på projektbasis, men den model har langt fra altid været succesfuld. F.eks. har Energistyrelsens milliardstore pulje til energibesparende tiltag, Erhvervspuljen,været under kritik de seneste år, fordi det er for vanskeligt at få del i midlerne. Indtil videre står 750 mio. kr. urørt.
Hvad har I gjort for at sikre, at pengene i Plantefonden faktisk kommer ud i erhvervslivet?
“Vi har ekstremt stort fokus på, at fonden skal komme til at virke. Derfor har vi sammensat en bestyrelse, der består af aktører fra forskellige områder af fødevarebranchen. De ved bedst, hvordan kriterierne skal opstilles,” fortæller Rasmus Prehn.
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er blevet udvalgt til at indstille et medlem til fondens bestyrelse, og her roser Rune-Christofer Dragsdahl, generalsekretær, at fonden lukker branchen ind.
“Det er fantastisk, at fonden kommer i gang. Når det er sagt, er beløbet alt for lille, hvis Danmark skal være seriøse med det her,” siger han.
Skalmed 675 mio. kr. støtte udvikling af ny og mere effektiv produktion af planter. Pengene skal bl.a. gå til udvikling af nye sorter, kampagner, der skal øge efterspørgslen, og produktudvikling. En række organisationerkan indstille medlemmer til bestyrelsen: Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri. Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen, Forbrugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv.
Landbrugsaftalen har en samlet økonomisk ramme på 27 mia. kr., hvoraf 1293 mio. kr. er direkte relateret plantebaserede fødevarer. Det svarer til til 4,79 pct. af aftalen, og Michael Minter, programchef ved den grønne tænketank Concito, kalder det en decideret skæv prioritering.
“Det er en god start, og vi er glade for landbrugsaftalens klimamålsætning. Men der bør ske en markant styrkelse af omlægningen til plantebaserede fødevarer, når man genbesøger aftalen,” siger han med henvisning til regeringens plan om igen at overveje aftaler for landbrugssektoren i 2024.
Fødevareministeren er dog ikke klar til at sige, hvorvidt der bør rettes flere statskroner mod udviklingen af plantebaseret kost nu.
“Nu synes jeg, vi starter med det, vi har vedtaget i efteråret. Man skal som nævnt også passe på, at man ikke sætter for mange penge ind i en satsning, hvor de så ender med at stå uden at blive brugt,” siger han, men understreger, at døren er åben for forslag, der kan hjælpe grøntsager endnu mere på vej.
mio. kr. skal støtte plantebaseret fødevareproduktion frem mod 2030
Sådan et forslag har både Concito og DVF. Staten bør nemlig fastlægge mål for klimabelastningen gennem råvarer til alle offentlige køkkener. En anbefaling, Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken, også kom med i december.
Det vil Rasmus Prehn dog ikke lægge sig fast på.
“Der synes jeg, vi skal have en mere grundlæggende diskussion om formen på det mål. Jeg er også bange for, at vi kan ende i en situation, hvor vi presser i kommuner og regioner, der i forvejen er presset økonomisk,” siger han.
Men det er vel ikke dyrere at købe plantebaseret frem for animalsk?
"Det er også min tese, men det kan jeg bare se, at der er forskellige holdninger til."
