Det kræver store mængder energi, når mel, sukker og æg skal laves til citronmåner, marmorkager og hindbærroulader hos Dancake – en af landets største kommercielle bagværksproducenter med en omsætning på 1,09 mia. kr.
Derfor har selskabet længe haft øje på at energieffektivisere sin bagning, og i Energistyrelsen står der en støttepulje med over 1 mia. kr. til netop det formål. Men det er alt for svært, bureaukratisk og uigennemsigtigt at få del i støtten, fortæller Dancake og flere andre selskaber.
“Virksomheder sidder og laver et separat regnskab til virkeligheden og et til Energistyrelsen
Hans Jørgen Lorenzen, direktør, Ebas
Dancake har ifølge virksomheden selv nu brugt over 100.000 kr. på rådgiverstøtte, der skal hjælpe kagekæmpen med at få adgang til et mindre millionbeløb fra puljen. Pengene skal bruges på et nyt ventilationssystem og sænke virksomhedens miljøbelastning markant. Men virksomheden har fået afslag.
Er det ikke bare jer, der ikke har været dygtige nok til at leve op til kravene for tilskud?
“Vi har jo netop forsøgt at undgå den situation ved at alliere os med en meget erfaren energirådgiver og fået lavet målinger af en tredjepart på vores energiforbrug,” svarer Alan Bertin.
Læs også: Regeringen og syv af Folketingets partier sætter nu 850 mio. kr. af til at støtte udviklingen af klimavenlige brændstoffer. Det skal ske gennem danske power-to-x-projekter (ptx), der kan omdanne elektricitet til brint og flydende brændsel. Pengesummen rettes mod projekter, der kan indgå i EU’s fællesprojekt, også kaldet IPCEI, for udvikling af grøn brint. Her er seks danske ptx-projekter indstillet til at modtage midler fra puljen, hvis de bliver udvalgt til det færdige IPCEI. Ved at give støtten til dansk ptx gennem IPCEI har regeringen mulighed for at give større beløb under mere fleksible vilkår, fordi der er tale om projekter med fælleseuropæiske interesser.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har tidligere kaldt udviklingen af ptx en af regeringens vigtigste missioner, og en lang række aktører i erhvervslivet har det seneste år efterspurgt konkrete politiske tiltag på området.
“Det her er en ganske betydelig indsprøjtning, der skal ses som et ekstra beløb ud over de mindst 750 mio. kr., vi støtter ptx-sektoren med gennem vores investeringsaftale med Holland,” fortæller Dan Jørgensen.
Det er endnu ikke besluttet, hvordan pengene fra aftalen med Holland skal støtte ptx-sektoren, og de 850 mio. kr., der netop er afsat, kan også risikere at forblive ubrugte, hvis der ikke kommer danske projekter med i IPCEI.
Hvad sker der med pengene, hvis ingen af de danske projekter kommer med?
“Så mødes vi ved forhandlingsbordet igen, men vi kan garantere, at alle pengene bliver brugt til at støtte ptx. Det står i aftalen,” forsikrer klimaministeren og tilføjer, at han har stor tiltro til de danske projekters chancer for at blive en del af IPCEI.
Det samme har erhvervsminister Simon Kollerup (S):
“Vi har en lang række virksomheder, der kan byde ind flere steder i værdikæden og er stærke på at bruge vedvarende energi. Ser vi i andre europæiske lande, er der en stor efterspørgsel på de løsninger samt et mål om at nedbringe CO2-udledningen markant,” lyder det fra ministeren.
Han understreger, at der nu er brug for endnu flere af de store privatinvesteringer i ptx-udviklingen, som erhvervslivet allerede har givet tilkendegivelser om det seneste år.
Simon Kollerup afviser dog ikke, at statsstøttepuljen til de danske ptx-projekter kan vokse.
“Jeg vil gerne holde muligheden åben for, at vi kan toppe op på et senere tidspunkt.”
610 mio. kr. af støtten er nye midler, mens 240 mio. kr. bliver omdirigeret fra eksisterende puljer. Målet er i det hele taget at skalere ptx-industrien og få prisen på de dyre, klimavenlige brændstoffer barberet ned.
Ptx-produktionen kræver enorme mængder vedvarende energi fra f.eks. vindmøller og solceller. Derfor roser Dansk Energi den nye støtteaftale, selvom brancheforeningen i maj meldte ud, at regeringen burde afsætte 3 til 4 mia. kr. til de seks danske ptx-projekter.
“Danmark har billig grøn el, vi har teknologileverandører, vi har store transportvirksomheder og et velfungerende energisystem. Derfor har vi alle muligheder for at huse dele af den globale industri, der vil opstå ved europæisk sats på grøn brint. Men det kræver, vi indgår i et europæisk samarbejde om teknologiudvikling, og at der løbende følges op med nationale politiske tiltag,” udtaler Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.
Det er ikke fastlagt endnu, hvilke ptx-projekter der ender med at skulle realiseres og modtage penge fra støttepuljen eller blive en del af IPCEI for grøn brint. I øjeblikket bliver EU-landenes indstillede projekter vurderet op mod hinanden, for at se hvordan de kan fungere i samspil.
Klimaministeriet oplyser, at den endelige udvælgelse forventes at være færdig i løbet af juli.
Ved seneste runde i januar blev der kun ansøgt om støtte for 37 mio. kr. ud af i alt 225 mio. kr., der stod til rådighed i runden. I alt står der nu 750 mio. kr. urørt af over 1 mia. kr. Det er paradoksalt i en tid med eksplosive stigninger i energipriserne, mener Hans Jørgen Lorenzen, direktør i energirådgiveren Ebas.
Ifølge ham har Ebas hjulpet mere end 100 virksomheder med at søge støtte i puljen. Han oplever en lavere afslagsprocent, end de 70 pct., som gennemsnitligt ikke får godkendt støtte. Under alle omstændigheder er afslagsgraden for høj, mener han.
“Processen er kompliceret, og man skal lave energiregnskaber ud fra standardværdier i stedet for faktiske værdier. Det betyder, at virksomheder sidder og laver et separat regnskab til virkeligheden og et til Energistyrelsen. Vi har hjulpet flere milliardselskaber, der helt har valgt at droppe puljen. Det medfører, at projekter, der kunne gavne den grønne omstilling, ikke gennemføres.”
Rådgivningsselskabet Viegand & Maagøe har dog en anden opfattelse. Peter Maagøe, stiftende partner, mener ikke, at det er for vanskeligt at få ansøgninger godkendt, og ifølge ham har rådgiveren hjulpet over 30 virksomheder igennem nåleøjet og kun fået ganske få afslag.
“Jeg mener dog, at man kunne brede ordningen ud, så den i højere grad fokuserer på CO2-besparelser i stedet for kun energibesparelser. Så tror jeg, man ville få flere med,” siger han og henviser til ordninger i f.eks. Sverige og Frankrig.
Læs også: Op til 2,5 mio. euro, eller knap 19 mio. kr., er på højkant, når en virksomhed søger om støtte i EU’s Innovationspulje til sit projekt. Derfor er kampen om pengene benhård. “Det er kun de bedste af de bedste, der får de her midler,” siger specialkonsulent i Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen Lisa Jørgensen, der til daglig rådgiver virksomheder, der gerne vil have del i EU-midlerne. Børsen Pro Selvstændig har samlet seks råd til dig, der overvejer at få EU-støtte ind at arbejde i din virksomhed. Som det første bør du ifølge Lisa Jørgensen sætte dig sammen med dine partnere og i fællesskab afklare, hvad det egentlig er, I ønsker at opnå med jeres produkt. “Find ud af: Hvor er vi i vores rejse fra idé til marked med det her produkt og denne her service? Hvad er vores ambition, og hvor vil vi gerne hen med både virksomheden og produktet? Har man nogle fælles ambitioner nedfældet, så er man godt begyndt,” siger Lisa Jørgensen. “Man skal være klar over, at vi taler om nyskabende teknologiske løsninger,” understreger Thomas Elmbæk Knudsen, partner i Innovayt, et privat konsulentfirma, der hjælper virksomheder med at søge EU-støtteordninger. Kravet om, at virksomhederne kommer med ny teknologi, betyder, at flere og flere af dem, der vinder bevillingerne, er spinout-virksomheder fra forskningsverdenen. “Mange af dem har allerede fået en investering fra en business angel, så de har været igennem en due diligence-proces, hvilket også er en fordel her. Men ellers er det virksomheder med produkter, der er high risk, high gain (høj risiko og stort potentiale, red.),” fortæller Thomas Elmbæk Knudsen. Du skal desuden være førende inden for det, du laver. “Offentlige støttemidler går jo ind der, hvor private midler fejler, altså i de tidlige faser,” understreger Thomas Elmbæk Knudsen, der vurderer, at virksomhedens produkt typisk er tre år fra markedet og fem år eller mere fra at nå breakeven, altså at regnskabet går i nul. EU bruger en 9-trinsskala, når de skal vurdere, om projekterne er modne nok. “Idéen skal gerne være på niveau 6, hvor man har proof of concept; man ved, at produktet holder, og man har sin prototype, men nu skal der skaleres,” fortæller Lisa Jørgensen. Klik her for at se skalaen, der indikerer såkaldt Technology Readiness Level (TRL). Du kan hurtigt komme til at bruge mange timer og kræfter på at researche og ansøge om EU-midler, så overvej at søge hjælp hos eksterne rådgivere. De kan både hjælpe med at validere dit projekt, allerede før du kaster dig ud i en ansøgning, og til at skrive selve ansøgningen. Du kan enten finde private konsulenthuse specialiseret i rådgivning om EU-ansøgninger eller finde hjælp hos EU-DK Support, der er offentligt finansieret. Klik her for at få et overblik over mulighederne for offentlig rådgivning. Før du ansøger, bør du sætte dig grundigt ind i de krav, der stilles til ansøgningen og til projektet. Thomas Elmbæk Knudsen peger f.eks. på, at dit projekt skal have potentiale til at løse nogle samfundsmæssige problemer, f.eks. at bidrage til at nedsætte CO2-udslip eller bidrage til at løse coronakrisen, ligesom det skal skabe vækst og arbejdspladser i Europa. Lisa Jørgensen understreger: “Man skal virkelig gøre sig umage, og man skal sætte sig godt ind i kravene, så man er sikker på, at det projekt, man søger finansiering til, rent faktisk har flyvehøjde nok til at komme i betragtning. Det handler både om, at man har et stærkt team og en god kommerciel idé, som har stor positiv “impact” (påvirkning, red.), som det hedder i EU-termer, så det kommer ud på markedet og gør en stor positiv forskel for slutbrugerne.” Du kan læse om kravene i EU’s Arbejdsprogram. Programmet for 2021-ansøgninger er endnu ikke offentliggjort, men bliver lagt op på EU-Kommissionens hjemmeside i marts eller april. Klik her for at læse Uddannelses- og Forskningsstyrelsens introduktion til EU-finansiering. Under “Ansøgning og projekt” kan du bl.a. læse om “Impact” og “Etik”. Slutteligt er det en god idé at starte i god tid med selve ansøgningsprocessen. “I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt at gå i gang to-tre måneder før ansøgningsfristen,” siger Thomas Elmbæk Knudsen. Mangler du midler til at søge hjælp til ansøgningen, kan du også starte med at tjekke EUopSTART – en ordning, der giver mulighed for at få 50.000 kr. til hjælp med at skrive din ansøgning. Se mere her.
Energistyrelsen har selv erkendt, at puljen ikke har haft den ønskede effekt. I en artikel fra januar i netmediet Altinget udtaler Energistyrelsens vicedirektør Stine Leth Rasmussen, at der allerede er fjernet en række krav til ansøgningerne. Derudover vil styrelsen nu gå i dialog med erhvervslivet for at gøre puljen mere attraktiv.
Børsen har spurgt Energistyrelsen, præcis hvordan den proces foregår.
I et svar skriver Energistyrelsen, at man løbende er i dialog med interessenter som virksomheder og rådgivere på eget initiativ, og at der hvert halvår bliver holdt møder, hvor interessenterne kan komme med input. Samt at styrelsen forventer at optrappe dialogen for at “imødekomme erhvervslivets kritik”.
