Med redningen af Torm er en af danmarkshistoriens ældste rederier sikret, og det skaber ikke overraskende glæde i toppen af forretningen, der blev stiftet i 1889.
”Det er en god dag for Torm, da vi nu vil kunne gennemføre restruktureringen. Vi er naturligvis glade for at se den store tilslutning fra långiverne, og vi arbejder nu på at få de sidste underskrifter i hus,” skriver adm. direktør Jacob Meldgaard i en mail.
Torm oplyste for kort tiden siden til fondsbørsen, at man har sikret opbakning til redningsplanen fra 92 pct. af aktionærerne og långiverne. Dermed har Torm krydset de kritiske 75 pct., der er minimumstilslutningen for at kunne gennemføre et såkaldt "scheme of arrangement", hvor stridbare ejere kan tvinges til at acceptere planen.
Kapitalfond sætter sig på magten
Siden finanskrisen har Torm levet et liv i bankernes nåde. Et stort sats på indkøb af nye skibe i årene op til finanskrisen forvandlede sig med ét til et gældsmareridt, som truede rederiets eksistens.
Nu har rederiet imidlertid formået at overtale et nødvendigt antal kreditorer og aktionærer til en redningsplan, hvor kapitalfonden Oaktree fra USA ender som storaktionær.
Redningsplanen for rederiet går ud på at få gælden på 1,4 mia. dollar til at modsvare værdien flåden på 900 mio. dollar. Det sker ved, at kapitalfonden Oaktree sender gældsfrie skibe ind i Torm til gengæld for aktier, og samtidig skal bankerne gå med til at nedskrive knap 3 mia. kr. af gælden.
Analytiker: Aktionærer skal være glade
Derefter får bankerne mulighed for at konvertere den resterende gæld til aktier. Ifølge Torm vil øvelsen umiddelbart udvande de nuværende ejere til under 1 pct. af aktierne, men det er ikke så slemt, som det lyder, mener Sydbank-analytiker Jacob Pedersen.
"Bundlinjen er, at de eksisterende aktionærers værdier reelt er væk. Alligevel er det lykkedes at hente en aftale hjem, der giver aktionærerne noget værdi, så de skal være glade for hver øre, der er tilbage," sagde han tidligere i år.
Fakta - hvem ejer Torm?

- Selv om rederiet Torm er et aktieselskab, er det reelt 45 kapitalfonde og storbanker, der kontrollerer selskabet. De har mere end 9 mia. kr. til gode fra Torm og sidder dermed på magten.
- Fem banker har i tidens løb lånt milliarder til Torm til køb af nye skibe. Skibene er i dag faldet så meget i værdi, og Torm er blevet så finansielt udsultet, at rederiet aldrig kan betale pengene tilbage: Danske Bank, HSH Nordbank, Deutsche Bank, DBS Bank og SEB.
- De 40 kapitalfonde fra USA har alle opkøbt gæld af tidligere Torm-kreditorer.
- Denne gæld skal de nu enten konvertere til aktier eller egenkapital, og de bliver dermed medejere af Torm.